Artikel top billede

Cisco forbyder medarbejderne at rejse i krisetiden

Virtuelle videomøder har erstattet en stor del af forretningsrejserne hos Cisco, hvor medarbejderne kun må rejse, hvis de skal møde kunder.

Da finanskrisen satte ind sidste efterår, besluttede Cisco-boss og bestyrelsesformand John Chambers, at Cisco-ansatte kun måtte rejse, hvis de skulle ud og møde kunder.

Det betød, at hvis selskabets 66.000 ansatte fra hele verden skulle ses til forretningsmøder eller møde eksterne konsulenter, blev de tvunget til at benytte sig af selskabets egen telepresence-videokonference-løsning.

Og rejseforbuddet har vist sig at være en økonomisk god idé for Cisco, som på trods af et dårligt regnskab i kriseåret, har sparet omkring otte milliarder kroner i forhold til sidste år.

"Alene på rejseomkostningerne har vi sparet et stort trecifret millionbeløb i dollar på et år," fortæller Ciscos danske produktchef Morten Rasmussen til Computerworld.

Besparelserne på rejseomkostningerne er tidligere på året blevet anslået til at ligge på omkring 2,8 milliarder kroner.

Virtuel vision kommet for at blive

Allerede for to år siden udstak Cisco-chef John Chambers strategien for, at virtuelle møder var mere end godt nok for Ciscos egne ansatte.

Og ifølge Morten Rasmussen fra Ciscos danske afdeling er de nye virtuelle rejsetider permanente.

"Vi gennemgår en kulturforandring, og det er ikke meningen, at vi skal begynde at rejse igen på et senere tidspunkt, når krisen er overstået," forklarer han.

Hvis en Cisco-ansat alligevel vil op i en flyvemaskine og på forretningsrejse uden at møde kunder, skal der indhentes særlige tilladelser på internationalt vicepræsident-niveau.

"Set over hele firmaet så sparer vi jo enormt meget tid, fordi rejsetiden og ventetiden i lufthavne bliver brugt mere konkret på at arbejde. Og uden at lyde hellig, så sparer vi jo også meget CO2-udledning på den måde," siger han.

Samme møderum

På grund af rejseforbuddet har flere tusinde Cisco-ansatte været på kurser i afholdelse af møder via selskabets eget videokonference-udstyr.

Møderne foregår ved, at de ansatte booker møder via Outlook, og indkalder de ønskede mødedeltagere. Derefter bliver de virtuelle mødelokaler fundet, og så er videomødet arrangeret.

"Vi har ikke ubegrænsede ressourcer, og derfor udskyder folk gerne nationale møder for at mødes med internationale kolleger," siger Morten Rasmussen.

Når deltagerne så tænder kameraerne, vil de virtuelt sidde over for hinanden i mødelokaler, der er malet i samme farver, har de samme stole og bordet på tv-skærmen er en forlængelse af bordet i den fysiske virkelighed.

Ansigterne kan ses på HD-skærme, og mikrofonerne er tilrettet således, at man ifølge Morten Rasmussen får en fornemmelse af dybde i rummet.

"Jeg synes, det virker rigtig godt, og har mødt flere kolleger end tidligere via video-møderne. Forhåndskendskabet gør det derefter noget nemmere at tale sammen, når man efterfølgende ringer til hinanden," fortæller Morten Rasmussen.

Han vurderer, at udrulningen og kurserne i selskabets telepresence-udstyr vil være tjent hjem igen allerede efter det første års brug.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere