Kampen mellem de to processor-producenter AMD og Intel tilføjes et nyt kapitel, når EU i morgen efter al sandsynlighed afgør, om Intel har anvendt sin dominerende position ulovligt.
Sagen mod Intel begyndte allerede i 2000 på foranledning af AMD, og siden har de to stridshaner hakket efter hinanden, mens EU-maskineriet har tygget sig gennem sagsdokumenterne.
AMD er den eneste processor-producent, der er i nærheden af at kunne true Intel. Indtil videre er der dog tale om en beskeden trussel.
Tal fra analysehuset IDC (se tabel næste side) viser, at Intel i 2008 solgte 107,9 millioner processorer på verdensplan til stationære computere og 121,8 millioner til bærbare.
AMD's salgstal lød på blot 37 millioner for de stationære og 19,6 millioner til de bærbare.
"AMD har på trods af vedvarende forsøg ikke rigtigt formået at komme ind på enterprise-markedet, og så har Intel oplevet stor succes med Atom-processoren (til netbooks, red.)," lyder forklaringen fra IDC-analytiker Anders Elbak.
Har et bedre brand
Intel er blandt andet anklaget for at have tilbudt ulovlige rabatter til pc-producenter for at få dem til at anvende Intel-produkter.
Anders Elbak vurderer dog, at pc-producenterne - rabatter eller ej - vælger Intel, fordi det er det, slutkunderne efterspørger.
"Kunderne vil rent faktisk gerne have, at der står Intel Centrino på deres bærbare, og når de vil det, så er pc-producenterne nærmest nødt til at sikre det. Det nytter ikke at sætte en AMD-processor ind i maskinen, for så kan man ikke få det stempel," siger Anders Elbak.
Anders Elbak peger på, at Intel har været bedre end AMD til at brande sine platforme. Et godt eksempel på det er Intels mange tv-reklamer, hvor budskabet "Powered by Intel" sendes ud i stuerne.
Dom ændrer ikke magt-balance
Hvis Intel bliver dømt, risikerer selskabet ifølge Financial Times en bøde på mere end syv milliarder kroner.
Til sammenligning lød bøden på 3,7 milliarder kroner, da Microsoft i 2004 blev dømt skyldig i en lignende konkurrence-sag i EU-regi.
Men ifølge Anders Elbak er bøderne - trods deres størrelser - ikke noget, der rykker ved den grundlæggende magtbalance.
"Hvis Intel bliver dømt, får det den samme indflydelse som dommen mod Microsoft. Selvfølgelig koster det penge, men rent markedsmæssigt har det ikke betydet noget," forklarer Anders Elbak.
"Problemet med den slags sager er, at de tager lang tid, og så er den teknologiske udvikling løbet fra dem, når dommen endelig falder," tilføjer han.
Den teknologiske kamp
IDC-analytikeren peger på, at mens det tidligere har været hastigheden, der var afgørende, når nye processorer blev sendt på markedet, så gælder det i dag om at kunne levere nogle chip, som ikke trækker for mange ressourcer ud af batteriet og udleder for meget varme.
Anders Elbak vurderer, at det i øjeblikket i høj grad er Intels Atom-processor i de små minibærbare, der driver væksten, men at der også her er plads til forbedringer - blandt andet i forhold til ydeevnen, når det handler om billeder og videoer.
"Hvis AMD skal ind i det segment og forbedre positionen fremover, skal de levere noget, der prismæssigt ligger lavere end Intels, og så skal de komme med et produkt, som giver en bedre ydelse og stadig holder varme- og batteriforbrug nede på et minimumsniveau," siger Anders Elbak.