BREAKING:Region Syddanmark skal betale historisk stor bøde for grove overtrædelser af GDPR

Artikel top billede

Velkommen til firserne. På årets Roskilde Festival har seks studerende fra DTU gjort det muligt at spille et Space Invaders-lignende spil via en rigtig el-guitar.

Retro-tech til Roskilde: Space Invaders med el-guitar

Roskilde Festival nærmer sig, og traditionen tro er der mere end blot musik på programmet. Studerende fra DTU har udviklet et computerspil, der styres af en rigtig elektrisk guitar.

Er Guitar Hero for mainstream?

Er du mere til nostalgi? Sådan i retning af frituredunstende firser-burgerbarer med arkademaskiner og Space Invaders i sort-hvid?

Så burde du måske kigge forbi de seks studerende fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der på årets Roskilde Festival sætter et par hjemmebyggede arkade-maskiner op.

Martin Rinhart er en af idémændende bag spil-projektet, der nok skal få en retro-fan eller to op af ølkassen.

"Den installation, vi laver, er et setup med arkademaskiner, som vi tilslutter en midi-box og en elguitar, og så kan man bruge en rigtig elguitar til at styre et computerspil," forklarer Martin Rinhart.

Guitar Hero møder Space Invaders

Han fortæller, at idéen kom, efter at de seks venner fra DTU havde set gigant-spilsuccessen Guitar Hero erobre det ganske land.

"Det lå lige til højrebenet i disse Guitar Hero-tider. Når man først har set en virtuel guitar som controller, så er tanken ret nærliggende: "Kan man ikke lege med en rigtig guitar?"," siger han.

Martin Rinhart fortæller, at de har hentet inspiration i den gamle spilklassiker Space Invaders og bygget deres spil op på samme måde. Nu styrer spilleren blot en astronaut bevæbnet med en guitar i stedet, i spillet, de har døbt Rock Invaders.

"Vi har lagt controls, så de er toner på guitaren. Så kan man styre højre og venstre og affyre to forskellige typer skud," siger han.

Toner styrer spilleren

Martin Rinhart fortæller, at de selv har udviklet den modificerede udgave af Space Invaders specielt til formålet.

For de mere teknik-interesserede forklarer Martin Rinhart, at computerspillet er programmeret, så det får sit input gennem et midi-interface.

"Spillet fungerer ved, at der sidder en hexafonisk pickup på guitaren - det er en pickup, der har en separat magnetspole for hver streng, så den splitter i virkeligheden signalet," siger han.

På den led har de studerende altså gjort det muligt at tildele en kommando til hver enkelt streng på guitaren.

Og nåja, hvad er et spil uden musik?

"Vi har lavet controls, så de toner, man spiller, harmonerer med baggrundsmusikken, som spilleren hører, så man kan høre sin styring, og så det lyder nogenlunde fedt," siger Martin Rinhart.

Har du mod på at prøve den specielle spil-konstruktion, kan du finde DTU-drengene i Your Space-området på festival-pladsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere