Artikel top billede

Det bliver mere og mere attraktivt at sidde i telepresence med folk snarere end at møde dem i "reallife".

Cisco vil udkonkurrere Microsoft

Nu vil netværksvirksomheden Cisco sætte sig på markedet inden for unified communications. Opkøb og nye produkter fra Cisco skal sende Microsofts løsninger hen, hvor pebret gror.

I de seneste uger har der været en række annonceringer fra netværksvirksomheden Cisco.

Annonceringerne fra Cisco skal i høj grad ses som forsøg på at styrke Ciscos position i forhold til konkurrenter som Microsoft på unified communications-området. Det mener Brian Troelsen, analytiker hos IDC Danmark.

I forvejen er Cisco rigtig stærke i Danmark på unified communications og mange af de firmaer, der installerer unified communications-løsninger har i høj grad Cisco-løsninger, fortæller Brian Troelsen.

"Slaget på unified communications-løsninger på det danske marked kommer i høj grad til at stå mellem Microsoft og Cisco. Mens Microsoft kommer fra en applikationsside, har Cisco været mere fokuseret på hardware-delen. Men de to firmaers løsninger udfylder i høj grad de samme behov, som virksomhederne har i forhold til unified communications," siger Brian Troelsen.

UC vokser med 10 procent om året

IDC Danmark har primært fokuseret på virksomhederne, der har implementeret unified communications-løsninger, snarere end de firmaer der rent faktisk producerer dem.
Derfor er der ikke opgjort noget tal for, hvilke løsninger der er de mest brugte.

Men i en rapport fra IDC, der beskriver unified communications-markedet for Danmark, står der, at unified communications-markedet vil vokse fra 1,32 milliarder kroner i 2008 til 2,1 milliarder kroner i 2013. Det svarer til en årlig vækst på knap 10 procent.

Nogle af de store leverandører af unified communications-løsninger til det danske marked skal findes hos Avaya, Astra, Microsoft, IBM, Siemens og ikke mindst Cisco. Det fortæller Brian Troelsen.

"Det er især Ciscos WebEx- og konferencekaldssystemer, der kommer til at konkurrere med Microsofts produkter. Derimod er Microsoft er ikke direkte konkurrent på telepresence området," siger Brian Troelsen.

Telepresence kan blive vigtig slagmark

Beslutningstagerne hos Cisco annoncerede i starten af oktober en potentiel opkøbsaftale af norske Tandberg, der også leverer telepresence-løsninger.

"Tandberg er rigtig stærke inden for telepresence. Telepresence er i det hele taget et område, der er i kraftig vækst som følge af rejsebesparelser og et grønt brand," siger Brian Troelsen.

Aktionærerne i Tandberg har dog ikke endeligt godkendt aftalen, da de frygter, at Cisco har undervurderet prisen på Tandberg. Samtidig har Cisco meddelt, at selskabet ikke er parat til at vente i al evighed på, at Tandbergs aktionærer godkender aftalen.

Hvis aftalen mellem Cisco og Tandberg falder til jorden, vil der givetvis være andre selskaber, der står på spring for at komme med et mere attraktivt tilbud til Tandberg.

Her nævner Brian Troelsen teknologigiganten HP, der har et omfattende samarbejde med Microsoft på unified communications-løsninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere