Artikel top billede

Musikpirateri på nettet bliver et forældet koncept

Fem skarpe: I samme uge som The Pirate Bay blev dømt, giver IFPI's danske marketingdirektør, Jesper Bay, udtryk for, at musikpirateri snart er er lige så forældet, som det er asocialt.

Er pladeindustrien ved at tabe kampen til piraterne på nettet?

"Sådan kan det selvfølgelig tage sig ud ved første øjekast. Men realiteten er, at det, vi i dag kender som musikpirateri på internettet, i løbet af få år vil være et lige så forældet koncept, som det i dag er asocialt.

Nye, interessante tjenester, hvor brugerne får musikken sådan, som de ønsker, og rettighedshaverne får deres rimelige betaling, vil gøre pirateriet uattraktivt for brugerne blandt andet på grund af den velkendte risiko for adware, spyware og virus, som knytter sig til den uautoriserede fildeling."

Er teknologierne til bekæmpelse af piratkopiering på internettet ikke blot et fix; en symptombehandling af en underliggende dødssyg forretningsmodel?

"Beskyttelse og bekæmpelse kurerer naturligvis ikke årsagerne til sygdommen: At indholds- og teknologibranchen hidtil ikke i fornødent omfang har formået at skabe innovative distributionsløsninger, som matcher brugernes ønsker og behov i en digital tidsalder.

Det er dér, løsningen på udfordringen primært ligger, og der er heldigvis i den senere tid kommet skred i tingene med et væld af nye tjenester.

Men for at nye digitalt baserede forretningsmodeller kan etablere sig på et realistisk grundlag, er indholds- og teknologibranchen i denne transitionsfase også nødt til at samarbejde om at begrænse pirateriet mest muligt ad teknologisk vej. Forhåbentlig med fortsat opbakning fra det politiske liv. Lovgivningen er jo ganske klar på området."

Skal internetudbyderne være mere aktive i kampen mod piratkopiering på nettet, eksempelvis ved at anvende filtreringsteknologier i deres netværk?

"Ja, det har vi jo ment længe. Det er internetudbyderne, der har den direkte kontakt til brugerne og kan se, når der foregår ulovlige aktiviteter på deres netværk. De har fælles interesser på dette område med indholdsbranchen, fordi den ulovlige fildeling belaster udbydernes netværk i et sådant omfang, at hastigheden nedsættes for alle.

Og det ironiske er, at flere udbydere allerede udfører såkaldt traffic shaping, så når det handler om at levere deres egne ydelser, har de åbenbart ikke de samme betænkeligheder ved at filtrere trafikken, som når det drejer sig om at få ryddet op i pirateriet.

Helt absurd bliver det, når de udbydere, som selv står bag lovlige musiktjenester, viger tilbage fra at gøre noget - og samtidig har svært ved at få økonomien i deres musiktjeneste til at hænge sammen."

Skal pirater forbydes at have internet­adgang?

"Der har som bekendt været drøftet mange forskellige modeller og muligheder. Blandt andet den såkaldte 'franske model', hvor en internetabonnent, der efter to skriftlige advarsler bliver ved med at begå ulovligheder, får blokeret sin internetadgang i en begrænset periode.

Personligt har jeg ikke noget problem med den model, lige så lidt som jeg har det med, at min internetudbyder afbryder min forbindelse, hvis jeg ikke betaler min regning. Men om det lige præcis er den samme løsning, der skal bruges i Danmark, er noget, der skal diskuteres nærmere, når Kulturministeriets rapport om emnet kommer her i løbet af foråret."

Er det ikke kun de små fisk, som IFPI fanger ved hjælp af den efterforskning, som eksempelvis danske DtecNet foretager, mens den professionelle organiserede piratvirksomhed går fri?

"Nu kan man jo altid diskutere, hvad der er 'små fisk'. Vi har jo set 'private' uploadere, der haft hundredtusindvis af ulovligt kopierede musiknumre liggende på deres servere. Det synes jeg ikke er 'små fisk'. Men de 'private' uploadere er jo langt fra det eneste fokus, musikbranchen har haft i indsatsen mod pirateri.

Talrige ulovlige tjenester og netværk er lukket gennem årene - sagerne mod Kazaa og All­ofMP3 er blot to eksempler. Så nej, den professionelle, organiserede piratvirksomhed går bestemt ikke fri.

Men ikke alle sager, der efterforskes, kommer nødvendigvis til offentlighedens kendskab, fx fordi de har forbindelse til andre endnu mere alvorlige kriminalitetsområder."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere