Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Microsoft: ODF-test er snyd

Open Source Leverandørernes angreb på Konkurrencestyrelsen og Devoteam er desperat og snyd på vægtskålen, lyder kritikken fra Microsoft.

Beskyldningerne flyver frem og tilbage mellem partnerne i debatten, om Danmark skal lægge sig fast på ODF, OOXML eller begge, når det gælder åbne dokumentstandarder.

Tidligere i dag brugte Open Source Leverandørerne - der støtter ODF-standarden - hårde ord som "i strid med sandheden" og "fejlagtigt grundlag", da foreningen angreb Konkurrencestyrelsens anbefaling om at bruge begge standarder.

Kritikken bygger på en test af ODF-kontorpakker, som ifølge Open Source Leverandørne viser, at der er fuld interoperabilitet mellem de forskellige ODF-baserede kontorpakker, som Neo Office og Star Office. Det sagde Konkurrencestyrelsens analyse, at der ikke er.

Nu blander Microsoft, der støtter OOXML-standarden, sig i debatten.

Jasper Hedegaard Bojsen, teknologidirektør i Microsoft Danmark mener nemlig, at OSL's test slet ikke tester noget.

"De har testet interoperabilitet mellem forskellige udgaver af OpenOffice. De er alle sammen OpenOffice, og OpenOffice er jo ikke nogen standard," siger Jasper Hedegaard Bojsen og forklarer, at OSL's test bruger kontorpakkerne Neo Office, Star Office, Novells Open Office og Lotus Symphony, der alle bygger på Open Office.

"Det er det samme som at teste interoperabilitet mellem Microsoft Office på Windows og på en Mac," siger Jasper Hedegaard Bojsen, som peger på, at OSL for eksempel kunne have testet ODF interoperabilitet med kontorpakker, for eksempel K Office, der bruger ODF men ikke bygger på OpenOffice.

"Det har længe været kendt, at der er problemer med interoperabiliteten til for eksempel K Office og andre kontorpakker, som anvender ODF på grund af de mangler og den underspecifikation i ODF som Konkurrencestyrelsen og Devoteam peger på" siger han.

Snyd på vægtskålen

Microsofts teknologidirektør mener, at OSL bruger ufine metoder.

"Jeg ser det som et desperat forsøg på at kaste grus i maskineriet, inden det politiske møde i morgen, og jeg synes, de snyder på vægten," siger Jasper Hedegaard Bojsen.

Microsoft direktøren tror dog, at OSL's test vil give bagslag.

"De har scoret et selvmål. Hvis de havde gjort det med nogle andre kontorpakker end OpenOffice, så ville de mangle funktionalitet. Jeg synes de undervurderer dem, som skal vurdere de her sager," siger Jasper Hedegaard Bojsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere