Artikel top billede

IBM vil outsource 5.000 job til Indien

Nedskæringer i IBM's globale business-service enhed kommer til at ramme den amerikanske forretning hårdt. IBM i Indien kan muligvis glæde sig.

Outsourcing til Indien står på programmet for IBM. Den renommerede virksomhed står til at fyre 5.000 ansatte i USA - for derefter at hyre dem i udlandet.

Det er især IBM's globale business-service enhed, der bliver ramt af nedskæringerne.

Mange af fyringerne kommer, fordi IBM's kunder har ladet deres kontrakter med IBM løbe ud, men nogle af medarbejderne i IBM fortæller til Wall Street Journal, at de har været med til at træne personale i Indien i dét arbejde, som altså nu bliver outsourcet.

IBM vil ikke spekulere

"Vi har ikke annonceret en fyringsrunde her i Danmark, så jeg kan ikke gå ind i spekulationer, om det vil ramme Danmark," siger Carsten Grønning, kommunikationschef hos IBM Danmark.

"IBM er en global integreret virksomhed, og det er op til vores kunder at afgøre, hvor deres drift skal ligge. Nogle kunder vil lægge den i Danmark, mens andre gerne vil have, at den ligger i udlandet."

Carsten Grønning bekræfter, at der også i Danmark er folk, der er ansat i IBM's globale business-service enhed.

Der har tidligere været rygter om massefyringer i IBM og så sent som i august 2008, skar man 190 stillinger væk som følge af "ubalance i ressourcesituationen".

Flytter jobs ud af USA

Antallet af ansatte på IBM's kontorer i USA faldt fra 121.000 til 115.000 sidste år. Samtidig øgede man antallet af ansatte uden for USA med 13.000.

Alene i januar i år sendte IBM i USA 4.600 fyresedler ud til de ansatte, heraf primært folk i softwareenheden og salgsafdelingen.

Tidligere på året fortalte IBM deres ansatte, at de kunne søge om arbejde i udviklingsmarkederne, men at de så ville blive ansat til lokal løn.

IBM's talsmand, Doug Shelton, ville ikke kommentere nedskæringerne overfor Computerworld.

IBM ligger i forhandlinger med Sun Microsystems om et eventuelt opkøb. Prisen er anslået til knap 38 milliarder kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere