Artikel top billede

Wikileaks i sort - måske på grund af katastrofe-smser

Whistleblower-siden Wikileaks gik i dag i sort, selvom et væld af mirror-sider burde hindre det.

Den omdiskuterede whistleblower side Wikileaks, som blandt andet har lækket originalmanuskriptet til den omstridte Jæger-bog og indholdet af det danske børnepornofilter, gik i en periode i sort kort efter middag.

Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at finde Wikileaks.org på den primære IP-adresse.

Siden, der er sikret tilstedeværelse på nettet ved hjælp af et væld af mirror-sider, var en overgang kun mulig at finde ved hjælp af internetsiden wikileaks.info, der linker til mirror-siderne.

Her var det kun muligt at komme igennem til en server i Schweiz, men denne version af siden indeholdt ikke det lækkede dokument med 11. september-sms'erne.

Serveren indeholder tilsyneladende en version, som er et
par dage gammel, og hvor søgefunktionen er ude af drift.

Overloadet

Midt på eftermiddagen kom følgende besked dog frem, når man besøgte wikileaks. org.

"WikiLeaks is currently overloaded by readers. This is a regular difficulty that can only be resolved by deploying additional resources."

At Wikileaks går i sort er overraskende, fordi siden er kendt for en, ifølge internetmediet Wired, nærmest "fantom-agtig tilstedeværelse på nettet," netop i kraft af de mange mirror-servere, blandt andet opstillet i Sverige.

Grundlæggeren af Wikileaks, Julian Assange, gæstede tirsdag Danmark i forbindelse med konferencen New Media Days, hvor han i et foredrag ifølge projektchef Rebecca Pruzan uddelte 20 usb-nøgler, indeholdende filer med de omtalte sms'er fra terrorangrebet den 11. september.

Ville offentliggøre katastrofe SMS'er

For to dage siden fortalte internetsidens talsmand og med-grundlægger, den tidligere hacker Julian Assange, på et møde i København, at internetstedet onsdag ville lække indholdet af flere hundrede tusinde sms'er, sendt i timerne omkring angrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001.

Det har ikke været muligt at fastslå, om den annoncerede offentliggørelse af de 573.000 sms'er fandt sted som planlagt onsdag, men noget tyder på, at det ikke skete.

Tilsyneladende er pengemangel årsagen til den manglende offentliggørelse af de 573.000 sms'er. Wikileaks skrev nemlig klokken 14:10 på twitter.com/wikileaks :

"the 573k 9/11 message intercepts will be delayed until we can budget for the traffic. Help us out: http://bit.ly/3bpSnc."

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Wikileaks.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere


Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere