1969
Marts: AT&T-ejede Bell Laboratories trækker sig fra udviklingen af Multics (multiplexed information and computing services), et af de første, men uhyre komplicerede, time-sharing-systemer. Nogle af de vigtige principper bliver ført over til Unix.
August: Ken Thompson (billedet herunder) i Bell Labs skriver den første version af et endnu ikke navngivet operativsystem i assemblersprog til en DEC PDP-7 minicomputer.
1970
Ken Thompsons operativsystem får navnet Unics, der står for uniplexed information and computing service og en sproglig drejning over "emasculated Multics", der på mystisk vis senere bliver til Unix.
1971
Februar: Unix bliver flyttet over på Digital Equipments PDP-11 minicomputer.
November: Den første trykte udgave af bogen "Unix Programmer's Manual" af Ken Thompson og Dennis Ritchie udkommer.
1972
Dennis Ritchie udvikler programmeringssproget C.
1973
Unix modnes. "Pipes" (rør), der gør det muligt, at to programmer kan dele informationer, bliver tilføjet Unix. Det får betydning for operativsystemer i årtier. Unix genskrives fra assembler til C.
1974
Januar: University of California i Berkeley får en kopi af Unix.
Juli: "The UNIX Timeshare System" af Dennis Ritchie og Ken Thompson, bliver trykt i den videnskabelige forening the Association for Computing Machinerys (ACM) månedstidsskrift. Forfatterne kalder det et "generelt, flerbruger-, interaktivt operativsystem." Artiklerne giver Unix den første, større efterspørgsel.
1976
Bell Labs-programmøren Mike Lesk (billedet) udvikler UUCP (Unix-to-Unix copy program) til netværksoverførsel af filer, e-mail og Usenet-indhold.
1977
Unix bliver omskrevet til andet hardware end DEC's (Digital Equipment): Interdata 8/32 og IBM 360.
1978
Den afgangsstuderende Bill Joy (billedet) på Berkeley sender versioner ud af den første Berkeley Software Distribution (1BSD), der egentlig er Bell Labs' Unix V6 med nogle tilføjelser. BSD bliver en rival til AT&T's Unix. Varianterne og efterkommerne er blandt andet FreeBSD, NetBDS, OpenBSD, DEC Ultrix, SunOS, NeXTstep/OpenStep og Mac OS X.
1980
4BSD bliver med DARPA-sponsorat den første version af Unix med TCP/IP.
1982
Bill Joy er med til at grundlægge Sun Microsystems, der producerer en Unix-baseret arbejdsstation.
1983
AT&T frigiver den første version af det indflydelsesrige Unix System V, der bliver grundlaget for IBM's AIX og Hewlett-Packards HP-UX.
Ken Thompson og Dennis Ritchis modtager ACM's Turing Award for "deres udvikling af generiske operativsystems-teorier og specielt for implementeringen af Unix-operativsystemet."
Richard Stallman offentliggør planer for GNU-operativsystemet (GNU's Not Unix), en Unix-efterligning, der er komponeret af fri software.
1984
På Winter USENIX/UniForum-mødet beskriver AT&T sin supportpolitik til Unix: "Ingen annoncering, ingen support, ingen fejlretninger, betaling forud."
X/Open, der er et europæisk konsortium af computerproducenter, bliver dannet for at standardisere Unix i X/Open Portability Guide.
1985
AT&T offentliggør System V Interface Definition (SVID) i et forsøg på at sætte en standard for, hvordan Unix fungerer.
1986
Rick Rashid og kolleger på Carnegie Mellon University skaber første version af Mach. Det er en erstatnings-kerne for BSD Unix, der har til formål at lave et operativsystem, der kan omskrives, har stor sikkerhed, og som kan anvendes i multiprocessor-applikationer.
1987
AT&T Bell Labs og Sun Microsystems har planer om at udvikle et system i fællesskab, der kan forene de to store Unix-dele.
Andrew Tanenbaum skriver Minix, en open source Unix-klon, som de studerende inden for computervidenskab kan bruge i deres undervisningslokaler.
1988
Unix-krigen er under opsejling. Som svar på AT&T/Sun-alliancen danner Unix-rivalerne DEC, HP og IBM Open Software Foundation (OSF) for at udvikle åbne Unix-standarder. AT&T og partnere danner deres egen standardgruppe, Unix International.
Standardiseringsorganet IEEE udgiver Posix (Portable Operating System Interface for Unix), der er en række standarder for Unix-grænseflader (billedet).
1989
Unix Systems Labs, der er et datterselskab af AT&T Bell Labs, frigiver System V Release (SVR4), et resultat af samarbejdet med Sun, der forener System V, BSD, SunOS og Xenix.
1990
OSF frigiver konkurrenten til SVR4, OSF/1, der er baseret på Mach og BSD.
1991
Sun Microsystems annoncerer Solaris, et operativsystem baseret på SVR4.
Linus Torvalds skriver Linux, en open source OS-kerne inspireret af Minix.
1992
Linux-kernen kombineres med GNU for at danne det gratis GNU/Linux operativsystem, som mange blot kalder "Linux."
1993
AT&T sælger sit datterselskab Unix Systems Laboratories og alle Unix-rettighederne til Novell. Senere samme år overdrager Novell ejerskabet og retten til at bruge varemærket Unix til brancheorganisationen X/Open.
Microsoft lancerer Windows NT, et kraftigt 32-bit multiprocessor-operativsystem. Frygten for NT sætter gang i arbejdet med at få standardiseret Unix.
1994
NASA opfinder Beowulf computing, baseret på billige klynger af almindelige pc'er der kører Unix eller Linux på et TCP/IP-lokalnet.
1996
X/Open fusionerer med Open Software Foundation og danner The Open Group.
1999
USA's præsident Bill Clinton overrækker the National Medal of Technology til Ken Thompson og Dennis Ritchie for deres arbejde på Bell Labs.
2002
The Open Group annoncerer Version 3 af Single Unix Specification (tidligere Spec 1170).
Kilder: Peter H Salus, A Quarter century of Unix; Microsoft, AT&T; The Open Group, Wikipedia m.fl.