Artikel top billede

Digital tinglysning i gear efter sløv premiere

Den digitale tinglysning havde problemer på en sløv åbningsdag tirsdag. For mange samtidige brugere gav vanskeligheder - men problemerne blev hurtigt rettet.

Den digitale tinglysning er en realitet og efter lidt problemer med at justere kapaciteten tirsdag, kom der for alvor gang i Domstolsstyrelsens forsinkede prestigeprojekt i går.

Tirsdag åbnede e-tinglysningen de digitale sluser, og selv om der kun var omkring 10.000 forespørgsler den første dag, gav det nogle vanskeligheder med svartiderne på systemet. De skulle dog være overvundet nu, lyder det fra Adam Wolf, direktør i Domstolsstyrelsen.

"Det blev der kigget på i løbet af i tirsdagen og i dag (onsdag, red.) kører det meget stabilt. Vi skal lige kende niveauet for trafikken," forklarer Adam Wolf.

Boom i belastning

Mange af de professionelle brugere af systemet i bank- og finanssektoren har skruet langsomt op for brugen af systemet. Men onsdag begyndte der for alvor at komme tryk på systemet, efter tingslysningen reelt har været lukket ned i tre uger.

"Vi har haft 67.000 forespørgsler onsdag. Det har hele tiden været forventningen, at der sker en langsom indkøring, og nogle af de store private aktører forventede at skulle komme på langsomt," siger Adam Wolf.

"Vi ved at de store private aktører har skruet op i løbet af onsdagen, og vi nærmer os realistiske trafikmængder," siger han og tilføjer, at der på den ene side er en bunke tinglysninger, som skal igennem det nye system. På den anden er der ikke specielt meget aktivitet på ejendomsmarkedet for tiden, så den naturlige belastning for systemet er svær at fastlægge.

Adam Wolf fortæller, at premieren har vist, at alle funktioner i systemet virker. Og indtil videre er der ikke set store fejl.

"Det er for tidligt at fælde endelig dom. Vi skal kunne vurdere hele processen. Men det helt afgørende var, at vi i tirsdags kunne se, at der ikke er fejl eller funktioner, der ikke virker. Jeg er fortrøstningsfuld, men vi vil lige se, at alle er kommet på, før vi fælder endelig dom," lyder det fra direktøren.

Finansfolk afventer

Samme afventende holdning finder man på den anden side af den nye digitale skranke.

"Det er stadig for tidligt at svare på, om det kører. Vi evaluerer stadig på det og venter lidt med at udtale os, om vi mener, at det er gået, som det skal," siger Peter Holm, kontorchef i Realkreditrådet.

Realkreditrådet har sammen med Finansrådet koordineret finanssektorens forberedelser til det nye system.

Han forklarer, at premieren på det nye system har været planlagt nøje og medarbejderne skulle være klar til den nye digitale tinglysningsproces.

"Vi har været i gang med det i lang tid, og vi er også begyndt nu," lyder det fra Peter Holm.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere