Artikel top billede

Afgørelse om åbne standarder udskydes yderligere

Tidspres betyder, at beslutningen om, hvorvidt Danmark skal bruge ODF eller OOXML, udskydes yderligere. Først når vintermørket kommer, kan vi vente en afgørelse.

Konkurrencestyrelsen kan ikke nå at blive færdig med den med spænding ventede rapport om åbne standarder, som oprindeligt var planlagt til at udkomme 1. juli 2009 - 15 måneder efter, at arbejdet blev sat i gang.

Forsinkelsen er medvirkende til, at datoen for en endelig afgørelse om de åbne standarder nu skubbes til helt hen til 1. november.

Dermed forlænges det gevaldige slagsmål om, hvorvidt det offentlige Danmarks dokumentstandard skal være det open source-baserede ODF eller Microsofts OOXML, som gik i gang, da Folketinget i sommeren 2006 besluttede at indføre åbne standarder på syv områder i det offentlige Danmark.

Med beslutningen øges den dobbelt-sidede prøveperiode - hvor både OOXML og ODF kan anvendes - med fire måneder til 1. november.

Konkurrencestyrelsens forsinkelse skyldes ifølge Computerworlds oplysninger ikke mindst udfordringer med at få færddiggjort de undersøgelser, der er blevet foretaget i arbejdet, hvor hver en sten i den stærkt komplicerede sag skal vendes og drejes.

"Rapporten udkommer formentlig til august. Det ligger ikke klippefast endnu, men vi forventer kraftigt, at det bliver til august," lyder det fra Lisa Sandager, kommunikations-konsulent i Konkurrencestyrelsen.

Politisk presset tidsplan

Tidsplanen for de åbne standarder har tidligere givet hovedbrud i det offentlige.

Således udløste også den oprindelige udgivelsesdato for Konkurrencestyrelsen rapport - sat til 1. juli 2009 - bekymrede miner blandt Folketingets it-ordførere.

De frygtede, at der ikke ville være tid nok til at færdigbehandle sagen, i det også prøveperioden udløb 1. juli, hvor Folketinget er gået på sommerferie.

Beslutningsgrundlag mangler

Denne uro har ifølge Computerworlds oplysninger været medvirkende til Helge Sanders beslutning om at forlænge prøveperioden. Forsinkelsen skyldes altså ikke entydigt Konkurrencestyrelsens forsinkelse, som dog også spiller en vigtig rolle.

Det har nemlig i flere år været planen, at politikerne skal træffe en afgørelse om de åbne standarder på grundlag af to rapporter, nemlig en ekspert-rapport - som udkom i december sidste år - og Konkurrencestyrelsens rapport, der altså nu udskydes.

Konkurrencestyrelsens rapport udgør således en tungtvejende del af beslutningsgrundlaget og kan få afgørende betydning, i det ekspert-gruppen valgte ikke at pege på nogen foretrukken kandidat.

Vil gerne have baggrund for beslutning

I oppositionen falder det i god jord hos SF's it-ordfører, Hanne Agersnap, at beslutningen udskydes. Det giver bedre tid til at gennemarbejde rapporten ordentligt, mener hun.

"Hellere en ordentlig rapport, der kan danne baggrund for en beslutning, end en lasket rapport, der ikke peger nogen steder hen," siger hun.

Hanne Agersnap har store forventninger til Konkurrencestyrelsens rapport.

Det skyldes, at hun mener, at der 'ikke var så meget at hente' i ekspertgruppens rapport, der ikke decideret pegede på en foretrukken løsning af de to kandidater, men blot konstaterede, at der ikke er tekniske, juridiske eller patentmæssige bindinger på de to formater.

Microsoft: Ærgerlig sag
Hos Microsoft håber administrerende direktør Jørgen Bardenfleth, at debatten vil køre i et andet spor end forårets debat om ODF og OOXML, der efter hans mening var et gevaldigt slagsmål præget af skyttegravs-krig.

"Det er jo et ganske komplekst emne, som kan være svært at forklare politikerne. Den politiske kraft har hidtil været brugt på principielle årsager til den ene eller den anden model og ikke på, hvad borgerne reelt vil have, nemlig bedre services," siger han.

Jørgen Bardenfleth mener, at skyttegravskrigen ikke er fremmelig for den teknologiske udvikling.

"Det er blevet en meget politisk sag, og det er ærgerligt. Men nu har parterne altså gravet sig ned, og der bliver de, og det agerer vi også i Microsoft så efter," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren