Artikel top billede

"Både jeg og virksomheden er af natur aldrig mætte," siger administrerende direktør Henrik Clausen fra Telenor Danmark oven på dagens køb af BiBoB. Foto: Lars Bech (Foto: Lars Bech)

Telenor er stadig sulten efter dagens BiBoB-opkøb

Endnu en af de frække drenge på det danske telemarked blev i dag købt af en af de store spillere i form af Telenor, men der kan være mere på vej.

Telenor var inden i dag godt repræsenteret på det danske mobilmarked med Sonofon og CBB Mobil, men virksomheden var sulten efter mere. Derfor købte koncernen BiBoB. Og den norske telegigant er sulten efter mere på det danske marked, lyder det fra administrerende direktør Henrik Clausen.

"Både jeg og virksomheden er af natur aldrig mætte. Vi er sat i verden og har en ambition om at udvikle Telenors forretning i Danmark, og vi har en stærk tro på, at udviklingen også er knyttet til vækst," siger Henrik Clausen.

Det kan både ske i form af virksomheden vokser i sin nuværende form, men det kan også være opkøb.

"Man kan vokse på mange måder; man kan skabe nye spændende forretninger, der supplere den eksisterende, og man kan øge antallet af kunder i forretningen, og begge dele vil vi forsøge at arbejde med," siger Henrik Clausen

Telenor ønsker også, at BiBoB, der i dag har cirka 70.000 kunder, fortsat skal vokse. Den ny administrerende direktør i BiBoB, Allan Koch, understregede på dagens pressemøde, at selskabet er vokset i takt med CBB Mobil, og at det derfor giver mening med begge selskaber.

Frank Rasmussen kunne presse Telenor

BiBoB-kunderne var i forvejen på tilknyttet Telenors Sonofon-netværk, og den vej igennem skabte de omsætning i Telenors forretning, fordi BiBoB lejede sig ind på nettet.

Aktieanalytiker Poul Ernst Jessen fra Danske Markets vurderer, at købet af BiBoB er for at fastholde trafikken i Telenor-nettet. Og Telenor-topchefen er da også glad for, at kunderne bliver i nettet.

"Vi har det fint med, at den forretning bliver på vores net. Det er ikke nogen hemmelighed. Men forventningen til forretningen og Allan Koch, der bliver ny direktør, er, at det er en forretning, der skal vokse. BiBoB ligger smukt i markedet og supplerer CBB-forretningen rigtig godt," siger Henrik Clausen.

Poul Ernst Jessen pegede på, at BiBoB stod i en position, hvor Frank Rasmussen kunne skifte til andre operatører som 3, Telia og TDC. Telenor undgik dette ved at købe BiBoB.

Frank Rasmussen mener dog, at BiBoB ikke var i en stærk forhandlingsposition med 70.000 kunder hos BiBoB.

"Nej, det er BiBoB for små til. Jeg tror, det er rigtigt af Sonofon at sige, at selskabet med købet af BiBoB har en positionering, som det ikke havde tidligere, nemlig helt nede i den lave ende af markedet," siger Frank Rasmussen.

Telenor afskriver ADSL som vækstmarked

Dagens køb af BiBoB tog al opmærksomheden fra det kvartalsregnskab, som Telenor Danmark i dag præsenterede. Et regnskab, som viste fremgang på mobilmarkedet, mens fastnetdelen faldt.

"Vi har godt tryk i vores basisforretning. Vi lever i høj grad af at flytte kunder fra fastnettet og over i mobilnettet. Det er den ene del af det, og den anden del er, at vores mobile bredbåndsforretning også udvikler sig godt," siger Henrik Clausen om fremgangen i mobildivisionen.

Omsætningen i mobilforretningen steg fra 1,27 milliarder kroner i første kvartal sidste år til 1,31 milliarder i samme periode i år.

Fremgangen i omsætningen var dog ikke nok til at udligne tilbagegangen i fastnetforretningen, som omfatter telefoni og bredbånd.

"Overordnet kan man sige om de to forretninger, at der er prispres i markedet. Refleksionen på ADSL har været, at vi blev nødt til at svare på det prispres. Det vil sige, at vi har skarpe priser nu, og vi har også justeret priserne her i første kvartal, og over sommeren lancerer vi tv over ADSL. Vi forventer at kunne stabilisere og fastholde på ADSL," fortæller Henrik Clausen.

Selskabet, der ejer Cybercity, mistede i årets første kvartal cirka 4000 ADSL-kunder. En del af dem skyldes ifølge direktøren sammenlægningen med Tele2, men andre kan være gået over til eksempelvis mobilt bredbånd.

Henrik Clausen fokuserer nu på at fastholde de resterende ADSL-kunder, mens han afskriver ADSL-markedets muligheder for vækst.

"Min forventning er, at det totale ADSL-marked ikke vil være i vækst fremadrettet. Det flader ud nu, og derfor taler vi også om at fastholde og ikke at vokse i ADSL-basen. Den vækst, som vi ser på fixed bredbånd, kommer til at ske på andre teknologier over tid - heriblandt fiber," siger Henrik Clausen.

Telenor omsatte i alt for 1,68 milliarder kroner på det danske marked i årets første kvartal, mens omsætningen i samme periode sidste år var 1,7 milliarder kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

06. november 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

12. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

13. november 2024 | Læs mere