Artikel top billede

It-ordførerne i Folketinget sender de kommunale kandidater til lokalvalget en it-opsang.

It-ordførere giver lokale politikere en opsang

Kommunalvalg 2009: Kommunalpolitikerne har en al for lav it-viden. Det er både "sørgeligt" og "skræmmende", mener Venstres it-ordfører.

Landspolitiker sender nu en klokkeklar opsang til kandidaterne til kommunalvalget: "Få nu sat it på dagsordenen".

"It-diskusionen ikke bare halter ude i kommunerne, den er gået totalt i stå," siger Venstre it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, der selv har en fortid som borgmester i Randers Kommune.

Problemet er, at it ikke sælger billetter, som børnepasning og så videre, forklarer ordføreren.

"Det groteske er, at kommunerne mangler penge og ingen taler om effektiviseringer via it," siger ordføreren.

Han revser KL's formand Erik Fabrin (V), som afviser, at politikerne skal have indsigt i it. It-cheferne skal bare aflevere en bedre business-case, mener han.

"Det er skræmmende og viser bare, hvor meget behov der er for, at kommunalpolitikernes it-viden hæves. Modsvaret til Erik Fabrin er, at så skal vi måske også bare have en skoledirektør og en ældredirektør? Jeg er slet ikke enig med ham," siger Michael Aastrup Jensen.

It-ordføreren slutter af med at konstatere, at han ikke har set en egentlig it-debat i forbindelse med kommunalvalget derude.

"Og det er sørgeligt," siger han.

S: Bare kom igang
Det er bare om at komme i gang.

Sådan lyder det fra Socialdemokraternes it-ordfører, Yildiz Akdogan.

Hun mener ikke, at der er nogen undskyldning for at lade være med at sætte it på dagsordenen under kommunalvalget.

"Kun fantasien sætter grænser for, hvilke spændende it-emner, der kan tages op som flere hotspots eller bedre trådløst net på skolerne," siger hun

Yildiz Akdogan undrer sig over, at ikke flere yngre kandidater tager de her emner op.

Men mange af kandidater opfatter nok ikke ligefrem emnet som "en sællert", men mulighederne er ubegrænsede, forklarer hun.

Hun tænker selv ud af boksen og spørger, hvorfor man ikke har set forslag om, at børnepasningsinstitutionen måske får topprofessionel kommunikation, så når pædagoger ringer og siger barnet er sygt:

"Så har man mulighed for at tale på en helt anden måde med barnet, trøste barnet og måske finde ud af om barnet nu vitterligt er syg, så forældrene ikke behøver starte bilen," siger Yildiz Akdogan om de nye moderne kommunikationsformer med webcam og anden teknologi.

Læs mere:
KL-boss afviser politikere som det svage it-led

Kommunale it-chefer: Politikere er det svage led




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere