Artikel top billede

Digital tinglysning har nødberedskabet klar

Tinglysningsretten i Hobro lukker i dag torsdag for tinglysning på papir. Alt skulle være klar til premieren på digital tinglysning - også nødplanerne.

Efter gentagne udsættelser og kritik er det digitale tinglysningsprojekt nu tæt på at være klar. Torsdag lukker papirtinglysningen, og om tre uger åbner Tinglysningsretten for e-Tinglysningen.

Og alt tyder foreløbig på en premiere uden problemer, lyder det fra Tinglysningsretten i Hobro.

"Vi fik en lille udsættelse sidste år for at få bedre tid til at teste og tilrettelægge. Nu er vi klar til at gå i luften. Vi mangler at konvertere oplysningerne fra det gamle elektroniske system, og det er det vil skal i de dage, vi har lukket ned," siger præsident for den nye tinglysningsret Søren Sørup Hansen.

Han forklarer, at en del data skal overføres, og samtidig skal der en del kontrol til, før det nye system tages i brug.

Handler går videre

Retspræsident Søren Sørup Hansen forklarer, at selv om selve systemet lukker ned, så kan der stadig handles ejendom og tinglyses. Sagsbehandlingen vil bare være noget langsommere end normalt.

"Tinglysningen er ikke en betingelse for at handle. Lukningen betyder, at der vil være en lidt længere sagsbehandlingstid," siger han.

Til gengæld vil det nye system ifølge retspræsidenten hurtigt gøre en positiv forskel.

"Der vil være en indkøringsperiode frem til årsskiftet, men på nogle typer af sager vil man kunne mærke det allerede fra dag et, at det går meget meget hurtigere," siger Søren Sørup Hansen og tilføjer, at det for eksempel vil gælde for tinglysning af pantebreve.

Tinglysningsretten er forberedt, hvis der opstår problemer med det nye system.

"Vi har selvfølgelig et beredskab og nødplaner klar. Men det er vores klare forventning, at systemet virker," konstaterer Søren Sørup Hansen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere