Artikel top billede

Den tidligere svenske udviklingsminister, Carin Jämtin, mener, at Stockholm var blevet Skandinaviens kreative hovedstad. Foto: Ming Ou Lü

Sverige: Stockholm er Nordens spilmekka

Den svenske spilindustri er i fuld gang med at sikre sig et solidt forspring foran kriseramte Danmark.

Kampen om de klogeste hoveder i Skandinavien er gået i gang, og indtil videre fører Sverige over Danmark i den hårdt ramte spilindustri.

Stockholm satte i slutningen af januar scenen for en spilmesse, arrangeret af Paradox Interactive, Stockholm byråd og den svenske computerspilsforening, Dataspelsbranchen.

Den tidligere svenske udviklingsminister, Carin Jämtin, var politisk trækplaster.

"Stockholm burde nok være kendt som Skandinaviens kreative hovedstad. København er efterhånden gemt væk i det kapløb," sagde Carin Jämtin ved messen.

"Vi har to industrielle samlingspunkter i Stockholm. Et med traditionelle kreative fag og et andet med it- og teknologivirksomheder som Ericsson. Vi har i flere år diskuteret, hvordan vi samler disse to industrier for at være blandt de førende kreative byer i verden, og det ser ud til at have lykkes," sagde Carin Jämtin.

Sverige er bare større

Og noget tyder på, at svenskerne simpelthen er bedre til at producere computerspil end Danmark.

Ifølge Dataspelsbranchen omsatte svenske spilfirmaer for over 835 millioner kroner i 2008. Samtidig var der ansat over 1.350 mennesker i branchen.

Der er ingen tilsvarende tal fra den danske spilbrancheorganisation, Producentforeningen, men Maz Spork, tidligere spilbrancheforsker på DTU, mener i en MBA-afhandling, at den danske spilbranche beskæftiger omkring 500 mennesker, der samlet set omsætter for 250 millioner kroner om året.

Alene i Stockholm er der over 40 spilfirmaer, herunder større navne som DICE, Avalanche, Jadestone og Paradox Interactive, der i 2009 kom med internationale udgivelser som Battlefield 1943 og Hearts of Iron 3. I alt er der omkring 100 spilfirmaer i Sverige, hvor DICE er den absolut største med 240 ansatte og en omsætning på 235 millioner kroner.

Samtidig er der en gejst og ambition om at nå op til stjernerne i den svenske spilbranche.

"Vi ser os selv som konkurrenter til Blizzard (et af verdens største spilfirmaer, red.). Forbrugeren har begrænset tid at bruge, og især onlinespil er det sted, hvor forbrugerne bruger rigtigt meget tid," forklarer Frederik Wester, administrerende direktør i Paradox Interactive.

I hele Danmark er der blot omkring 50 spilfirmaer fordelt over hele landet.

Ikke alt er godt i Sverige

Men det er dog ikke alt, der går godt i Sverige. Sidste år gik Sveriges næststørste spilfirma, Grin, konkurs, og krisen er endnu ikke ovre for spilbranchen, mener Frederik Wester.

"Jeg tror bestemt, at vi kommer til at se nogle flere konkurser i spilbranchen. Vi har overstået første halvdel af krisen, anden halvdel venter forude," siger Frederik Wester.

Paradox Interactive satser dog på at blive vinderne af krisen. Og hvis man skal tro regnskabstallene for selskabet, ser det ganske fornuftigt ud for spilfirmaet, der primært producerer strategispil som Europa Universalis, Hearts of Iron og Victoria.

I 2008 omsatte selskabet for over 32 millioner kroner, hvilket kastede et overskud på 1,7 millioner kroner før skat af sig. Frederik Wester fortæller, at omsætningen i 2009 kommer til at ligge over 43 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere