Mobiltelefonens knap 15-årige indmarch i det moderne mainstream-menneskes liv har fået mange lovord og beskyldninger med på vejen. Den lille klods i lommen er blevet hyldet for at gøre verden mindre, livet lettere og samtidig beskyldt for at øge risikoen for kræft.
Faren handler ikke så meget om klodens knap en milliard årligt skrottede mobiltelefoner spækket med tungmetaller og andre giftstoffer, der kan sive ned i jorden og blande sig med vores drikkevand.
Risikoen skulle derimod ligge i den elektromagnetiske stråling, som telefonerne udsender - især ved opringninger og samtaler.
Senest har den australske neurokirurg Vini Khurana brugt 15 måneder på at forske i sammenhængen mellem ondartede hjernesvulster og mobilbrug. Neurokirurgen fra downunder konkluderer over for WA Today, at mobilsnak kan være en større trussel mod vores helbred end rygning og asbest.
Ifølge Vini Khuranas forskningsresultater skulle et 10 årigt mobilforbrug mere end fordoble risikoen for at få hjernekræft.
Den slags resultater kender vi meget få af i Danmark.
Herhjemme kunne Strategisk Forskningsråd sidste år efter fire års forskningsarbejde og 30 millioner forskningskroner bevilliget af Folketinget i 2003 konkludere, at stråling fra mobiltelefonen kun har beskeden påvirkning på hud og væv.
Dermed har rådet reelt frikendt mobiltelefonen for at være en potentiel kræftbombe, der tikker i lommerne på næsten alle danskere.
Tror du på Julemanden?
Men hvorfor kan vi som forbrugere i det Herrens år 2009 ikke få klar besked om, hvor farlig mobilbrugen egentlig er?
Skal vi begynde at klargøre sølvpapirshatten som værn mod den farlige stråling fra knap syv millioner mobiltelefoner i Danmark, eller kan vi rent faktisk bare plapre løs uden at tænke på helbredet?
Civilingeniør Henry Galle Stech fra IT- og Telestyrelsen forklarer, at problematikken med mobiltelefonens farlighed er opstået ved det, der populært kaldes bevisførelse for ikke-eksistens.
"Man vil aldrig kunne bevise, at mobiltelefoner er uden risiko. Men man kan derimod på baggrund af den tilgængelige videnskabelige viden om emnet igennem en årrække opnå et bestemt niveau af sandsynlighed for, at mobiltelefoner er uden risiko. Det svarer til, at man heller ikke kan bevise, men kun sandsynliggøre, at julemanden ikke eksisterer i den fysiske verden," siger Henry Galle Stech.
Når ikke grænseværdier
Han forklarer, at grænseværdien for mobilstrålingen ligger på to watt per kilogram af mobilbrugerens krop.
"En typisk mobiltelefon har en maksimal strålingsværdi på 0,4 til 1,0 watt per kilogram. Nogle ganske få typer af mobiltelefoner har en maksimal strålingsværdi på 1,9 watt per kilogram," siger Henry Galle Stech.
"Når en mobiltelefon benyttes i en storby, med en kort afstand til den benyttede mobilmast, vil strålingen fra mobiltelefonen være væsentligt lavere end den maksimale værdi - typisk op til 10 gange lavere. Den maksimale strålingsværdi vil kun optræde, når en mobiltelefon bliver benyttet ude på landet, hvor der langt til den nærmeste mobilmast," fortsætter han.
Ifølge IT- og Telestyrelsen er effekten fra mobiltelefoner generelt faldet igennem de seneste 15 år, selv om de fleste mobiltelefoner har indbyggede antenner, der ikke må komme for tæt på hænder og kinder.
Der dukker dog enkelte telefoner op, hvor grænseværdien overskrider det tilladte, og de må trækkes tilbage fra markedet. Det prøvede Samsung på det tyske marked så sent som sidste år, da selskabet havde lanceret en telefon, der lå på 50 procent over grænseværdien for den elektromagnetiske stråling.
Videnskaben i lommen på teleindustrien?
"Generelt har de nyere telefoner dog lavere effekt og er derfor mindre farlige," fastslår Henry Galle Stech fra IT- og Telestyrelsen.
Usikkerhed om børns mobilbrug
Hos Sundhedsstyrelsen, der holder med både internationale og nationale forskningsresultater, er der ingen tvivl: Den nuværende viden om mobilbrug giver ikke anledning til advarsler til befolkningen.
"Der er dog stadig mangel på viden på visse områder, herunder langvarig og intensiv brug af mobiltelefon over mange år samt vedrørende børn og mobiltelefoner," forklarer Niss Skov Nielsen, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse.
"Børns hjerneskal er tyndere end voksnes, og hjernevævet er i fortsat udvikling ind i puberteten.
Det vides ikke, om børn er mere følsomme end voksne over for mobiltelefonens elektromagnetiske felt/radiobølger," fortsætter Niss Skov Nielsen.
Han understreger samtidigt, at mobiltelefoni er en forholdsvis ung teknologi, som der vil blive holdt øje med fra mange sider.
Naturgas farligere end mobilmaster
Hos Kræftens Bekæmpelse ser overlæge Christoffer Johansen - der snart bliver udnævnt til professor og leder af Nationalt Center for Cancer Rehabiliteringsforskning ved Syddansk Universitet - heller ingen grund til bekymring.
"Efter 15 års mobilbrug kan vi konstatere, at der ikke er tegn på cancer ved mobilbrug. Jeg vurderer, at inden for 10 år vil vi med meget stor sikkerhed kunne sige, om der er nogen akutte eller langtidspåvirkninger af at tale i mobiltelefon," fortæller Christoffer Johansen.
Nuværende forskningsresultater, der peger på skadevirkninger, er ifølge Christoffer Johansen opstået som følge af underlegen metodik.
"Det er jo opsigtsvækkende, at det er de samme forskergrupper, der bliver ved med at påvise skader ved mobilbrug, mens hovedparten af andre forskere ikke kan påvise nogen skadesvirkninger," konstaterer han.
Årsagen til, at der overhovedet opstår tvivl om mobilbrugen forklarer Christoffer Johansen med et politisk oprør mod, at samfundet undertrykker eventuelle skadespåvirkninger for at pleje teleindustriens interesser på bekostning af borgernes sikkerhed.
Og så er mobilmasterne meget synlige i naturen, hvilket giver psykologisk bagslag.
"Der har været meget større folkelig protest mod mobilantenner, end der har været modstand af nedlæggelsen af "usynlige" naturgasledninger i jorden. Men hvis en stor naturgasledning sprænger i luften vil der være en ildkugle på 400 meter i omkreds, der kan udslette et uhyre stort antal mennesker i én eksplosion," lyder det fra Christoffer Johansen.
Svaret ligger i samvittigheden
Mobilskeptikerne hos Center for Etik ønsker ikke at gå i dialog med Computerworld for at uddybe centerets såkaldte etiske tidslinje, der blandt andet diskuterer, hvordan teleindustrien køber rapporter af videnskaben, der på bestilling påviser, at mobiltelefoner er harmløse.
Ifølge Morten Julius Bøgh fra Center for Etik skyldes tavsheden over for journalister, at reportere som flok har svigtet katastrofalt og er styret og dikteret af kræfter som grådighed og råddenskab, der også findes i teleindustrien.
"Du skal kun spørge din egen, indre etik og samvittighed til råds - det er den, du skal leve med for evigt," lyder det i en mail fra Morten Julius Bøgh.
Se hvordan Center for Etik præsenterer sin mobilskepsis på video:
