Artikel top billede

Alle .se-websider i sort - Sverige mørklagt

En fejlbehæftet opdatering sendte i aftes alle de svenske websider til tælling. Vi har aldrig set noget lignende, siger DK Hostmasters direktør.

Det var i forbindelse med et planlagt vedligeholdelsesarbejde klokken 21.45 mandag aften, at det gik galt.

Den organisation, der har ansvaret for det svenske toplevel-domæne .se, sendte en fejlbehæftet opdatering i omløb, og det gav så meget DNS-kludder, at det digitale Sverige måtte se sig besejret.

Fejlen betød, at næsten samtlige websider med endelsen .se gik i sort.

"Da vi genstartede systemet efter opdateringen, gjorde en menneskelig fejl, at et script genererede en fejl i zonen," fortæller Danny Aerts, der er chef for de svenske domæner til Computersweden.

Svenskerne opdagede dog fejlen med det samme og inden for en tyve minutter, var der fremskaffet og distribueret en ny fil med DNS-informationer.

Det tager dog betydelig længere tid før rettelsen slår igennem på alle serverne.

DK Hostmaster: Aldrig set noget lignende
Præcis hvad, der gik galt vides endnu ikke, men der arbejdes på sagen.

"Nu går vi sagen igennem trin for trin for at finde frem til fejlen," siger Danny Aerts.

"Vi har ikke været udsat for noget, der ligner dette uheld i de seneste 10 år."

Kommentaren ligner til forveksling den, der kommer fra hans danske kollega.

"Jeg har aldrig set noget lignende i mine 13 år i branchen," fortæller Per Kølle, direktør for DK Hostmaster, der administrerer de danske domæner.

Kan det ske i Danmark?

"Det håber jeg sandelig ikke. Vi ved endnu ikke hvad, der er sket i Sverige, men det tyder på, at de ved et uheld har pillet ved konfigurationsfilen, og den roder man ikke bare ved," siger Per Kølle.

"Men vi har aldrig haft en lignende sag," siger han.

.se har kort beskrevet hændelse på firmaets webside.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere