San Francisco, Californien: Juni 2009. Telefonen ringer et sted i København. Her sidder den dansk-islandske iværksætter David Helgason. I den anden ende af røret er der en vigtig besked fra Sequoia Capital. En af verdens mest anerkendte og succesfulde teknologi-venturefonde. Den har et tilbud til David.
Forud for den dag i juni sidste år, der skulle vise sig at ændre alt, er der imidlertid gået mange års arbejde for iværksætteren og hans team i softwarefirmaet Unity Technologies, der laver et 3D-værktøj til spil og visualiseringer.
David Helgason er sat stævne på en fortovscafé i hans nye hjemby, San Francisco, for at fortælle den utrolige historie fra college drop-out til Silicon Valley wonderkid.
Det er nemlig ikke, fordi den programmerings-interessede Helgasons vej mod den californiske it-drøm har været snorlige.
Uafsluttede studier i både psykologi og arabisk afslører, at han har gjort, hvad der lige faldt ham ind som spændende og inspirerende. Intet af pligt. Det endte dog med at være it-interessen, der løb med sejren, når han ikke lige sad begravet i bøger på universitetet.
Og det stod måske heller ikke tegnet i sol og måne, at hans og de to andre medstifteres firma, Unity, skulle gå hele vejen til Silicon Valley.
I begyndelsen var det nemlig udelukkende spilentusiaster og andre amatører, der brugte det dansk-udviklede spilværktøj.
"De første, der satsede på vores værktøj, var nogle hobby-ister, der blev professionelle på grund af os, fordi de troede på os," siger David Helgason om starten på firmaet.
Jagten på penge går ind
David Helgason forklarer, at det at opbygge en brugerbase ikke er noget, man gør over night. For en virksomhed som Unity tager det tid af flere årsager.
"Det er en enormt lang vej, fordi du først skal overbevise nogen om at satse på værktøjet. Derefter skal de blive færdige med deres projekt, og så skal andre se det projekt, og så skal der startes et nyt projekt. Det tog flere år at få skubbet rigtigt i gang," siger han.
I 2007 begynder firmaet så for alvor at se et massivt optag i brugere - nu begynder det at gå stærkt. Den store amerikanske tv-kanal Cartoon Network vælger at satse på Unity-værktøjet til en af sine store spilsatsninger.
Da går det for alvor op for både de unge iværksættere og deres omverden, at de har fat i noget, der kan blive stort. At Unity-værktøjet har noget næsten 'magisk' over sig, som David Helgason siger.
"Det overrasker folk, fordi det var med den her hobby engine, du kunne få for få hundrede dollars. Det gav et sæt i folk, for de kunne jo sagtens have brugt Unreals dyre engine. Men det var fordi, de gerne ville have spillet til at virke i browseren og have det til at virke på dårlige computere og have mulighed for at streame indholdet løbende. Da det kom ud, vågnede folk," siger David Helgason i dag.
Derfor går jagten nu ind på kapital, så firmaet for alvor kan få luft under vingerne. At det ikke er nogen helt let opgave, finder den unge iværksætter dog hurtigt ud af:
"Jeg brugte et halvt år on-the-road. Først til danske investorer, der enten ikke havde penge eller bare ikke kunne se ideen for sig. Så rejste vi rundt i Europa, og der kom vi lidt længere, men det var først, da vi fik interesse fra USA for et år siden, at der skete noget."
At det var Silicon Valley, der troede på det lille visualiseringsfirma og ikke hjemlandet, har iværksætteren sin egen forklaring på.
"Danmark er bare svagt med hensyn til investering. Der er meget få penge, og dem, der investerer pengene, har ikke særlig store visioner. Det var ikke helt lukket land, men så var det meget små summer," siger David Helgason, der samtidig understreger, at det ikke nødvendigvis er fordi, danske investorer er uden evner.
"Det er ikke, fordi folk i Danmark er dumme eller visionsløse, men i Silicon Valley er de simpelthen dybt, dybt trænede i at se store muligheder i teknologi," siger han.
Silicon Valleys mirakelmagere træder til
Men interessen var der altså fra det store it-drømmeland i det nordlige Californien.
David Helgason hyrer en investment banker, der kan hjælpe ham med at få præsenteret firmaet rigtigt og udarbejde de forskellige finansielle dokumenter, der er en del af det at søge venturekapital hos de dyre drenge.
De befinder sig på Sand Hill Road i Palo Alto. Venturekapitalens hovedstrøg, hvor venturefonde som Kleiner Perkins Caufield & Byers og Sequoia Capital jonglerer med milliarder af dollars. De to fonde har hver især stået bag firmaer som Google, Yahoo, eBay, YouTube, Amazon og andre af de helt tunge dotcom-succeser, ligesom de har haft en finger med i spillet i mere klassiske firmaer som Apple, Cisco og Electronic Arts.
Sammen med sin investment banker, der tidligere har hjulpet IO Interactive med at blive solgt til Eidos, begynder David Helgason at indhente tilbud om kapital.
Det går godt, og der indløber fire-fem attraktive tilbud før den fastsatte deadline.
På dagen før deadline sker der imidlertid noget uventet. Sequoia Capital har hørt om det lille softwarefirma og er interesseret. Er David stadig interesseret trods deadlinens snarlige udløb?
"Vi har møde med dem på deadline-dagen. Jeg fortæller historien om virksomheden, om vores planer og tanker, og de kommer helt op at køre," erindrer David Helgason.
"Sequoia kan godt lide iværksættere med store men praktiske ideer, der tror på dem, og som har vist, at de er villige til arbejde hårdt for dem," siger han.
Stolt over den vigtige venturefonds interesse tilbyder David at udskyde deadline en uge, så venturefonden kan nå at diskutere det igennem. Så lang tid behøver de pengestærke investorer dog ikke.
De ringer allerede samme dag og beder David Helgason blive i San Francisco weekenden over. Han har ellers et møde i London med flere investorer, men udsætter det. I stedet aftaler han et møde med Sequoia og firmaets topfolk klokken otte mandag morgen i fondens hovedsæde på Sand Hill Road.
"Det havde han ikke behøvet!"
David Helgason havde ikke været nervøs indtil da, men da han træder ind i lokalet med de 18 partnere rundt om mødebordet, mærker han et sus.
"Der var jeg lidt imponeret. Der sidder fandme Michael Moritz, som er ham, der oprindeligt ledede investeringen i Google," siger han.
Michael Moritz sad længe med i Googles bestyrelse, og hans investeringer har gjort ham til mangemilliardær.
"Der sidder jeg bare og tænker: Det er fandme vildt! Den mand behøver bare ikke stå op klokken otte om morgenen for at mødes med et lille, dansk firma! Det er slet ikke noget, han har brug for. Det er jeg meget imponeret over," husker David Helgason om mødet med de tunge Valley-drenge.
Mødet går imidlertid ret dårligt, tænker han bagefter. Det havde været svært at holde møde med 18 top-skarpe og top-kritiske personer på en gang.
"Efter mødet er jeg sådan lidt ‘fuck det', der er ikke noget mistet. Vi tager bare et af de andre tilbud," siger han.
Om fredagen, efter at David er rejst hjem til Danmark igen, ringer Sequoia. De har et tilbud.
David får hurtigt opsat en telekonference med sin investment banker og får forklaret detaljerne i det såkaldte term-sheet, som indeholder principperne for investeringen: Hvor mange penge de vil putte ind og vurderingen af, hvad virksomheden er værd, før pengene bliver puttet ind.
"Det var rigtig godt, men teknisk set ikke det bedste," siger David Helgason om Sequoias tilbud.
Tilbuddet fra den store venturefond havde derimod stor respekt for det danske firma, fortæller han.
"Sequoias termer var meget lige ud ad landevejen og sympatiske. Som de selv siger: ‘Vi tjener ikke penge på den forkerte side af decimalen'. De er ligeglade med de der små ting. De går efter de store home-runs. Om de får deres penge igen, eller om de får dem halvanden gang igen, gør dem ikke glade," siger David Helgason.
I selskab med branchens elite
Telekonferencen ender med, at Sequoia skyder 5,5 millioner dollars, næsten 30 millioner danske kroner, i den lille virksomhed.
David Helgason havde på det tidspunkt allerede planlagt at flytte til Silicon Valley, men nu tog det fart. For nu gjaldt det for alvor - selvom han i dag forklarer, at pengene et par måneder senere står på en bankkonto, ubrugte.
"Intet har ændret sig. Vi har ikke engang brugt pengene endnu," siger han.
Men Unity bliver i løbet af kort tid gjort topprofessionelt.
Med i bestyrelsen sammen med David selv sidder for eksempel Diane Green, der skabte og ledede VMware i mange år. En anden bestyrelsespost har en tidligere finansdirektør i PayPal fået. Dermed er David Helgason og de to andre stiftere sikret adgang til toprådgivning, når de har behov for det.
David Helgason forklarer for eksempel, at de mange venture-millioner ikke får lov at stå meget længere på bankkontoen. De skal nemlig bruges til at gøre Unity endnu større, end firmaet allerede er, fortæller han.
"Vi vil gerne vækste lidt hurtigere. Vi var 19 mand for et år siden, og nu er vi 54 fordelt på fem kontorer. Et i København, to kontorer i Litauen, et i England og nu hovedkontor her i San Francisco," siger han.
I øvrigt et hovedkontor, der ligger på samme adresse som det sociale netværksfænomen Twitter, 795 Folsom Street i bydelen SoMa (South of Market), der huser mange af byens teknologiselskaber.
Hvor langt det lille firma kan gå, tør David Helgason ikke spå om. Han lægger dog ikke skjul på, at nogle af branchens største spillere har haft følehornene ude - og at det trods alt ikke for sjov, at et verdensnavn i venturebranchen smider penge i puljen.
"Vi er blevet tilbudt flere exits, som vi har afvist. Mange af dem havde sikkert været spændende og fornuftige. Vi ved ikke, hvor vi ender, men vi tror, vi kan gå langt," siger han.
For er du først i Silicon Valley, er det kun de færreste døre, der er lukkede.
"Der er ingen, der ikke vil mødes med dig her, hvis du skriver en mail. Måske Steve Jobs ikke vil, men næsten alle andre er meget åbne for en snak, og jeg har lært enormt meget af at networke med nogle af de bedste i branchen," siger David Helgason.
