Artikel top billede

Virus sender Rødovre Kommune til tælling

En ondsindet virus har lammet en lang række sagsbehandlingssystemer hos Rødovre Kommune. Kommunens it-chef betegner angrebet som "massivt."

I mere end en uge har Rødovre Kommune været ramt af en virus, der har lammet mange af kommunens computere.

"Vi har ikke overblik over hvor mange computere, der er ramt. Men det er mit indtryk, at angrebet er ret massivt," siger Lars Roark, der er itk-chef hos Rødovre Kommune.

Han oplyser, at angrebet har ramt stort set alle administrative afdelinger i kommunen, men at kommunens servere er gået fri og, at det heller ikke er alle computere, der er blevet inficeret.

KMD-programmer ramt

Det er først og fremmest kommunens sagsbehandlingssystemer fra KMD, der er blevet ramt, mens kommunens e-mail-programmer, kontorpakker og ESDH-systemer (Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering) ikke er blevet ramt af virussen.

Computerworld har fået et tip fra en borger i Rødovre, der på grund af virus-angrebet ikke kunne få skrevet en såkaldt ressourceprofil ud hos kommunens jobcenter.

Lars Roark kan ikke vurdere hvilke konsekvenser virusangrebet har for borgerne, der henvender sig til kommunen. Men han fortæller, at medarbejderne i kommunen i øjeblikket har ekstra travlt.

"Det betyder et ekstra ressource-forbrug. Både medarbejderne i forvaltningen og hos os i it-afdelingen skal løbe hurtigere i øjeblikket," siger Lars Roark.

Kommunens it-afdeling arbejder i øjeblikket på at få løst problemet. De første 200 medarbejdere har allerede fået renset deres computere, men der kan gå mere end en uge før alle kommunens computere er fri for viurs.

"Vi har gjort, hvad vi kunne"

I Rødovre Kommune ved man endnu ikke præcis, hvordan kommunens computere er blevet inficeret. Men det ligger fast, at virussen er blevet overført gennem en såkaldt internet injektion, hvor en medarbejder har besøgt en hjemmeside, der usynligt henviser til en ondsindet internetside, som inficerer pc'en.

Men hvordan kan det ske. Bør en kommune som Rødovre ikke have anti-virus software, der beksytter mod den slags?

"Vi har gjort alt, hvad vi kunne. Vi har et fuldt opdateret antivirus skjold, men softwaren har ikke været i stand til at detektere denne virus. Når støvet har lagt sig, vil vi nøje overveje om vi vil fortsætte med vores nuværende leverandør. Og vi vil med sikkerhed gå over til en fler-leverandør strategi, hvor vi har mere end en leverandørs virusskjold i drift," siger Lars Roark.

Den virus Rødovre Kommune er ramt af går under navnene W32,virut.cf og win32,virusCE.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere