Artikel top billede

Telenors danske topchef, Henrik Clausen, fortæller, at selskabet udskifter hele sit mobilnetværk. Foto: Lars Bech. (Foto: Lars Bech)

Telenor og TDC går i krig på mobilt bredbånd

Norsk-ejede Telenor udskifter hele sit mobilnetværk med ny teknologi, mens TDC er ved at opgradere sit netværk.

I starten af næste år får de danske mobiloperatører mulighed for at købe en såkaldt LTE-tilladelse på en auktion, som IT- og Telestyrelsen håndterer. Det vil sige, at teleoperatørerne med sådan en i hånden får mulighed for at levere endnu hurtigere mobilt bredbånd.

Telenor Danmark meddeler i dag, at selskabet udskifter hele sit mobilnetværk i Danmark. Det ny netværk, som er færdig til sommer, kommer til at understøtte den nye LTE-teknologi. Selv uden den vil netværket teoretisk set tilbyde hastigheder på 21 megabit i sekundet.

"Vi vil have et netværk, der er indrettet til det, der bliver vores fremtidige behov. Det er dels at have udstyr, der kan udnytte 3G HSPA-teknologien til det yderste - altså op til 21 megabit, og så vil vi have noget udstyr, der er forberedt, så vi kan komme i spil med LTE, når vi måtte ønske det, når auktionerne er overstået, og vi ser resultaterne af dem i første kvartal," siger administrerende direktør Henrik Clausen fra Telenor.

Dermed er selskabet allerede ved at ruste sig til den auktion, der finder sted næste år. Henrik Clausen ønsker dog ikke at fortælle, om LTE-teknologien bliver taget i brug i hele nettet på én gang.

"Hvordan vi kommer til at rulle LTE ud, det kommer vi til at tage stilling til senere. Det væsentlige er, at det her udstyr kan håndtere LTE-teknologien fremadrettet, og så bliver det afvejning af, hvordan vi vil designe vores net fremadrettet," siger Henrik Clausen.

TDC forbereder også LTE

Nokia Siemens Networks er udset til at bygge Telenors netværk her i Danmark, og dermed erobrer selskabet en stor ordre på det danske netværksmarked, hvor Ericsson er en af de andre store spillere.

Netop Ericsson håndterer TDC's netværk, og ifølge TDC's topchef, Henrik Poulsen, er teleselskabet allerede i gang med at opgradere sit netværk til LTE.

"Det er en proces, vi har været i gang med i et pænt stykke tid, og vi er som sådan nok dem, der er nået længst med at gøre det klar. Det er så det, som Telenor i dag meddeler, at de også har tænkt sig at gå i gang med," siger Henrik Poulsen.

I dag kører mobilt bredbånd via HSPA-teknologien, der populært kaldes Turbo 3G. Det er en hurtigere udgave af den tredje generation af mobilteknologi, 3G. Den infrastruktur opgraderer TDC fortsat, men LTE klargøres samtidig.

"Der er i virkeligheden tale om en parallel proces, hvor vi udbygger vores højhastigheds 3G-infrastruktur samtidig med, at vi parallelt gør vores infrastruktur klar til LTE," siger TDC's administrerende direktør.

Klar til kamp

De to selskaber kan derfor meget vel ende i et hastighedskapløb til næste år, hvor Telia og 3 meget vel også kan kaste sig ind i kampen.

"Vi er klar til at udnytte de teknologier, som forbrugerne efterspørger," siger TDC's Henrik Poulsen.

Det kommer dog ikke kun til at dreje sig om hastigheder, understreger Telenors Henrik Clausen.

"Målet er at have de tilfredse kunder, og det er det, vi vil have med det her. Vi har en ambition om, at de mange kunder, vi får nu, skal have en god oplevelse i dag, men de skal også have muligheden for at få fordelene af et rigtig, rigtig godt 3G-netværk også fremadrettet," siger han og tilføjer:

"Det er vi sikre på, at vi har sikret med det her. Vi er også sikre på, at vores kunder vil komme godt videre i forhold til at udnytte mulighederne i LTE på længere sigt."

Administrerende direktør Lars Tofft fra Ericsson, der leverer mobilnetværksudstyr til flere operatører i Danmark, har sagt, at LTE bliver en konkurrenceparameter hos operatørerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere