Artikel top billede

Administrerende direktør i Omada, Morten Boel Sigurdsson, fortæller, at virksomheden har haft et administrativt samarbejde med Venzo i forbindelse med fakturering af Skat.

Omada tæt på sag om leverandørfusk hos Skat

It-firmaet Omada har over en to-årig periode faktureret skat for næsten 40 millioner kroner på vegne af omstridte Venzo. Alligevel afviser Omada at have noget med sagen at gøre.

Da leverandørsamarbejdet mellem Skat og det omblæste it-konsulentfirma Venzo blev indgået, skete det med it-virksomheden Omada som mellemled. Det fremgår af den research, som er foretaget forud for Operation X's udsendelse på TV 2 i går.

I udsendelsen kunne Operation X afsløre flere mistænkelige forretningsforhold hos Venzo, der blandt andet ifølge et internt timeregnskab skulle have overfaktureret Skat med flere millioner kroner.

Fordi Venzo på det tidspunkt, hvor aftalen blev indgået, ikke havde leverandøraftale med SKI (Staten og Kommunernes Indkøbs Service), blev der indgået en aftale med virksomheden Omada om at viderefakturere de konsulentydelser, som Venzo udfører for Skat.

Administrerende direktør hos Omada, Morten Boel Sigurdsson, vedkender, at det er Omada, der har stået for al fakturering af Venzos ydelser, og at det i øvrigt er foregået helt efter reglerne.

"Vi har faktureret Skat helt i henhold til reglerne i SKI, det vil jeg til hver en tid vedkende mig. Og heri består vores rolle i sagen," siger Morten Boel Sigurdsson.

Fakturering for næsten 40 millioner

I perioden 30. juni 2007 til 31. maj 2009 har Omada sendt fakturaer til Skat på vegne af Venzo for næsten 40 millioner kroner inklusiv moms. Alligevel fastholder Morten Boel Sigurdsson, at Omada ikke er part i leverandørforholdet mellem Venzo og Skat.

"Vi er udelukkende et administrativt led i henhold til SKI-standardaftalen. Det er ikke os, der har valgt Venzo. Skat har valgt Venzo som leverandør, Omada har slet ingen part i den sag," siger Morten Boel Sigurdsson.

Morten Boel Sigurdsson afviser, at have kendskab til den påståede overfakturering, og han har heller ikke været bekendt med, at Venzo skulle have en sponsoraftale med Høj Håndbold, som det ellers kom frem i TV 2s udsendelse.

I det hele taget benægter han, at have nogen som helst indsigt i, hvordan samarbejdet mellem Skat og Venzo foregår.

Prisen er hemmelig

"Det omtalte firma er underleverandør efter SKI's regler, men det praktiske samarbejde, kundekontakt, indgåelse af aftaler og konkret arbejde, det er fuldkomment varetaget af underleverandøren," siger han.

Men er det ikke jer, der har ansvaret for de fakturaer i fremsender?

"Jo. Vi har 100 procent det ansvar, som ligger i det SKI-rammesæt, som aftalen er lavet på. Og alle de fakturaer vi har sendt til kunden er også blevet godkendt hver eneste måned," siger Morten Boel Sigurdsson.

Kan du løfte sløret for, hvor meget det koster at viderefakturere igennem jer? Er det noget, I tjener penge på?

"Det er som sagt en administrativ aftale, hvor vi skal have vores omkostninger dækket, men jeg ønsker ikke at gå ind i en dialog om vores interne priser for ydelser," siger Morten Boel Sigurdsson.

Morten Boel Sirgudsson vi ikke på nuværende tidspunkt forholde sig til, om hvorvidt samarbejdet med Venzo kommer til at fortsætte.

Han henviser til, at Omada ikke har modtaget nogen henvendelse fra kunden om, at forholdet skulle være problematisk.

Han ønsker heller ikke at kommentere på, hvorvidt han privat er gode venner med Venzos direktør, Dennis Nielsen.

I perioden 30. juni 2007 til 31. maj 2009 har Omada ifølge Computerworlds oplysninger sendt fakturaer til Skat på vegne af Venzo for i alt 39.485.685 kroner.

Hæderkronet firma

Selvom Omada nu kædes sammen med en sag om et mistænkeligt leverandørforhold til Skat, så er Omada ellers ikke en virksomhed, der har ry for at have rod i sine sager. Tværtimod har virksomheden vundet et utal af priser.

Senest er virksomheden for andet år i træk blevet kåret som verdens bedste Microsoft partner inden for området 'Security solutions, identity and secure access'.

Derudover har Microsoft tidligere fortalt, at Omada er den partner de anbefaler kunder når de spørger efter Identity Management-løsninger

I 2004 fik Omada titlen som Danmarks bedste it-firma i Computerworlds årlige Top-100 kåring. Og kort tid efter, fik virksomheden regeringens iværksætterpris på en halv million kroner.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere