Artikel top billede

Er din Acrobat Reader hacket?

Adobe på trapperne med stor sikkerheds-opdatering. Se her, hvordan du beskytter dig mod Adobe-sårbarheder, indtil opdateringen er på plads.

Computerworld News Service: For fjerde gang i år har Adobe indrømmet, at hackere har udnyttet ondsindede PDF-filer til at bryde ind i Windows-baserede pc'er.

Fejlen i den populære Reader PDF-viser og Acrobat PDF-generatoren bliver udnyttet til "begrænsede, målrettede angreb."

En sådan formulering betyder typisk, at en hacker sender et tilrettet PDF-dokument til en begrænset mængde brugere, ofte til ledere i en virksomhed eller andre, hvis pc'er indeholder et skatkammer af fortrolige dokumenter.

Adobe lover at patche sårbarheden tirsdag senest i dag tirsdag, hvor også Microsoft planlægger at udsende sin største opdateringspakke nogensinde.

Sårbarheden findes i Reader og Acrobat version 9.1.3 og tidligere på Windows, Mac OS og Linux, fortæller Adobe i den sikkerheds-vejledning, firmaet udgav i torsdags, men så vidt Adobe ved, er sårbarheden hidtil kun blevet brugt til at angribe Windows pc'er.

"Rapporterne fortæller, at problemet er blevet udnyttet i begrænsede, målrettede angreb, der er specifikt rettede mod Adobe Reader og Acrobat 9.1.3 på Windows," fortæller virksomheden.

Sikkerhedspakke hver fjerde måned

Adobe vil lappe hullet som en del af den sikkerhedspakke til Reader og Acrobat, som bliver udsendt hver fjerde måned.

Sidste juni annoncerede Adobe, at virksomheden ville følge i fodsporene fra for eksempel Microsoft og Oracle og begynde regelmæssigt at udgive sikkerhedsopdateringer til Reader og Acrobat.

Oprindeligt var planen, at Adobe ville have udsendt opdateringerne i sidste måned, men juli måneds kamp for at få fikset adskillige fejl, inklusiv nogle introduceret af Microsoft i et kodebibliotek, der bliver brugt både af virksomhedens egne og andres udviklere, kuldsejlede Adobes planer.

Sådan beskytter du dig

For mere end en måned siden fortalte virksomheden, at opdateringerne i stedet ville komme til oktober.

Indtil opdateringerne bliver udsendt i næste uge, kan brugere af Windows Vista og Windows 7 beskytte sig ved at slå funktionen Data Execution Prevention (DEP) til.

Det er en sikkerheds-feature, der er designet til at stoppe visse typer angreb - særligt buffer overflow angreb - ved at forhindre kode i at udføre i hukommelse, der kun skal indeholde data.

Man kan finde instruktioner for, hvordan man slår DEP til på Microsofts support-side.

Brugere af Windows XP skal i stedet slå JavaScript fra i Reader og Acrobat, fortæller Adobe. Det kan ikke blokere alle angreb, men det kan blokere det angreb, der finder sted lige nu.

Adobe har hele året kæmpet for at holde sig på forkant med hackere. I marts kvalte virksomheden en PDF-fejl, som hackere havde udnyttet i mere end to måneder. Reader og Acrobat blev opdateret igen i maj for at blokere en anden zero-day

I juli fiksede Adobe en Flash-relateret fejl, der blev udnyttet af hackere.

Tirsdagens opdateringer til Reader og Acrobat vil desuden løse et ukendt antal andre sårbarheder, fortæller Adobe.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere