Artikel top billede

Google Chrome OS vil give hurtigere netbooks

Få et smugkig på, hvad der er i vente, når computere med det ny styresystem Chrome OS kommer i handlen.

Computerworld News Service: For et par uger siden løftede Google sløret for, hvad virksomheden håber vil blive en ny standard inden for styresystemer til netbooks.

Chrome OS er et hurtigt styresystem med lav overhead, det er baseret på Linux og starter direkte op i en browser, så brugeren er på nettet så hurtigt som muligt.

Computerworlds søstermedie, PC World i USA, har prøvekørt en tidlig version, siden Google frigav kildekoden til open source-miljøet. Her kommer et smugkig på, hvad der er i vente, når computere med det ny styresystem kommer i handlen om cirka et år.

Da Chrome OS udelukkende understøtter solid state-drev, starter det ekstremt hurtigt op. Den tidlige build, der her er blevet testet, er blot syv sekunder om at nå til login-skærmen og springer derfra stort set øjeblikkeligt til browseren.

I modsætning til traditionelle styresystemer giver Chrome OS kun få administrationsmuligheder, som ikke allerede findes i Googles browser, Chrome. Den væsentligste forskel er Chrome-ikonet i øverste venstre hjørne, der afslører en liste bogmærkede web-apps.

Men det er også så tæt på at installere software i Chrome OS, man overhovedet kommer.

Selvom det kan være en ulempe, at det ikke er muligt at installere programmer som i Windows, så er det samtidig en sikring mod vira og malware: Når der ikke kan installeres applikationer, kan der heller ikke blive installeret trojanere og anden skadelig software.

Ligner browseren på en prik

Ligesom Chrome-browseren er også Chrome OS baseret på faneblade. Men for at holde dine yndlings-apps ved hånden allerede ved login giver styresystemet mulighed for at hæfte faneblade fast i venstre side af fanebladsbjælken. Når et faneblad først er placeret der, vil det være der, hver gang du logger ind.

Bortset fra et ikon, der viser batterilevetid, et ur og et netværks-ikon i øverste højre hjørne ligner styresystemet den eksisterende Chrome-browser til Windows på en prik. Enkelthed er sagens kerne, og enkelthed er præcist, hvad man får.

Der er endnu ingen enheder på markedet, der kører Chrome OS, og der er heller ingen forventninger om nogen før andet halvår af 2010. Acer har erklæret, at virksomheden vil være blandt de første producenter - hvis ikke den allerførste - der lancerer en netbook med Googles styresystem installeret. Samtidig oplever Chrome allerede konkurrence fra FusionGarages JooJoo, som er en tablet med en skærm på 12,1 tommer, der kører et lignende browser-orienteret styresystem.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere