Artikel top billede

(Foto: Mads Elkær)

Handlede IT Factory og Mikael Ljungman med luft?

En række belastende oplysninger fra den tidligere teknologidirektør i IT Factory sætter Mikael Ljungman i et grimt lys op til retssag.

Inden retssagen begynder mod den tidligere bedrageridømte svindler Mikael Ljungman om svindel med en kvart milliard IT Factory-kroner, er det tvivlsomt, om svenskeren nogensinde har været i nærkontakt med IT Factorys software.

For i oprydningsarbejdet efter it-fabrikkens fallitbo fangede kurator Boris Frederiksen nemlig en mildest talt uforberedt Mikael Ljungman, der knap nok kunne gøre rede for, hvordan svenskerens selskab Media Power benyttede IT Factory-softwaren.

Det fortæller tidligere udviklingsdirektør i IT Factory, Carsten Sjørup, som sad ved siden af Boris Frederiksen under konferenceopkaldet til Ljungman.

"Kurator ville gerne forstå, hvad Mikael Ljungman påstod, at han brugte IT Factorys software til. Altså, hvordan systemet fungerede," forklarer Carsten Sjørup.

Carsten Sjørup sad med ved konferenceopkaldet, fordi han skulle hjælpe kurator Boris Frederiksen med at undgå at få bundet diverse løgnehistorier på ærmet omkring tekniske spørgsmål.

Det opkald slap Mikael Ljungman ikke videre heldigt fra.

"Forklaringen var ikke specielt overbevisende. Mikael Ljungman havde jo ikke en plausibel forklaring på software-brugen," forklarer Carsten Sjørup, der sammen med en række andre teknisk kyndige personer omkring konferencetelefonen rystede på hovedet over svenskerens forklaringer.

Media Power tæt på IT Factory

Et afgørende punkt i retssagen mod Mikael Ljungman bliver formentlig netop forholdet mellem IT Factory og en række af Ljungmans selskaber.

Var den pengestrøm, der har været mellem IT Factory og flere af selskaberne et bevidst led i leasing-fupnummet eller ej?

Eller sagt på en anden måde: Handlede Mikael Ljungman med software eller varm luft?

Bagger forsvarede Ljungman

Under et tre timer langt interview med Dorte Toft og Computerworld inden fupfabrikkens kollaps forsvarede Stein Bagger hårdnakket forholdet til Mikael Ljungman og folkene omkring ham.

"Vi bruger ikke så meget energi på at finde ud af, om en ansat eller en i en ejerkreds har været involveret i noget. Det, der er interessant for os, er, at de betaler deres regninger," sagde Stein Bagger blandt andet.

Det kom desuden frem, at Stein Bagger angiveligt kun havde mødt Mikael Ljungman to gange - og aldrig mødt Carl Freer, der også var tilknyttet Media Power.

Noget der også senere skulle vise sig at være nogen uenighed omkring.

Og under retssagen mod Stein Bagger beskyldte den tidligere it-direktør Mikael Ljungman for at kende til svindlen.

Vil han synge?

På mandag starten retssagen, hvor Mikael Ljungman risikerer 12 års fængsel og konfiskation af 190 millioner kroner.

Mange millioner kroner savnes nemlig fortsat i en af Danmarkshistoriens største erhvervsskandaler.

Nu venter anklagemyndigheden sikkert spændt på, om Mikael Ljungman vælger at udtale sig om alle forholdene, eller om han følger det råd, han fik fra sin makker, Carl Freer.

Ifølge en mail, Børsen har læst, skrev Carl Freer til Mikael Ljungman, at han burde købe 30 gode bøger og tage en tur i fængslet, da der venter en formue på ham, når han har udstået sin straf.

Mikael Ljungman har tidligere nægtet at udtale sig til politiet og har erklæret sig uskyldig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere