Artikel top billede

Oracle i kødet på danske Miracle

Oracle er utilfreds med danske Miracle og forlanger nu, at selskabet foretager ændringer. "En tak for sidst," mener Miracle-chef, Mogens Nørgaard.

De seneste år har konsulenthuset Miracle A/S afholdt en årlig konference om Oracle-teknologier under navnet Miracle Oracle Open World.

En tilsvarende konference er planlagt i år, men det bliver uden Open World-betegnelsen.

Open World eksklusivt for Oracle

Administrerende direktør for Miracle, Mogens Nørgaard, har via Oracle Danmark fået besked på ikke at anvende Open World-betegnelsen.

Det sker, fordi anvendelsen af Open World-betegnelsen i forbindelse med en event, der omhandler Oracle-teknologier kan skabe forvirring om, hvorvidt Oracle støtter arrangementet.

Som det hedder i begrundelsen:

"Use of the identical mark by Miracle for an event that relates to Oracle technologies is likely to cause confusion as to whether Oracle is behind the event or endorses the event. It also dilutes the value of our OPENWORLD mark."

Senere hedder det "Simply put, Miracle should not use our marks in the names of their offerings."

Den fulde tekst kan ses på
websitet for arrangementet, der før var kendt under navnet Miracle Open World.

Oracle-folk som deltagere og talere

Administrerende direktør Mogens Nørgaard undrer sig over, hvorfor Oracle reagerer netop i år og ikke har haft problemer de forrige år.

"Vi har afholdt Miracle Oracle Open World de seneste år med flere hundrede databasefolk," siger Mogens Nørgaard.

Der har gennem årene været mange folk fra Oracle blandt deltagere og talere. Blandt andet Thomas Honore, administrerende direktør for Oracle Danmark.

I år er blandt andre Graham Wood, arkitekt for database-udvikling hos Oracle og skaleringseksperten Jeremiah Wilton, samt andre Oracle-folk på talerlisten.

"Jeg ved ikke, hvad juristerne har lavet de seneste tre-fire år, hvor deres direktør har været med, og de har været sponsor til trøjer, og jeg ved ikke hvad. Samtidigt har vores konference også været omtalt i Oracle Magazine (magasin udgivet af Oracle, red.)," siger Mogens Nørgaard.

Stærkt kritisk over for Oracles licenspolitik

Mogens Nørgaard har den seneste tid været stærkt kritisk over for Oracles licenspolitik; senest i forbindelse med opkrævningen af navneskifte-gebyr over for Posten Norden AB.

Han er da heller ikke afvisende for, at Oracles krav om, at Miracle ikke må anvende Open World-betegnelsen skyldes hans meget offentlige kritik af softwarevirksomheden.

"De er måske voldsomt irriterede over, at jeg blander mig i licensdebatten," siger Mogens Nørgaard.

Miracle vælger at følge henstillingen fra Oracle og overvejer nu at skifte navn til Miracle Åben Verden eller Miracle Broken World.

"Å'et skaber dog lidt problemer for vores udenlandske gæster," siger Mogens Nørgaard og fortsætter:

"I brevet fra Oracle står der OPENWORLD med store bogstaver og i eet ord. Det er måske kun det der er forbudt; det har vi aldrig brugt," siger Mogens Nørgaard.

Computerworld afventer kommentar fra Oracle om sagen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.