Artikel top billede

Hvorfor har IBM hele tiden underskud i Danmark?

ComputerViews: IBM præsenterer det ene million-underskud efter det andet. Men alligevel går det måske godt for den amerikanske virksomhed.

Gennem de seneste fem år har IBM i Danmark præsenteret det ene underskud efter det andet.

Den dårlige trend går helt tilbage til 2004, da virksomhedens sidste gang havde overskud.

Men 2004 er ikke bare kendetegnet ved, at det var året, da IBM sidste gang havde sorte tal på bundlinjen.

Det var også året, da IBM's administrerende direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen, tiltrådte som ny IBM-direktør.

Og måske ligeså vigtigt var det året, da IBM med Mikkelgaard i spidsen opkøbte Mærsk Data og DM Data af A.P. Møller-koncernen for et ukendt milliardbeløb.

Opkøbet dengang var så stort, at det først skulle godkendes af de europæiske konkurrencemyndigheder.

Forventlige underskud

Ifølge IBM's egne forklaringer er det nemlig afskrivningerne på de fem år gamle opkøb, der stadig tynger virksomhedens regnskab.

I dag giver IBM ligefrem udtryk for, at det var helt forventeligt, at opkøbene ville sætte sine tydelige spor på regnskaberne i mange år efter. Derfor mener IBM ikke overraskende, at vi i stedet bør lægge vægt på, at den primære drift er sund. Altså at virksomheden har et overskud før af- og nedskrivninger.

På denne post har IBM nemlig høstet et positivt resultat på 693 millioner, hvilket er mere end en fordobling i forhold til sidste års resultat på 313 millioner kroner.

Det er sandsynligvis også forklaringen på, at regnskabet er blevet udlagt på to vidt forskellige måder i pressen.

Computerworld har hæftet sig ved, at IBM nok engang har præsenteret et stort underskud og tilmed har oplevet en omsætningstilbagegang på 1,1 milliarder kroner. Mens Dagbladet Børsen har lagt vægt på fremgangen i den primære drift og præsenterede IBM's årsregnskab under overskriften "IBM stærkt tilbage efter rædselsår".

Går det godt - eller er det bare spin?

Men er det bare spin, eller kan Danmarks største it-virksomhed være tilfreds med et underskud på 239 millioner efter skat? Et underskud der bringer det samlede tab i de sidste to regnskabsår op over en halv milliard kroner.

Det kan naturligvis afhænge af øjnene, der ser. Men selvom tallene på bundlinjen har været ubehagelig læsning gennem de seneste år, så kan der næppe rejses den store tvivl om, at den voldsomme fremgang i overskuddet før af- og nedskrivninger ser ganske imponerende ud.

Det tyder på, at der er en positiv udvikling i gang hos IBM, der åbenbart har formået at skrue op for effektiviteten.

Det giver håb om, at virksomheden inden for en overskuelig fremtid kan præsentere et overskud igen.

Carsten Grønning, der er pressechef hos IBM Danmark, har også bedyret over for Computerworld, at der er lysere tider på vej for den amerikanske virksomhed i Danmark.

Han sætter især sin lid til, at de største afskrivninger på de fem år gamle opkøb nu er blevet høvlet af, og at IBM ikke forventer, at det bliver nødvendigt at foretage nye store investeringer i virksomhedens it-infrastruktur, som IBM gennem de seneste år har brugt i nærheden af 1,5 milliarder på at forbedre.

Infrastruktur-investeringerne blev foretaget efter, at en række nedbrud i 2008 skabte utilfredshed hos en del af IBM's kunder.

Anklager om skattefusk

Hvis IBM igen får sorte tal på bundlinjen, og dermed kan betale skat af overskuddet, vil det givetvis også skabe glæde hos folketingsmedlem for Enhedslisten Frank Aaen.

Han hængte for nylig IBM ud på hjemmesiden Multinasserne.dk, fordi IBM gennem fem år ikke har haft et overskud at betale skat af. På hjemmesiden Multinasserne anklages multinationale virksomheder for bevidst at køre med underskud, og dermed undgå at betale skat i Danmark.

En beskyldning som har vakt harme hos IBM. Derfor var kommunikationschef Carsten Grønning også straks oppe på mærkerne, da talen faldt på skat under en samtale om IBM's lange periode med underskud, som Computerworld havde med ham i går.

"Det her er en helt normal ting. Det handler ikke om multinationale selskaber eller manglende vilje til at betale skat," sagde han.

IBM har tidligere kaldt Frank Aaens beskyldninger om skattefusk for "helt uacceptable", og oplyser desuden, at IBM gennem de sidste 20 år har afleveret omkring 4,5 milliarder i skat til den danske statskasse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere