Artikel top billede

Foto: John W. McDonough/Sony Ericsson. (Foto: John W. McDonough)

Sony Ericsson glemte softwaren - nu koster det dyrt

Dagens årsregnskab fra Sony Ericsson er skræmmende læsning. Firmaet betaler prisen for at have forsømt softwaren, vurderer analytiker.

Det er svært at finde noget positivt, når øjnene kører ned over det årsregnskab, som Sony Ericsson udsendte i dag.

Mobilproducenten solgte ellers 57 millioner telefoner sidste år, men det er markant dårligere end i år 2008. Dengang solgte virksomheden 97 millioner telefoner. Et fald på cirka 40 procent.

"De seneste mange kvartaler har de været inde i en turbulent periode, hvor de har tabt markedsandele. De har samtidig haft ekstraordinært store tab på bundlinjen, og det har de haft i rimelig mange kvartaler nu," fortæller aktieanalytiker Robert Jakobsen fra Jyske Bank.

På det seneste har det traditionelle mobilmarked stået i stampe, mens smartphones, der giver brugerne mulighed for at installere applikationer, er gået frem. Dette marked har Sony Ericsson dog slet ikke fået fat i, vurderer Robert Jakobsen.

"Flere af udfordringerne, som Nokia slås med i øjeblikket, er at forbedre styresystemer, services, applikationer og så videre, og der er de (Sony Ericsson, red.) milevidt i forhold til det. De er ikke rigtig startet endnu," siger aktieanalytikeren fra Jyske Bank.

Softwaren skal have et løft

Virksomhedens topchef, Bert Nordberg, er dog også bekendt med, at Sony Ericsson skal oppe sig på smartphone-markedet, hvis selskabet fortsat skal være blandt de større mobilproducenter i verden.

"Vi vil fortsætte med at fokusere på at få firmaet tilbage til overskud ved at etablere Sony Ericsson som kommunikationsunderholdnings-varemærket baseret på en spændende portefølje af mid- og high-end produkter såsom vores nyligt annoncerende Android-telefon, Xperia X10," udtaler Bert Nordberg i en selskabsmeddelelse.

En anden producent, der har oplevet en lignende nedtur, er amerikanske Motorola. Det amerikanske selskab lancerede sidste år den længe ventede mobiltelefon Droid, som også ses som en indikator for, om amerikanerne får en andel af smartphone-markedet.

Nu står Sony Ericsson over for en lignende test.

"Der skal ske noget med deres software, og det er en af årsagerne til, at de ikke har haft succes. Rent specifikationsmæssigt har de haft flere telefoner, som rent hardwaremæssigt har set fine ud," siger Robert Jakobsen.

Det svensk-japanske samarbejde omsatte sidste år for 51 milliarder kroner, hvilket er et markant fald i forhold til 2008, hvor virksomheden omsatte for 83 milliarder kroner. Mobilproducenten har trods fokus på omkostningerne ikke kunnet kompensere for det markante fald i salget af mobiltelefoner, og konsekvensen er et underskud over seks milliarder kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren