Er alle bits lige for loven, eller er der nogle applikationer, der gerne må få forrang på Danmarks internetmotorvej?
EU-kommissær Viviane Reding markerede i sidste uge, at hun var parat til at kæmpe for netneutraliteten på trods af, at der endnu ikke har været de store slagsmål mellem politikere og telebranche i Europa.
I USA er kampen om netneutralitet ellers i fuld gang. Her kæmper politikere og interesseorganisationer mod internetudbyderne om, hvorvidt internetudbyderne skal have lov til at bestemme om, der er programmer, som skal have forrang til internettet.
"Det er afgørende, at vi værner om det frie og åbne internet," udtalte Julius Genachowski, formand for de amerikanske telemyndigheder efter, at han havde foreslået, at det skulle være forbudt for internetudbyderne at diskriminere for indhold og applikationer på nettet.
Danmark har indtil videre været forskånet for slagsmålene, ikke mindst takket være en telebranche, der har holdt sig på måtten med hensyn til at blokere for diverse applikationer.
Men vi skal ikke længere væk end til Tyskland for at opleve, at internetudbydere vælger at skære i brugen af diverse applikationer, herunder telefonitjenesten Skype, på deres 3g-net.
Samtidig presser fildelingsprogrammer internetudbydernes kabler til det yderste. Derfor er der optræk til nye datastrømme fra de danske internetudbydere.
Danske teleoperatører må godt bryde netneutralitet
Den danske IT- og Telestyrelse følger debatten nøje, men fortæller samtidig, at der indtil videre ikke har været behov for at udarbejde et egentligt regelsæt.
Derfor afventer styrelsen det kommende teledirektiv fra EU.
Som status er i øjeblikket, kan internetudbyderne gå ind og tilbyde differentierede løsninger, fordi der ikke er nogen regulering på området.
"Så længe det er helt klart for kunderne, at der foregår en prioritering hos internetudbyderen af forskellige programmer, er det jo blot et konkurrenceparameter. Men IT- og Telestyrelsen følger udviklingen, og vi er parate til at komme med tiltag, hvis der er behov for det," siger Morten Jørsum, fuldmægtig i IT- og Telestyrelsen.
Danmarks største internetudbyder, TDC, er påpasselig med at bryde netneutraliteten.
Alligevel indgår TDC allerede i dag aftaler med kunden, hvor der er visse tjenester, der får forrang over for andre.
"I dag er det sådan, at vi lægger et beslag på båndbredden, hvis kunden tænder for fjernsynet. For at sikre en ordentlig tv-service, er der altså en del af båndbredden til hustanden, der bliver beslaglagt. Men det er noget, som kunden selv har valgt," fortæller Anders Thomsen, afdelingsdirektør i TDC for Public Affairs.
Han fremhæver, at det ikke er holdbart, at der er et fåtal af brugere, som med fildelingsprogrammer står for størstedelen af datatrafikken.
Programprioriteringer finder sted allerede
Anders Thomsen forklarer, at tjenester, som TDC går ind og tilbyder sine kunder uden om det åbne internet, godt må være prioriteret.
Det gør, at der bliver mindre båndbredde til det åbne internet. Men det åbne internet forbliver neutralt. Det fastslår Anders Thomsen.
"På det åbne internet vil vi ikke gå ind og vurdere, om der er nogen applikationer, der skal have forrang på båndbredde," siger Anders Thomsen.
Jens Ottosen-Støtt, regulatorisk chef hos Telia, mener, at datatrafikken skal prioriteres, men fremhæver problematikken i spørgsmålet.
"Det er klart, at der er visse tjenester, som bliver prioriteret. Det nytter jo ikke noget, hvis ip-telefoni eller net-tv kommer hakkende. Men det en fare, hvis der er internetudbyderer, der opprioriterer egne nettjenester," siger Jens Ottosen-Støtt. Han mener dog, at visse tjenester som fildelingstjenester ikke behøver at have den samme prioritering som tjenester, der kræver en god latency.
Hos Telenor forklarer Nicholai Kramer Pfeiffer, chef for den juridiske og regulatoriske afdeling, at der er to sider af sagen.
"Jeg kan godt forstå, at internetudbyderne går ind og reserverer båndbredde til for eksempel ip-telefoni over datterens Youtube-forbrug. Men samtidig vil vi ikke gå ind og regulere enkelte applikationer på nettet," fortæller Nicholai Kramer Pfeiffer.
Indholdsudbyderne kommer til at betale
Samtidig er der et uafklaret spørgsmål om, hvem der i fremtiden skal betale for datatrafik.
Indtil videre har det været den enkelte kunde, der har betalt, men måske skal indholdsleverandører i fremtiden dele prisen med slutbrugerne.
Jens Ottosen-Støtt mener, at det er uholdbart, når der er indholdsudbydere, som snylter på internetudbydernes netværks-infrastruktur med tjenester, der konkurrer med internetudbyderens egne tjenester.
"Det er problematisk, hvis internetudbyderne bruger milliarder på at udbygge en infrastruktur, som nogle indholds- og tjenesteleverandører så frit kan benytte og bruge til at udkonkurrere det firma, der til at starte med foretog investeringen," fortæller Jens Ottosen-Støtt.
Om regningen for datatrafik i sidste ende kommer til at ende hos indholdsleverandørerne eller forbrugerne er dog endnu uvist. Telekommunikationsindustrien er ved færdiggøre en rapport til IT- og Telestyrelsen, som vil præsentere branchens indskud til debatten over for IT- og Telestyrelsen.
Men internetudbyderne skal ikke gå ind og konkurrere på forskellige prismodeller, der deler netadgangen op i en deluxe model og billigmodel. Det mener teleanalytiker Bernt Stubbe Østergaard. Han mod prismodeller, hvor kunderne kan købe sig til prioriteret trafik.
Samtidig mener han, at det vil svække innovationen, hvis man begynder at prioritere datatrafik på applikationsniveau.
"Det er uoverskueligt, hvis internetleverandørerne skal til at bestemme, hvilke applikationer, der må køre, og hvilke der kan vente. Det svarer jo lidt til hele debatten i sommeren om muskelhunde, hvor der var nogle, som sagde, at det skulle være ulovligt at holde bestemte hunde," siger Bernt Stubbe Østergaard.
Man har altid kunnet bruge Skype i Danmark
Bernt Stubbe Østergaard mener, at grunden til Viviane Redings fokus på netneutralitet er fordi, at man gerne vil sikre, at der forsat investeres i infrastruktur og dermed øget båndbredde for brugerne.
For hvis internetleverandørerne får mulighed for at skrue op og ned for hastigheden på bestemte applikationer, kan det være et problem for udviklingen.
"Mængden af datatrafik eksploderer i disse år. Især på det mobile bredbånd. Det kan internetleverandører tackle på to måder. Den første måde er at udbygge internettets infrastruktur. Den anden er at tilbyde abonnementer, hvor datatrafik ikke har lige prioritet," siger Bernt Stubbe Østergaard.
Hidtil har det primært været blokeringen af Skype og Google Voice hos Apples applikationsforretning, der har fået fokus. I Danmark har der hos internetudbyderne Telenor og Telia hele tiden været potentielle restriktioner i kundekontrakten om ip-telefoni-tjenester.
Men på trods af restriktionerne har danske forbrugere kunne bruge alle de applikationer, de har ønsket på 3g-netværkene. Det fortæller Telias regulatoriske chef, Jens Ottosen-Støtt.
Hos teleselskabet 3 er man ikke bekymret over brugen af Skype.
"Vi har ingen aktuelle planer om at gå ind og blokere for bestemte applikationer. Men det er klart, at brugernes oplevelse af vores internetservice er vigtig. Derfor har vi et loft på 20 gigabyte på vores 3g-netværk, og al trafik derefter foregår i et langsommere tempo," siger Stine Green Paulsen, kommunikationschef i 3, der samtidig pointerer, at det ikke er en god oplevelse for brugeren, hvis der er en nabo, der sidder og suger hele forbindelsen.
