Artikel top billede

Vi skal kæmpe om at blive den bedste arbejdsplads

Computerworld mener: It-arbejdspladserne skal se at komme ind i kampen om at blive de bedste arbejdspladser.

Computerworld mener: Det er i de kommende år, at it-arbejdspladserne skal se at komme ind i kampen om at blive de bedste arbejdspladser.

Det betyder ikke, at alle landets it-afdelinger og it-virksomheder nødvendigvis skal hoste op med det beløb, som det koster at få foretaget analysen og deltage i Great Place to Works årlige undersøgelse om Danmarks Bedste Arbejdsplads.

Men undersøgelsen vil i de kommende år være en god platform.

Og det er ikke kompliceret videnskab, men derimod ren demografi.

For i løbet af de kommende fem til ti år vil det danske samfund styre direkte ind i en giftig cocktail af velfærdsramte +60-årige, der går på efterløn eller pension samtidig med, at de mindste ungdomsårgange slet ikke kan fylde arbejdsmarkedet op.

Lægger man det sammen med, at det i mange år har været næsten umuligt at skaffe unge mennesker til de uddannelser, der traditionelt fører til it-job, så gælder det om at være blandt de bedste it-arbejdspladser, hvis man overhovedet vil gøre sig håb om at rekruttere.

Kan selv prioritere

Derfor er det godt at se Post Danmark IT blandt deltagerne i årets kåring af Danmarks Bedste Arbejdsplads, og samtidig se it-afdelingen komme ind på top 10-listen over Danmarks Bedste IT-arbejdspladser og dermed blive Danmarks bedste it-afdeling at arbejde i.

Post Danmark IT, der beskæftiger tæt ved 400 medarbejdere, får især ros fra medarbejderne for at have mange teams.

Her kan medarbejderne selv prioritere og tilrettelægge arbejdsdagen.

It-afdelingen har eksisteret som en selvstændig enhed siden 1998 og har i løbet af de sidste fem år ansat flere end 300 personer.

Midt i en omfattende fusion med det svenske postvæsen er Post Danmark IT i stand til at gøre sig gældende i undersøgelsen.

Og det betragter udviklingschef Palle Rossil Hansen naturligvis som et skulderklap men gør også opmærksom på, at det, der umiddelbart virker simpelt, sagtens kan være svært:

Det sværeste i hverdagen

"Det, der ligger lige for kan nogle gange være det sværeste at gøre i hverdagen. Det handler for eksempel om at sørge for at give ros og ris. Det er ofte noget, man snakker om, men man skal også huske at gøre det," siger han.

"Når vi afslutter projekter, festligholder vi det og anerkender det. Det skal anerkendes, når der er nogen, der har gjort et godt stykke arbejde. Det skal der sættes spot på, og det skal honoreres. Mange af de ting vil de fleste jo nikke genkendende til, men at gå det sidste skridt og rent faktisk gøre det, er vigtigt," pointerer Palle Rossil Hansen.

Det er ikke noget særligt, der gør it-arbejdspladser til de bedste arbejdspladser.

Der er derimod at gå det sidste skridt som Palle Rossil Hansen udtrykker det.

På årets liste over de bedste it-arbejdspladser er også Atea og Columbus IT-partner som begge har Ib Kunøe som storaktionær og bestyrelsesformand.

"Det er såre enkelt. De to vigtigste motivatorer overhovedet er ‘achievement' og ‘recognition' (resultater og anerkendelse, red.). Det skal man huske på hele tiden. Det er ikke, fordi du får mere i løn eller gratis børnehaver. Det giver ikke nødvendigvis tilfredse medarbejdere, men derimod, at de har et ansvar, og at der er sat nogle mål, som de kan nå og får ros for at nå," siger Ib Kunøe.

Omvendt er det også helt nødvendigt, at it-virksomheder og -organisationer når dertil, hvis de skal gøre sig gældende i kampen om de små årgange.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere