Artikel top billede

Fiberselskabet ComX' ejer, Finn Helmer, fortæller, at hans firma kan være på vej ind som udbyder i TDC's fibernet.

Finn Helmer håber på åben dør i TDC's fibernet

Det giver Finn Helmers ComX nye forretningsmuligheder, at TDC holder sit nye fibernet åbent.

Når nogle døre lukker, åbner andre.

Det var det, der skete for Finn Helmer i november sidste år, da 15 elselskaber allierede sig og meddelte, at de vil lukke adgangen i deres fibernet for fremmede udbydere.

Problemet for Finn Helmer opstod, fordi hans fiberselskab, ComX, har cirka 25 procent af sine kunder hos Syd Energi, som blev en del af den lukkede fiberalliance.

Kort forinden havde TDC dog købt DONG's fibernet i hovedstadsregionen, og selskabets topchef, Henrik Poulsen, meldte med det samme, at fibernettet bliver åbent for fremmede udbydere. Og Finn Helmer oplyser nu, at han overvejer at rykke ind i teleselskabets net.

"Ja, vi henvender os og spørger om lov, men så må vi selvfølgelig se, om vi får lov og de rette betingelser. Men ja, vi vil gerne," fortæller Finn Helmer.

TDC opsagde kort før nytår aftalerne med de eksisterende udbydere i fibernettet, men det er ifølge teleselskabet for at genforhandle aftalerne ud fra en ny forretningsmodel.

Forhandler med Syd Energi

Der bliver derimod ikke tale om genforhandling i fiberalliancens netværk. Alliancens talsmand, Kim Frimer, har tidligere udtalt, at de fremmede udbydere skal forlade fibernettet, når de eksisterende aftaler udløber.

Det bliver muligvis også tilfældet for ComX, men Finn Helmer håber på at få en aftale på plads. De forhandlinger har fundet sted siden november.

"Ja, vi snakker stadig sammen, og vi leverer stadig (i Syd Energis net, red.). Og vi skal blive ved med at levere til udgangen af året, så der er ikke sket spor," fortæller han.

En mulighed kunne være, at ComX blev en del af elselskabernes fælles fiberprojekt.

"Jeg afviser det stadig ikke, men der bliver ikke snakket om det. Men det har jeg stadig ikke afvist. Jeg er jo åben for hvad som helst. Vi skal bare videre og lave noget fiber til hjemmet," siger Finn Helmer.

Tidligere har Kim Frimer også fortalt Computerworld, at tjenesteudbyderen Dansk Bredbånd lever på lånt tid i de fibernet, der står til at blive lukket. Bestyrelsesformanden for Dansk Bredbånd, Svenn Dam, mener dog, at selskabet også i fremtiden kan levere i hovedparten af nettene.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere