Artikel top billede

Telesektoren i Aalborg får million-indsprøjtning

Højteknologifonden spytter sammen med to virksomheder 90 millioner kroner i et 4G-projekt, som skal få Aalborg tilbage på tele-landkortet.

Højteknologifonden offentliggjorde i dag hvilke projekter, der skal have andel i fondens millionpulje.

I alt var 332 millioner kroner i spil inklusive indskud fra universiteter og virksomheder, og dagens topscorer blev et 4G-projekt i Aalborg.

Projektet til 90 millioner kroner er det hidtil dyreste, som Højteknologifonden har pumpet penge i. Fonden står for den ene halvdel, mens et konsortium bestående universitetet og de to virksomheder Infineon Technologies og Agilent Technologies bidrager med den anden halvdel.

"Det er for at forbedre vores kompetencer inden for trådløs teknologi til fremtiden, men formålet er egentlig også at sikre, at vi kan fastholde de arbejdspladser, vi har inden for området," siger direktør Per Hartmann Christensen, Infineon Technologies Denmark, til Computerworld.

Da projektet er af forskningskarakter, er det langt fra sikkert, at der kommer et produkt ud af det. Hos Infineon Technologies er direktøren heller ikke helt sikker på, hvad arbejdet på længere sigt kaster af sig.

"Det er svært at sige. I første omgang er det med til at sikre og fastholde jobbene i firmaet og i området, men på sigt kan det blive meget interessant, fordi det netop er den næste platform for trådløs teknologi," siger direktøren om 4G-projektet.

Virksomhederne kender Aalborg

De to firmaer, som involverer sig i projektet, Infineon Technologies og Agilent Technologies, er i forvejen beliggende i Aalborg-området, der historisk set har haft mange virksomheder med kompetencer inden for trådløs teknologi.

Professor Preben Mogensen fra Aalborg Universitet er udpeget til at lede projektet på vegne af Institut for Elektroniske Systemer.

"Nordjylland har gennem mange år været en drivkraft i udviklingen af nye trådløse teknologier. Med vores nye platform gør vi klar til at indtage en førerposition på 4G," udtaler Preben Mogensen i en pressemeddelelse.

Infineon Technologies er en chipproducent med hovedkvarter i Tyskland, mens amerikanske Agilent Technologies udvikler testudstyr til mobilkommunikation.

"Platformen er en enestående mulighed for at få en chipproducent, et testhus og et universitet til at arbejde tæt sammen. Det her skal ikke bare være en teknologisk platform, men også en katalysator for nye aktiviteter og sikring af eksisterende aktiviteter i regionen," fortæller professoren videre.

Nedtur i byens telesektor

Dagens nyhed er godt nyt til telesektoren i Aalborg, som har været grueligt meget igennem. Ikke mindst inden for det seneste halve år.

Professor Anders Drejer fra Aarhus School of Business erklærede sågar sektoren død.

I december sidste år annoncerede den amerikanske mobilgigant Motorola, at koncernen lukker udviklingsafdelingen i Aalborg, som dengang havde mere end 260 ansatte.

Den lokale Motorola-ledelse forsøgte herefter at finde en køber, men administrerende direktør Bo Wassberg måtte i midten af januar kaste håndklædet i ringen.

En anden international virksomhed, der arbejdede med trådløs teknologi i byen, Texas Instruments, fulgte op to uger senere. Virksomheden fyrede samtlige 75 ansatte sidst i januar.

En uge senere meldte virksomheden ETI, at 62 ansatte skulle fyres, og den lokalt forankrede televirksomhed RTX Telecom har også været igennem flere reduktioner i medarbejderstaben.

I forrige måned kunne RTX Telecoms administrerende direktør, Tage Rasmussen, dog fortælle, at virksomheden havde fået en større mexicansk ordre i hus.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere