Tre af partierne i Folketinget skyder nu en anbefaling fra Højhastighedskomiteen i sænk.
Otte af 10 danskere bør have adgang til 50 megabit-bredbånd i år 2013, mens de resterende danskere bør være sikret adgang til mindst 10 megabit.
Sådan lyder en af anbefalingerne i den rapport, som Højhastighedskomiteen i januar afleverede til daværende videnskabsminister Helge Sander (V). Ifølge komiteen kan markedet uden offentlig støtte imødekomme anbefalingen.
Netop denne anbefaling vakte en del debat, og tre af komiteens 15 medlemmer ønskede ikke at sætte deres navn på anbefalingen.
Nu ser det ud til, at politikerne på Christiansborg heller ikke ønsker den såkaldte 80/20-målsætning.
"Jeg mener, at vores målsætning bør være en ambition for hele landet. Det er den, vi bør arbejde efter, og jeg synes ikke, at det er en sympatisk tanke, at nogen skal nøjes med en femtedel i forhold til andre," siger teleordfører Torsten Schack Pedersen fra Venstre.
Telepolitik bliver til regionalpolitik
Allerede, da Højhastighedskomiteen afleverede sin rapport, var SF's teleordfører, Hanne Agersnap, ude med kritik af 80/20-målsætningen, og den kritik holder hun fortsat fast i. Og hun er klar til at pumpe offentlige midler i at få de sidste med, hvis det bliver nødvendigt.
"80/20-målsætningen er sat efter, hvad markedet kan klare. Men hvis vores mål er 100 procent, så må vi gøre noget aktivt, så vi når det," siger SF's teleordfører.
Men hvorfor skal man bruge mange ressourcer på at få de sidste 20 procent med, for det har utvivlsomt en pris?
"Ja, det kan man godt spørge om, hvis man ønsker et Danmark, hvor vi har 5 til 10 centre, mens resten er skov, mark og park. Men det er ikke vores vision for Danmark. Vi har en vision om, at man kan bo spredt i hele landet - også med langt til naboen. Det her er et spørgsmål om regionalpolitik, ikke telepolitik," siger Hanne Agersnap.
Regeringens faste støtteparti, Dansk Folkeparti, er i dag uden for det teleforlig, som blev indgået i 1999. Det forlig er efter Højhastighedskomiteens rapport ved at få et eftersyn, og Dansk Folkepartis it- og teleordfører, Mikkel Dencker, ser gerne, at Dansk Folkeparti kommer med i forliget.
Mikkel Dencker mener, ligesom Torsten Schack Pedersen og Hanne Agersnap, at en dansk bredbåndsmålsætning bør være national.
"Jeg mener, at man skal udbrede det så meget som overhovedet muligt. Det er måske ikke muligt at få den sidste med, men vi skal i hvert fald op imod noget, der ligner 100 procent udbredelse," siger Mikkel Dencker.
Ligesom Hanne Agersnap fremhæver han, at det er vigtigt at tage hensyn til udkantsområderne.
"Vi skal passe på, at der ikke sker for meget centralisering af erhvervsliv og beboelse omkring de store byer, så landområderne kommer til at ligge øde hen. Det kan man modvirke ved at tilbyde en ordentlig hastighed på internettet - også i de fjerneste dele af landet," forklarer Mikkel Dencker.
Hvad koster det?
Højhastighedskomiteen vurderer, at markedet alene kan sikre 80 procent af danskerne 50 megabit-bredbånd i 2013, mens markedet kan give de resterende adgang til 10 megabit.
Komiteens formand, Erik Bonnerup, har tidligere sagt, at ingen har fremlagt, hvad det koster at få de sidste 20 procent med, og at tjenesterne på de høje hastigheder i vidt omfang er "tant og fjas".
Hvem skal betale?
Venstres Torsten Schack Pedersen vil ikke pege på en konkret model, der skal sikre at få de sidste med.
Han fremhæver dog, at politikerne tidligere har solgt radiofrekvenser til selskabet ELRO, der er bedre kendt som Skyline.
Med ejerskabet af frekvenserne skal Skyline levere bredbånd til hele Danmark. På den måde blev der en forretningsmodel til at få udkantsområder med, påpeger Torsten Schack Pedersen.
"Der er lavet en model, så der er nogen, der så en business case i at levere bredbånd til de dele af landet, hvor det ikke var rentabelt i forvejen. Derfor er det ikke nødvendigvis sådan, at der er nogen, som skal betale for nogle andre," siger han.
Torsten Schack Pedersen vil ikke komme med et konkret bud på, hvordan en model skal se ud i fremtiden. Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti har heller ikke en plan klar.
"Det har jeg ikke umiddelbart noget bud på," siger teleordfører fra Danske Folkeparti.
Ifølge Mikkel Dencker er der flere hensyn at tage.
"En model, som opfylder behovet og ikke belaster de offentlige kasser voldsomt, vil være bedst, men det er vigtigt, at der er fokus på teknologi til de yderste egne af landet for at sikre sammenhængskraften i landet," siger han.
SF: Telemedicin kræver høj båndbredde
SF's Hanne Agersnap mener, at hurtigere bredbånd til hele befolkningen er en vigtig infrastruktur, som politikerne bør prioritere - også med offentlige midler.
"Det er ligesom med andre infrastrukturer, hvor man støtter, når der er langt imellem husene. Det har man jo også gjort med el- og kobberkablerne (telefonnettet, red.), og dertil kan man sige, at steder med langt mellem husene har endnu mere brug for tjenester, der kræver høj båndbredde," siger SF'eren.
Hanne Agersnap fremhæver telemedicin og telepsykiatri som eksempler på teknologier, som er ekstra vigtige i udkantsområder, hvor der er langt til det nærmeste hospital. Samtidig afviser hun, at høj båndbredde kun er til tant og fjas.
"Tant og fjas kan også kaldes kultur," siger hun.
Samtidig nævner hun, at telemedicin også kan stille høje krav til båndbredde, hvis der eksempelvis er tale om undersøgelser af sår, som patienten tager billeder af i hjemmet. Det kræver også symmetriske hastigheder - samme hastighed op og ned - argumenterer hun videre.
Computerworld har forhørt sig hos flere parter med indsigt i telepolitik, og ingen har et konkret bud på, hvornår et nyt teleforlig er på plads.
