Artikel top billede

TDC sidder tungt på teleinfrastrukturen i hovedstaden og Nordsjælland.

Forbrugerrådet: TDC får monopol efter DONG-køb

Flere steder i Danmark kan forbrugeren kun vælge TDC, mener Forbrugerrådet.

En del danskere i hovedstaden og Nordsjælland har tre forskellige muligheder for at få leveret bredbånd via kabler.

De kan vælge bredbånd via TDC's kobbernet, TDC's kabelnet eller TDC's fibernet.

Sidstnævnte infrastruktur fik landets største teleselskab kontrol over, da koncernen i sidste uge købte DONG's fibernet.

Ifølge Forbrugerrådet er det problematisk, at TDC ejer alle tre faste infrastrukturer i regionen.

"At samle al infrastruktur på én hånd er undergravende for konkurrencen på langt sigt og et nederlag for telepolitikken. For når presset fra konkurrencen mangler, vil forbrugerne opleve både færre nye tjenester og højere priser," siger Forbrugerrådets økonom Martin Salamon i en pressemeddelelse.

Forbrugerrådet giver udtryk for, at TDC visse steder i Danmark har reelt monopol på fast infrastruktur.

"Forbrugerrådet har derfor bedt Konkurrencestyrelsen undersøge sagen. Hvis det viser sig, at der ikke kan stilles noget op med den gældende regulering, må problemet løses politisk," siger Martin Salamon.

TDC's topchef, Henrik Poulsen, fortalte efter købet af DONG's fibernet, at selskabet holder nettet åbent for andre tjenesteudbydere.

Sander: TDC-køb svækker konkurrencen
Allerede inden TDC overtog DONG's fibernet blev problemstillingen rejst af De Radikales Morten Helveg Petersen, der ønskede videnskabsministeren på banen.

"Pointen i alt det her er, at det er endnu et eksempel på, at du har et stykke spændende ny teknologi, som stiller lovgivere i en situation, hvor man bliver nødt til at overveje, om vi er på plads og der, hvor vi skal være i forhold til konkurrencereglerne," fortalte den radikale politiker til Computerworld i juni.

Videnskabsminister Helge Sander (V) svarede, at det ville svække konkurrencen, hvis TDC købte den nedgravede infrastruktur.

"Hvis adgangsvejene til kunderne samles på færre selskaber, vil den såkaldte infrastrukturbaserede konkurrence alt andet lige blive svækket," svarede Helge Sander.

I samme svar fra juni pointerede Helge Sander, at der ikke var noget til hinder for, at TDC kunne købe nettet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere