Artikel top billede

Så meget betaler dit teleselskab staten for 4G-licens

Den danske stat scorer mere end en milliard kroner på at sælge LTE-licenser. Tre af selskaberne betaler 47 gange mere for licensen, end det sidste teleselskab.

Den danske stat scorer godt en milliard kroner på den netop overståede 4G-auktion - helt præcist 1.009.089.000 kroner.

Det fremgår af tal fra Videnskabsministeriet, hvor videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen er godt tilfreds med, at fire mobilselskaber har deltaget i auktionen.

"Det viser, at mobilselskaberne har meget store forventninger til de fremtidige og lynhurtige bredbåndstjenester eller 4G, som frekvenserne kan bruges til," siger hun.

Du kan læse mere om de fire bydere her.

Den runde milliard kroner, som de fire bydere tilsammen har lagt på bordet for de fire LTE-licenser, er langt fra det beløb, som teleselskaberne betalte for 3G-licenserne ved en lignende auktion i 2001.

Analytikere har da også tidligt været på banen med tvivl om, hvorvidt auktions-prisen ville komme helt til tops.

LTE - Long Term Evolution - er en lynhurtig videreudvikling af det nuværende 3G og Turbo 3G. Du kan læse mere om, hvad LTE kan her.

Dengang betalte TDC, Orange, 3 og Telia hver 950 millioner kroner for licenserne.

Når det gælder LTE-nettet, har TDC, Telia og Telenor sikret sig de tre store frekvensportioner, der hedder 2x20 megahertz, mens 3 har sikret sig den lille frekvensportion kaldet 2x10 megahertz.

3 oplyser, at selskabet har betalt syv millioner kroner for frekvensportionen, mens TDC, Telia og Telenor har betalt godt 330 millioner hver for deres frekvenser - eller mere end 47 gange så meget som 3.

Det mener 3 er en god handel, da faktorer som stabilitet og dækning i hele netværket tæller lige så meget som det, selskabet kaldet 'teoretiske hastigheder'.

Du kan læse mere om den mulige grund til, at 3 har valgt at holde sig uden for kampen om de store frekvensportioner ved at klikke her.

TDC's koncernchef, Henrik Poulsen, har tidligere sagt til Computerworld, at han finder det afgørende for selskabets strategi for det danske mobilmarked, at selskabet har en stor frekvensportion.

"Det er kritisk for vores fortsatte udrulning af den netværksstrategi, som vi har langt frem til 2020, for LTE er en hjørnesten i den strategi, og derfor er det utrolig vigtigt for os at få den fulde pakke i form af 2x20, fordi det tillader os at bygge vores platform op med den hastighed, som vi ønsker," har han sagt til Computerworld.

Det kan du læse mere om her.

Telia, TDC, Telenor og 3 gør alle brug af LTE-licenserne i år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere