Smag på ordet. Det smager let, luftigt, hvidt og blødt.
Vifter man vattet væk, står det imidlertid klart, at cloud computing lige nu er en helt central katalysator for en udvikling, der i høj grad handler om beton, stål, kvadratmeter og atter kvadratmeter fyldt med it-branchens jern - servere, storage, switches og kilometervis af kabling.
Et af de største danske datacentre er IBM's, som du kan læse mere om her.
Det tæller 9.000 kvm fordelt på tre lokationer, men det blegner i forhold til HP's nyåbnede europæiske center.
Det fylder 28.000 kvm - på én lokation, og det er det, der bliver normen.
Mega-centrenes tidsalder
Velkommen til mega-datacentrets tidsalder, der er den fysiske manifestation af verdens enorme fremtidige behov for datakraft.
Lad os slå fast, at de konsoliderings- og stordriftsfordele, der kan høstes ved cloud computing i et miljømæssigt perspektiv, gør det til den eneste rigtige måde at håndtere den databehandling, der skal sikre fremtidens digitale samfund.
Lad os også samtidig erkende, at de enorme datamængder skaber et stort energibehov. I begyndelsen af april frigav Greenpeace rapporten: "Cloud Computing and its contribution to Climate Change".
Rapporten fremskriver de globale datacentres strømforbrug fra 330 milliarder KWh i 2007 til et estimeret forbrug på 1.012 milliarder KWh i år 2020.
Den gode nyhed er, at mega-centrenes strømforbrug er noget, der tages seriøst i opbygningen.
HP's nye europæiske center er placeret i England, men ikke hvor som helst i landet.
Det er strategisk lagt i den nordøstlige del af landet tæt på kysten. Her blæser den kolde vind ind fra Nordsøen.
Vind som man bruger til at køle datacentret med.
Læs også: Sådan fungerer Danmarks største datacenter.
Galleri: Sådan ser der ud i IBM's topsikrede datacenter.
Sådan vil Google køle maskinerne ned - med vand
En anden stor cloud-spiller, Google, bygger sine egne strømforsyninger for at mindske omfanget af energi, der går til spilde som følge af varmeudledning.
Mere interessant er Googles andet initiativ; et nyt patent på en løsning til flydende datacentre.
Her skal bølgerne også bruges til køling, men lige så vigtigt til regulær energiproduktion.
Greenpeace-rapporten argumenterer for, at det er it-giganternes ansvar at gå forrest i kampen for datacenterdrift drevet af vedvarende energi og placere centrene i områder, hvor vedvarende energikilder er til stede og bliver udviklet.
Vil de store gå forrest?
Det virker som om, at Google er parat, men spørgsmålet er imidlertid, om vi realistisk bør forvente, at it-giganterne går forrest med det gode eksempel, uden at vi efterspørger varen?
Cloud Computing drives ikke af vanddamp. Det mentale billede skal der gøres op med.
I den traditionelle virtualiseringsbølge er miljøgevinsterne blevet betragtet som en sekundær gevinst til de økonomiske fordele - aldrig som en reel købsdriver.
Den holdning skal vi væk fra.
Når vi konsoliderer vores software og databehov i skyen, fratager det os ikke pligten til at spørge til, hvor vores billige cloud baserede CRM-løsning rent faktisk bliver leveret fra.
Det er kundernes ansvar at efterspørge.
Til gengæld skal it-giganterne skabe større gennemsigtighed i den måde, de leverer cloud services.
Til sommer lancerer EPA (det amerikanske Environmental Protection Agency) en Energy Star certificering for datacentrene. Det giver kunden et redskab til at vurdere selve datacentret.
Vi mangler stadig en oversigt over de investeringer, der foretages i vedvarende energi, som skal drive de globale mega-datacentre.
Hvilke leverandører investerer i den vedvarende energi, hvilke gør ikke.
Det arbejde kunne it-branchens organisationer ITEK og ITB, der begge har miljøudvalg, passende initiere.