Artikel top billede

Motorolas økonomichef blev fyret for kontraktbrud

I februar meddelte Motorola, at Paul Liska havde forladt firmaet. Årsagen var, at han "undlod at vedligeholde sin kontrakt".

Computerworld News Service: Da Motorola i sidste måned fyrede økonomidirektør Paul Liska og i stedet indsatte Edward Fitzpatrick som midlertidig økonomi-direktør, var årsagen, at han havde begået kontraktbrud.

Det afslører firmaet i en meddelelse, som er udsendt i forbindelse med Motorolas årlige aktionærmøde, der snart skal finde sted.

Paul Liska blev ansat som henholdsvis executive vice president og økonomi-direktør for selskabet i marts sidste år, og han skal nu betale de 2.346.000 kroner, som han fik i ansættelsesbonus og aktieoptioner, tilbage til Motorola.

I udtalelsen skriver Motorola, at afskeden var ufrivillig, og at årsagen var kontraktbrud. Selskabet fortæller, at Paul Liska blev fyret, fordi han undlod at vedligeholde sin kontrakt, og mens de nærmere omstændigheder ikke bliver afsløret, så kan det betyde enten at han "med vilje har undladt at udføre sit arbejde", bedrageri eller anden kontraktbrud.

Et hårdt år

Om det så er Paul Liskas skyld eller ej, så har Motorola haft et hårdt år under hans ledelse. I løbet af 2008 tabte selskabet 10,8 kroner per aktie, ligesom deres omsætning faldt fra 217 milliarder i 2007 til 176 milliarder i 2008.

Da Motorola offentliggjorde disse tal i sidste måned, kunne selskabet samtidig fortælle, at det forventer et yderligere tab på mellem 60 og 70 øre per aktie i første kvartal i år.

Motorolas aktionærmøde holdes 4. maj.

Firmaet har først og fremmest mistet penge og markedsandele på det mobilmarked, som ellers tidligere har været så god en forretning.

Lyspunkterne er dog, at Motorolas netværksforretning henvendt til virksomheder er vokset, ligesom både selskabets operatørvirksomhed og dets salg af netværk til private havde overskud i fjerde kvartal sidste år.

De to administrerende direktører, Greg Brown og Sanjay Jha, har gennemført forskellige ledelsesmæssige ændringer, ligesom de har annonceret både fremtidige fyringer og andre besparelser i virksomheden.

Paul Liska overtog posten som økonomi-direktør i marts 2008, hvor han efterfulgte bestyrelsesmedlemmet Tom Meredith, som midlertidigt bestred jobbet efter den tidligere økonomi-direktør David Devonshire sagde op i marts 2007.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere