Der er skrevet seks bøger om IT Factory-sagen og et hav af avisartikler. Alligevel mener den tidligere IT Factory-udvikler Agge Kempff-Andersen, at der stadig er myter om sagen, som ikke har hold i virkeligheden.
Blandt andet er der spørgsmålet om de forgyldte IT Factory-medarbejdere. Gennemsnitlige månedslønninger på 96.000 kroner er blevet nævnt i flere artikler, men det er et beløb som Agge Kempff-Andersen slet ikke kan genkende fra sine IT Factory-lønsedler.
Han tjente 35.000 kroner om måneden, hvilket steg til 40.000 i løbet af de tre år, han var i IT Factory.
Medierne ikke interesserede i den rigtige løn
"Jeg får typisk spørgsmålet: Du må da have vidst, at der var noget galt, når I ikke lavede noget, og I fik så meget i løn.
Det er folks generelle holdning: At vi fik en kæmpeløn og ikke lavede noget," siger Agge Kempff-Andersen, som ikke bryder sig om den mistænkeliggørelse, der hænger ved.
De 96.000 kroner er en gennemsnitsløn for alle ansatte, men folk glemmer, at der er nogen, der har tjent langt over og nogle, der som Agge Kempff-Andersen har ligget på en gennemsnitlig udviklerløn.
"Hvis tallet holder med gennemsnitsløn på 96.000, og jeg har fået 35-40.000, så er der altså andre, der har fået væsentlig mere end de 96.000. Jeg vil ikke udelukke, at hvis det gik op for mig, hvad direktørerne rent faktisk har tjent, så vil jeg nok blive harm. Men jeg ved det jo ikke rigtigt," siger Agge Kempff-Andersen.
Agge Kempff-Andersen har i flere omgange stillet op til interviews med journalister, men det er ikke lykkedes for ham, at få løn-myten drevet i jorden.
"Når jeg blev spurgt om lønningerne, svarede jeg: 'Nej, er du sindssyg, jeg fik under det halve.' Så blev der spurgt om noget andet, som for eksempel hvordan Stein var som person. På et eller andet niveau kan jeg måske godt forstå det - det sælger jo ikke nogen aviser - men det er irriterende, at det hænger ved. Nu må vi være kommet forbi det overfladiske," siger Agge Kempff-Andersen.
Udviklerne havde masser at lave
Den anden del af mistænkeliggørelsen, at de ansatte ikke lavede noget, passer heller ikke med Agge Kempff-Andersens oplevelser.
For udviklerne var der nok at tage fat på. Agge Kempff-Andersen kom til IT Factory i slutningen af 2005, da IT Factory overtog Added Solutions. Added Solutions var stiftet af den tidligere udviklingsdirektør hos IT Factory, Carsten Sjørup.
"Added Solutions var en lille konsulent-virksomhed, hvor vi lavede udvikling for vores kunder. I starten af min tid hos IT Factory arbejdede jeg med .Net-udviklingsopgaver for Added Solutions kunder," forklarer Agge Kempff-Andersen.
Efterhånden som tiden gik, blev Agge Kempff-Andersen involveret i arbejdet med Platform-As-A-Service(PaaS)-produktet, som blev et centralt produkt for IT Factory.
"PaaS startede som internt værktøj. Det eskalerede derfra. Holdningen var, at det kunne blive et produkt og lige pludselig var det hovedproduktet. Det var op ad bakke med SaaS-løsningerne. Til sidst valgte man at skrotte udviklingen af SaaS og i stedet satse på PaaS," siger Agge Kempff-Andersen.
RIA-frontend? Det skal vi også have
Men ikke nok med at PaaS-produktet blev et centralt produkt for IT Factory. Der var også planer om at lave en Rich Internet Application (RIA).
SaaS-løsningerne blev nemlig ikke skrottet helt. Det underliggende service-lag blev fundet godt nok til at blive genbrugt sammen med et bruger-grænseflade-design fra Jakob Jensen Design.
"Ideen var at tage SaaS-applikationernes servicelag og give dem en ny frontend. Vi havde allerede alle crud-operationerne (Create,Read, Update, Delete) mod databasen; det servicelag kørte fint. Jakob Jensen Design, der lavede vores corporate identity, lavede et GUI-design. Det, som de kom frem til, var ikke noget som kunne bæres i en almindelig HTML-side. Det blev rigtig fedt, men det var også meget heftigt. Det var tungt med animationer," siger Agge Kempff-Andersen.
Jakob Jensen Designs forslag var lavet i Flash og Illustrator med billeder og beskrivelser.
Buzzword Drevet Development?
Agge Kempff-Andersen og en kollega blev sat til at vurdere mulighederne for at implementere Jakob Jensen Designet ved hjælp af RIA-teknologier som Adobes Flex, Microsofts Silverlight og opensource-projektet OpenLazlo. Hverken Agge Kempff-Andersen eller kollegaen havde erfaringer med de nævnte teknologier.
Udviklerne i IT Factory havde derfor ifølge Agge Kempff-Andersen masser at lave, og i tiden op til IT Factorys fald var der ekstra travlt.
"Vi havde deadline på PaaS i slut november 2008, hvor vi havde knoklet med overarbejde for at få det klar til tiden. Der er jo de perioder med crunchtime i udvikling. Chefudvikleren, Nikolaj Strauss, havde en periode på tre uger med 14 timers arbejde om dagen for at nå deadline," siger Agge Kempff-Andersen.
SaaS, PaaS og RIA
SaaS, PaaS og eksklusivt brugergrænseflade-design til RIA.
Det lyder som om, at udviklingen i IT Factory var drevet af buzzwords fremfor behovs-analyser.
Det afviser Agge Kempff-Andersen ikke helt, men han mener, at strategien var rigtig.
"Den nye forretningsmodel var udformet på baggrund af Gartner-analyser, der sagde, at så og så mange firmaer vil rykke ind på SaaS indenfor x antal år. Jeg mener stadig, at ideen er god nok. Vi kunne tage traditionelle servere og så distribuere dem som SaaS-løsninger," siger Agge Kempff-Andersen.
Ifølge Agge Kempff-Andersen kunne PaaS-produktet tage et snapshot af en servers konfiguration og opsætning. Det snapshot kunne så distribueres som en template på en virtuel maskine.
Umiddelbart lyder det som noget VMware tilbyder via sine virtuelle appliances.
"Jeg ved ikke, om det er som virtuelle appliances fra VMware. Man kan tage et snapshot, som så er en template. Den template kan man så pushe ud på en ny server, der får samme installation og konfiguration som den server hvor snapshottet blev taget," siger Agge Kempff-Andersen, som stadig mener, at PaaS-produktet var en god idé.
"PaaS var et godt produkt. Nu ved jeg godt, det er skruet op til at kunne alt muligt, men det var et betaprodukt. Det startede som et internt produkt, så det har ikke gennemgået en grundig analyse inden og der har ikke siddet et kæmpe arkitekturteam, der sørgede for, at det var rigtig solidt fra starten. Så der var også fejl og mangler - Kan det bære så mange brugere? - men det var ting, der kunne rettes efterfølgende," mener Agge Kempff-Andersen.
Hvordan med skalerbarhed?
Med RIA-produktet forventede IT Factory helt at undgå anvendelsen af IBM's portalserver WebSphere Portlet Factory.
"Det var meningen at udvikle en ny facade til SaaS-applikationernes servicelag, så man undgik portalserveren. Så på den måde havde man skrottet det autogenererede lag fra portalserveren," forklarer Agge Kempff-Andersen.
Hvordan ville man så håndtere skalerbarhed?
"Jeg var ikke involveret i den del, men der ligger noget sessionmanagement i WebSphere. Det var en af de ting, som de baksede lidt med at få pillet ud af portalserveren," siger Agge Kempff-Andersen.
Af andre udfordringer, som udviklerne stod overfor, var der udviklingen af et framework, der kunne udvides, til portalen. Ideen var, at partnere kunne tage eksisterende komponenter fra platformen og så bygge videre på det.
"Vi skulle også gøre det muligt for partnere at extende vores komponenter. Som det blev præsenteret af sælgertyperne, så var det "shake n´ bake": Vi kommer med frameworket, og så kan I lægge funktionaliteten ovenpå ved at extende frameworket," fortæller Agge Kempff-Andersen, som betegner RIA-projektet som en række Proof of Concept (PoC).
"Vi var i gang med PoC af, hvordan partnere kunne extende framework. Det tog ret lang tid at få lavet. Der var nogle issues, hvor vi skulle se nærmere på, om det kunne laves smartere. Det var det indledende arbejde. Først skulle PaaS lanceres og så skulle RIA-delen komme efterfølgende," siger Agge Kempff-Andersen.
Troede I på at PaaS ville blive en succes?
"Altså, vi havde et betaprodukt, som vi bestemt troede på, at vi kunne få betatestere på i år, hvilket var planen. Vi var dog underbemandede, vi var alt for få folk, så vi var konstant pressede," siger Agge Kempff-Andersen.
Hvorfor reagerede I ikke på rygter?
Det er svært for udenforstående at forstå, at de ansatte i IT Factory ikke gennemskuede bedraget.
Der var snak i krogene i IT Factory, som man eksempelvis kan læse i Dorte Tofts bog Bedrag, hvor den anonyme person med dæknavn "Bent Petersen" citeres:
"Sidste vinter sad vi i kantinen og spøgte om, hvorvidt der overhovedet var 100 indere i de to datterselskaber eller bare 10. Ingen vidste rigtigt, hvad de lavede, og der var vandtætte skotter. Vi måtte hverken henvende os til Indien eller til udviklingsafdelingen i Danmark for at spørge, hvornår en vis funktionalitet var færdig."
Hvordan oplevede Agge Kempff-Andersen den slags interne virksomhedssnak?
"Jamen, der har været meget snak i virksomheden. Især om de skiftende strategier. Da der var al den snak om SaaS-løsninger, var det for os noget, der foregik ude i periferien. Det var nogle af de gamle ting, der foregik i Indien, og så var der de helt gamle Lotus Notes-løsninger. Vi troede, at det var med til at generere indtægter til firmaet," siger Agge Kempff-Andersen.
Der var også de mange faresignaler om de manglende kunder og mystiske partnere, som man kunne læse om på Dorte Tofts blog.
Agge Kempff-Andersen var selv læser af Dorte Tofts blog, inden skandalen rullede, men han syntes på det tidspunkt, at de ting, som blev lagt frem på bloggen, ikke var så overbevisende. Samtidig troede man internt i IT Factory på historien om, at en aftale med IBM finansierede de mange udgifter til udviklingsarbejde, nyt domicil og nye ansatte. En aftale, som blogger-kommentatorerne ikke kendte, da den var hemmelig.
"Der var lidt fjendsk stemning på bloggen. På Dortes blog hed det: 'Hvordan kan de hoppe på den, der er ingen kunder og hvem er partnerne?' Men på det tidspunkt troede vi, at den hemmelige IBM-aftale finansierede arbejdet," begrunder Agge Kempff-Andersen.
"IT-Factory havde rettighederne og kildekoden til Bowstreet. Der foregik en masse forhandlinger med IBM. Vi får så at vide, at IT Factory har forhandlet en kanonaftale hjem, hvor man får en vis procentdel af salget af dit og dat. Kort fortalt ved IBM ikke helt, hvad de har lavet, og det vælter ind med penge. Så siger man, 'nu har vi de her penge og nu kan vi gå i gang med at udvikle den nye strategi og software'," siger Agge Kempff-Andersen.
"I retrospekt kan det måske virke lidt absurd, at vi ikke var mere på tæerne, men det gav altså mening for os der sad i det på det tidspunkt," siger Agge Kempff-Andersen.
Sælgerkultur og teknikerskepsis
Men hvordan med Stein Baggers ord om, at PaaS-produktet kunne omdanne ethvert eksisterende program til en netbaseret softwaretjeneste på få timer - uden at omprogrammering var nødvendigt.
"Det er altid overdrevet med sælgersnak. Man kan altid gøre det hele på den halve tid. Sådan er sælgersnak bare. Der er man som tekniker mere påpasselig, og man kommer med flere forbehold," siger Agge Kempff-Andersen og fortsætter:
"Salg havde benchmarks med 'så og så mange tusind kunder skal vi have på den dato'. Altså, jeg ved ikke, om vi havde nogen holdning til, hvor realistisk det var. Vi havde pissetravlt med bare at lave teknikken. Jeg ved sgu ikke - historisk set var sælgerne altid ude og love en masse uden kravspecifikationer. Det var lidt kulturen i IT Factory. Derfor blev sælgerne også holdt væk fra udviklerne," siger Agge Kempff-Andersen.
Men de lovede jo ting på jeres vegne?
"Ja," siger Agge Kempff-Andersen og holder en lille pause:
"Vi har da hele tiden haft det sådan med de tal og forventede kunder: Hold kæft mand, det er altså stadig et betaprodukt!
Det har vi så talt internt om i vores afdeling og sammen med vores chef - som helt sikkert har sagt det opad til de andre - 'Tag den lidt med ro'," siger Agge Kempff-Andersen og tilføjer så:
"Det går jeg da ud fra."
