Artikel top billede

Foto: Mads Elkjær. (Foto: Mads Elkær)

Mystisk bagmand dukket op i IT Factory-sagen

Ny, hemmelig investor er dukket op i IT Factory-sagen. Udlandsdansker har været fupkonsulent hos selskabet i årevis.

En hidtil ukendt investor er dybt involveret i Danmarkshistoriens mest spektakulære erhvervs-skandale.

Det viser sig nemlig, at Stein Bagger og Allan Vestergaard havde endnu en partner, der skulle overtage IT Factory.

Morgenavisen Jyllands-Posten, der afslører de nye oplysninger, oplyser, at dokumenter i sagen er overdraget til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK), som også er kendt under det mere folkelige navn Bagmandspolitiet.

Tilsyneladende var der tre ejere af selskabet Agios United, som ejede en stor del af aktierne i IT Factory. Navnet på den tredje partner er endnu ukendt.

Kort før IT Factorys kollaps ville Allan Vestergaard og Stein Bagger købe Asger Jensby ud.

Det blev dog aldrig til noget og Stein Bagger flygtede som bekendt i Dubai - i øvrigt tæt på det tidspunkt, hvor der skulle afholdes en telefonmøde om salget af IT Factory.

Skulle indfri lån

Morgenavisen Jyllands-Posten kan samtidig afsløre, at det lån, som Stein Bagger fik helt tilbage i 2002 rentefrit af udlandsdanskeren Flemming Nielsen til at købe sig ind i IT Facotry pludselig blev forlangt tilbagebetalt.

Pengene skulle nu falde inden 1. januar 2009, selvom den oprindelig aftale var 1. januar 2012.

Endelig er det kommet frem, at Flemming Nielsen løbende har sendt falske regninger til IT Factory og fungeret som fupkonsulent.

I alt er der udbetalt mere end 2,7 millioner kroner i konsulenthonorarer til skattelyselskabet Forex Consultants Ltd..

Rammeaftale

Aftalen blev ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten indgået via en rammeaftale fra november 2004 underskrevet af såvel Stein Bagger som Flemming Nielsen.

Pengene gik tilsyneladende uden om bogholderiet i IT Factory, og nogle af dem blev udbetalt via IT Factory i Norge, hvor to personer fortsat er sigtet i sagen.

Flemming Nielsen har i øvrigt tidligere lånt penge ud til en bedrager. Han sælger Harley Davidson-motorcykler, der er populære i rockerkredse.

Vrimler med rockere

I forvejen vrimler det med rockerforbindelser i sagen.

Personer i og om omkring IT Factory, der heller ikke er sigtet i sagen, tæller rockeren Brian Sandberg.

Han var personlig livvagt for Stein Bagger.

Desuden er en person sigtet, fordi man har fundet DNA-spor fra et medlem af rockergruppen Hells Angels' støttegruppe AK81 på gerningsstedet i Farum, hvor Allan Vestergaard blev slået ned i november 2008.

Det er en sag, hvor Stein Bagger, der i dag sidder i fængsel, fortsat er sigtet.

Også Asger Jensby er - på en anden måde - kommet tæt på rockerne.

Nogle måneder efter skandalen brød ud, dukkede Asger Jensbys Lamborghini op i en politirazzia hos nogle personer med rocker-relationer i Valby i København.

Asger Jensby troede angiveligt, at hans Lamborghini stod i en parkeringskælder på Islands Brygge, fremgår det af Erik Oves bog om sagen.

Helt fra begyndelsen af efterforskningen af sagen har NEC, der er politiets særlige enhed til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, været involveret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere