Artikel top billede

Her er verdens hurtigste browser netop nu

En ny browser-version er sprunget let og elegant henover hovedet på samtlige konkurrenter og er ifølge benchmark-test verdens hurtigste browser netop nu.

Computerworld News Service: Den ny beta-version af Opera 10.5 blev udgivet i torsdags og har fået JavaScript-enginen skiftet ud, så den nu ubesværet slår alle konkurrenter på hastighed.

Opera 10.5 er ifølge test udført af Computerworlds amerikanske søstermedie næsten 15 procent hurtigere end Apples Safari til Windows og næsten 20 procent hurtigere end Googles Chrome, som hidtil har siddet på henholdsvis første- og andenpladsen, når det kommer til browserhastighed.

Operas seneste udviklerversion er mere end dobbelt så hurtig som Mozillas Firefox 3.6, over otte gange hurtigere end Opera 10.10 og over 10 gange hurtigere end Microsofts Internet Explorer 8 (IE8).

Du kan læse mere hastigheder her.

Opera har været med i JavaScript-hastighedstest i næsten to år, siden udviklerne på open source browser-enginen WebKit, der ligger under kølerhjelmen på Safari, begyndte at prale med massive forøgelser af JavaScript-ydelsen.

Herefter har Mozilla bygget en ny JavaScript-engine, og Google har forhøjet indsatsen med Chrome, som du kan finde de 10 bedste plugins til her.

Slået den tunge IE8

Den tunge IE8 har været den eneste browser, som Opera regelmæssigt har overgået i JavaScript-testene.

Computerworld har kørt JavaScript benchmark-programpakken SunSpider på Windows XP Service Pack 3 tre gange for hver browser og derefter brugt resultatgennemsnittet til den endelige vurdering.

Opera 10.5 indeholder en ny engine til rendering af JavaScript.

Den har fået navnet Carakan og benytter et nyt vektor-grafik-library ved navn Vega, der håndterer al grafik, der vises i browseren.

Så lynhurtigt renderes grafik

Opera hævder, at Vega renderer grafik omkring tre gange hurtigere end det library, der bruges i Opera 10.10, som er den nyværende produktions-version af browseren.

Herudover har betaen fået en ny brugergrænseflade, der reducerer den mængde af plads, der er afsat til menuer, understøttelse af funktioner fra Windows 7 som Aero Peek og Jump List, en adresselinje med søgning i historik og bogmærker ligesom Firefox' Awesomebar samt mulighed for at markere ethvert faneblad som privat, så det ikke registreres, hvilke websider det pågældende faneblad har vist.

Opera 10.5's beta-version er endnu kun tilgængelig til Windows, men alpha-versionerne til Mac og Linux kan downloades fra Opera Desktop Team-bloggen.

Den norske browserproducent har ikke offentliggjort en lanceringsdato for den endelige version af Opera 10.5 men har sagt, at Windows-versionen også i forhold til denne milepæl vil komme før de andre. Cirka når produktions-versionen til Windows udkommer, vil Opera Software have beta-versionerne til Mac og Linux klar.

Opera 10.5 beta kan downloades fra virksomhedens website.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere