Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Lene Espersen vil stramme loven, så overtrædelser af udbudsreglerne fremover kan straffes hårdere.

Espersen strammer regler for udbuds-fusk

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) klar med ny lov, der skærper sanktionerne ved overtrædelse af udbudsreglerne.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) er klar med et lovforslag, der vil slå hårdere ned på kommuner og andre ordregivere, der ser stort på udbudsreglerne.

"I slutningen af januar fremsætter jeg et lovforslag, som vil skærpe sanktioner for at overtræde udbudsreglerne," siger hun.

Lene Espersen forklarer, at lovforslaget indebærer, at ordregivere, der indgår kontrakter uden udbud i strid med reglerne, vil kunne blive påbudt at bringe kontrakten til ophør eller blive pålagt en økonomisk sanktion.

Den nye lov får dog ingen betydning i sagen om de 28 kommuner, der har undladt at sende deres anskaffelse af it-systemer i udbud.

En praksis, der har kostet skatteborgere op imod 200 millioner kroner.

Konkurrencestyrelse kigger på sag

Lene Espersen afviser at kommentere på den konkrete sag.

"Jeg vil ikke gå ind i den konkrete sag, som Konkurrencestyrelsen i øjeblikket er i gang med at behandle," siger hun.

Generelt slår hun dog fast, at udbudsreglerne naturligvis skal overholdes.

"Jeg lægger stort vægt på, at udbudsreglerne overholdes. Udbud sikrer, at opgaverne løses bedst og billigst, og at skatteborgerne får mest muligt for pengene," siger hun.

Forklaringer i øst og vest

I sagen om de 28 kommuner har kommunerne vidt forskellige forklaringer på, hvorfor de ikke er gået i udbud.

Nogle siger, at kun KMD kan klare opgaven, mens andre siger, at det blot er en versionsopdatering, selvom KMD i sit eget materiale skriver:

"KMD Opus er baseret på 35 års erfaringer med at udvikle kommunale it-systemer og er alligevel helt nyt."

Hos Skanderborg Kommune fremgik det af et tidligere jobpslag, at kommunen søgte en projektleder til at stå i spidsen for "et nyt administrativt styringssystem (ERP-system), baseret på en SAP-platform."

Alligevel har kommunen ikke haft et "nyt" system i udbud.

For formuleringen i jobopslaget var nemlig slet ikke retvisende forklarede it-chef Jørn Prætorius:

"Når der skal søges ny medarbejder, er man nødt til at slå på et eller andet, der kan fange deres interesse," siger han og kalder det lidt "overdrevent", at kommunen kaldte det et nyt system.

I stedet forklarede han altså, at der er tale om en versionsopgradering fra den nuværende platform til en ny platform.

Nyt, udfase og erstatte

Hos Albertslund Kommune erkendte man, at beløbet for købet er over grænseværdien for, hvornår der skal afholdes udbud.

"Men det er ikke en nyanskaffelse. KMD OPUS Økonomi er en opgradering af KMD ØkonomiSystem, som vi brugte i forvejen," sagde kultur- og fritidsdirektør Asger Villemoes Nielsen fra Albertslund Kommune.

Han forklarede, at en lang række undersystemer i KMD-porteføljen stadig er de samme og konkluderer, at det kun er motoren, der er udskiftet og lagt over på en SAP-platform.

Siden har Computerworld fået aktindsigt i et notat fremlagt for økonomiudvalget i kommunen, hvor årsagen til anskaffelsen står angivet som: "eksisterende system udfases".

I notatet skriver kommunen blandt andet: "Et nyt økonomisystem vurderes at kunne effektivisere økonomistyringen i Albertlund Kommune..."

Og kommunen fortsætter:

"Det ligger nu fast, at kommunens hidtidige økonomisystem, KMD-ØS, i lighed med stort set alle andre KMD-programmer, over en kortere årrække vil blive udfaset og erstattet af et nyt SAP-baseret system, i overensstemmelse med KMDs nye programstrategi".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere