Artikel top billede

Konkursramte spiludviklere: Vi manglede goodwill

Spilfirmaet Zero Point Software, der er på vej mod en konkurs, gør status efter fem års udvikling. Der har manglet investorer, der har turdet taget springet, mener spilfirmaet.

Et community site, nogle halvfærdige koder og en regning til Skat og Lønmodtagernes Garantifond på 4,5 millioner kroner.

Det er, hvad der højst sandsynligt er tilbage efter fem års udvikling i spilfirmaet Zero Point Software, der så sent som i juni måned 2009 var ude og fortælle medierne, at det så muligheder i spilmarkedet på trods af finanskrisen.

Zero Point Software blev af firmaets ejere begæret konkurs 6. juli.

Inden konkursen blev firmaet omdøbt til Glitch.

Konkursen skyldes ifølge ejerkredsen, at der simpelthen manglende likviditet til at garantere de ansattes feriepenge og tre måneders fratrædelsesordning.

Indtil konkursen kom pengestrømmen ind i firmaet primært ved hjælp af hovedinvestoren i selskabet, Gert Haar-Jørgensen, der igennem sin lean-konsulentvirksomhed havde kunnet investere større og større beløb i spilfirmaet.

Men grundet finanskrisen måtte Gert Haar-Jørgensen sige stop, og derved var det økonomiske grundlag for Zero Point Software pludselig væk.

Mangel på forståelse for computerspil i Danmark

Selv mener ejerkredsen bag spilfirmaet, at der mangler forståelse for dens spil og computerspil generelt i det danske investormiljø.

"Hvis du sidder og udvikler noget omkring vindmøller, kaster investorerne penge efter dig, men hvis du derimod siger, at du udvikler computerspil, holder de sig langt væk," fortæller Kim Haar-Jørgensen, der er fætter til Gert Haar-Jørgensen og med i Zero Point Softwares ejerkreds.

Også Vækstfonden, der ellers mener, at oplevelsesøkonomien er noget som Danmark skal satse på, har sagt nej til at gå ind og bistå med en finansiering af Zero Point Softwares spilprojekt, Interstellar Marines.

I Vækstfondens store rapport om oplevelsesøkonomien fremhæves netop Zero Point Softwares projekt positivt.

Ikke penge til dyre licenser

En af grundene, som Zero Point Software fremhæver som en kæp i hjulet for udviklingen af spillet, har været den store omkostning at købe en licens af 3d-grafikmotoren Unreal engine. Den licens koster to millioner dollar (10,5 millioner kroner).

Zero Point Software har haft flere møder med Epic Games, der ejer rettighederne til grafikmotoren, men Epic Games har været afvisende over for, at Zero Point Software kunne bruge grafikmotoren gratis eller vise firmaets spil frem offentligt, når det var lavet med Epics grafikmotor.

Ifølge Gert Haar-Jørgensen har han selv investeret omkring 16 millioner kroner i selskabet.

"De penge, jeg har investeret i selskabet, er primært gået til en løbende drift af firmaet. Der har aldrig været en pose med to millioner dollar, som vi har kunnet give for licensen," siger Gert Haar-Jørgensen.

Zero Point Software har på flere måder forsøgt at finde en rentabel forretningsmodel for spillet.

Trailer fik millioner af seere

I sidste ende faldt valget på såkaldt indie-produktion. Det betyder, at man går uden om de store udgivere som Electronic Arts, Microsoft eller Nintendo, men i stedet løbende får penge fra fans, som synes, at spillet er værd at investere i.

Denne metode blev valgt efter, at firmaet havde været ude og sondere terrænet, og havde syntes, at både krav fra udgivere og diverse investorer havde været for skrappe til, at spilfirmaet ville acceptere dem.

Firmaets første trailer, der kom i 2006 fik også flere millioner visninger på deres hjemmeside, men i dag er der kun omkring 250 fans, der hver har givet lidt over 200 kroner til spillets udvikling. Det rakte ikke til at drive et spilfirma med 20 ansatte.

Fortsætter projektet trods konkurs

Selv om Zero Point Software er gået konkurs, er ejerkredsen bag parate til at forsætte.

"Jeg vil blive ved med at investere i det her projekt, for jeg tror simpelthen på, at vores ide er så unik, at der ikke er andre, der kan lave spillet," siger Gert Haar-Jørgensen.

Samme optimisme finder man hos medejer af spilfirmaet, Nicolai Frederik Grønborg.

"Det kan godt være, at vi er arrogante, når vi siger, at der ikke er nogen andre, som kan give den spiloplevelse, vi tror, at vores spil kan give. Men det er nu engang det, som vi tror," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere