Artikel top billede

Digitale signatur-servere helt i knæ

Stor efterspørgsel på den digitale signatur sender DanID's maskiner til tælling. Tusindvis af brugere skal genbestille deres adgangskode.

Den digitale signatur bliver pludselig meget populær hos danskerne, når den skal bruges til at give adgang til informationerne om, der er kommet penge tilbage i skat.

Det pres sendte i nat DanID's servere helt i knæ.

"Vi har haft it-problemer fra torsdag klokken 17 frem til klokken 22," fortæller Jette Knudsen, der er kommunikationschef i DanID.

"Det betyder, at nye brugere, der i dette tidsrum har forsøgt at aktivere deres signatur, ikke har kunnet få adgang til systemerne. Derfor skal de bestille en helt ny registreringskode, som igen skal tilsendes med posten," fortæller hun.

"Det er rigtig ærgerligt, men der er ingen anden vej end at genbestille koden. Vi kender endnu ikke det præcise antal, men det berører flere tusinde brugere."

Systemerne skulle nu være i bedring, men det går stadig langsomt, fortæller Jette Knudsen.

Luksusproblem

Presset på DanID er dog et luksusproblem.

Det skyldes nemlig, at rigtig mange danskere bestiller en signatur på samme tid. Denne gang er det i forbindelse med Skats udsendelse af forskudsopgørelserne, der fortæller, om man skal have penge tilbage i skat. Eller det modsatte.

"Det er et kendt problem, som vi også oplevede sidste år. Da gik vores systemer helt ned, og de forsvandt fra Jordens overflade i 24 timer. Denne gang mente vi, at vi var bedre forberedt, men vi har et loft, og det blev nået i nat," siger hun.

"På den anden side er vi naturligvis glade for, at så mange gerne vil have en digital signatur," siger Jette Knudsen.

Og der er tale om enorme stigningsprocenter i efterspørgslen på en digital signatur, når Skat udsender informationer til danskerne.

"Når man går fra tre til mere end 21.000 registreringer, der er vores top-kapacitet, inden for ganske få timer, så bliver systemerne presset."

Ingen penge til systemet

På trods af at DanID kan forudsige - på baggrund af Skats travlhed på nettet - hvornår der kommer pres på systemerne, bliver der ikke brugt ret mange ressourcer på at skalere den eksisterende løsning.

"Vi er på vej med det nye DanID-system, og derfor bliver der ikke brugt ret mange penge på den gamle udgave, der alligevel skal udfases," fortæller Jette Knudsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere