Vi har set det før: En rapport kommer på gaden, hvor formålet er at standse lavinen af offentlige it-skandaler. Rapportens hovedarkitekt, Finansministeriets digitaliseringschef Lars Frelle-Petersen, svarer på, hvad der er anderledes denne gang.
Nu har Finansministeriet i samarbejde med flere andre ministerier fået søsat rapporten 'Professiona-lisering af arbejdet med it-projekter i staten', der skal gøre op med statslige it-skandaler. Hvilke helt konkrete konsekvenser får det for de fremtidige måder at drive it-projekter på?
"Vi skal til at træffe beslutninger om at udføre
it-projekter på et mere oplyst grundlag, og samtidig vil vi forhåbentlig få et bedre kvalificeret projekt-mandskab lige fra projektledere til styregrupper. Derudover skal vi også blive bedre til at udføre business cases, projektplaner og gennemskue risici i forbindelse med større it-projekter."
Bonnerup-rapporten fra 2001 ville nøjagtigt det samme som 'Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten'. Siden dengang er de statslige it-projekter også løbet løbsk i flere omgange. Hvad nytter det at udsende en rapport hvert 10. år, hvis der alligevel ikke bliver strammet op på it-projekterne?
"Ja, nu prøver vi jo på at stramme op. I modsætning til Bonnerup-rapporten med vejledende anbefalinger, har regeringen denne gang truffet beslutninger om en ny måde at gennemføre vores statslige it-projekter på."
I rapporten tager I fat på ni konkrete projekter i perioden 2001-2009 med et gennemsnitligt budget på 282 millioner kroner og med en samlet budgetoverskridelse på en milliard kroner. Hvor meget ligger den samlede budgetoverskridelse på i samtlige statslige it-projekter på siden 2001?
"Ingen ved det, fordi der ikke findes et samlet overblik i staten over budgetterne i it-projekterne. Det vil vi til dels komme til livs nu, hvor der vil være en meget højere grad af gennemsigtighed i de større projekter med et budget på 10 millioner kroner eller mere. De mindre projekter til mindre end 10 millioner kroner, vil der ikke komme et samlet overblik over."
En af rapportens hovedkonklusioner er løsere kravspecifikationer og mindre stramme udbud. Hvor lang tid går der, før de statslige medarbejdere er omskolet fra det ene paradigme til det andet?
"Vi vil uden tvivl se en lang overgangsfase hos både medarbejdere og leverandører, der i begge tilfælde har vænnet sig til at gøre tingene på en bestemt måde. Løsere kravspecifikationer er jo i mange tilfælde en lige så broget affære som de stramme, fordi der potentielt kan opstå tvivl om, hvornår kravene er opfyldt. Bevisbyrden vil i mange tilfælde komme til at ligge hos staten, og der har vi noget blandede erfaringer, så det må vi eksperimentere med."
Staten skal til at operere med en fælles projekt- og ressourceenhed - et såkaldt rejsehold eller dreamteam af projektledere - til store, komplekse eller innovationsrige projekter. Hvordan skal staten nogensinde kunne tiltrække de bedste projektledere med en offentlig løn?
"Nu er løn jo ikke altid den afgørende faktor for at skifte eller tage et job. I staten har vi nogen af landets allerstørste og mest spændende it-projekter, som ikke findes andre steder. Vi skal dog også til at kigge på, hvordan vi kan løfte projektlederne op i andre lønrammer, end man normalt ser i staten. Samtidig kan resultat-aflønnings-modeller også komme på tale for at tiltrække de bedste."