Artikel top billede

Urik Haagerup udtræder af Højhastighedskomiteen. Foto: Bjarne Bergius Hermansen.

DR's nyhedsdirektør forlader Sanders komité

Nyhedsdirektør Ulrik Haagerup fortæller her, hvorfor han forlader komiteen.

Der bliver nu en stol ledig i Højhastighedskomiteen nedsat af videnskabsminister Helge Sander (V).

DR's nyhedsdirektør Ulrik Haagerup forlader komiteen, der i alt består af 15 medlemmer.

Den har til opgave at komme med forslag til, hvordan Danmark i fremtiden får et digitalt højhastighedssamfund.

Ulrik Haagerup fortæller, at et massivt arbejdspres gør, at han nu trækker sig fra pladsen i komiteen.

"Det er simpelthen, fordi jeg har måttet forsømme for mange møder. Obama kom pludselig til Danmark, og så har der været ting, der har gjort, at jeg har måttet forsømme for meget. Jeg synes ikke, at det var ansvarligt at blive hængende - hverken at tage ære eller ansvar," siger nyhedsdirektøren.

Udover det amerikanske besøg er DR også igennem en større proces, hvor mediehuset omlægger organisationen og skærer i medarbejderstaben.

"Min tidsplan passede desværre ikke, og omstruktureringen (i DR, red.) gør også, at det er uforeneligt. Jeg kan simpelthen ikke nå det lige nu," fortæller han.

Haagerup: Ingen dramatik
Højhastighedskomiteens næste møde er i morgen. Her er Ulrik Haagerup ikke bekendt med, om der er en anden, der indtager hans stol. Og heller ikke, om afløseren skal findes i DR.

"Jeg tror ikke, at man er udpeget på baggrund af position men af person i stedet for. Det ved jeg faktisk ikke," siger han.

Samtidig understreger Ulrik Haagerup, at hans exit fra komiteen er uden dramatik. Han så dog gerne, at han havde haft tid til fortsat at deltage i arbejdet.

"Det er et enormt vigtigt arbejde, og det er et forsøg på at bygge fremtidens broer og infrastruktur, så det er jo et meget vigtigt arbejde. Jeg ærgrer mig også lidt over, at jeg måtte prioritere anderledes, men jeg bliver jo nødt til at prioritere mit arbejde højest, og der har været meget her i efteråret," siger DR-direktøren.

Mødet i morgen er komiteens niende og næstsidste. Det sidste finder sted 4. december, og inden årets udgang skal komiteen fremlægge sine analyser og anbefalinger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere