Artikel top billede

Forskellen er menneskene bag, lyder sloganet på Multidatas webside. Den forskel sendte 8.000 danskers følsomme oplysninger til de forkerte.

Multidata blotter 8.000 danskeres følsomme data

Lønfirmaet Multidata har sendt 8.000 danskers elektroniske skattekort til de forkerte arbejdsgivere. It-systemet kunne være mere sikkert, indrømmer den ansvarlige.

Firmaet Multidata, der administrerer løn for godt 1,3 million danskere, har jokket godt og grundigt i spinaten, skriver Politiken.

Firmaet har nemlig sendt yderst følsomme oplysninger om 8.000 danskere til de helt forkerte modtagere, hvilket kan føre til misbrug eksempelvis i form af identitetstyveri.

De fejlsendte data indeholder nemlig informationer om navn, adresse, CPR-nummer og trækprocent.

Den ansvarlige direktør i Multidata erkender fejlen blankt og undskylder.

"Det er dybt beklageligt. Vi har lavet en fejl i vores indrapporteringer til Skat, så de oplysninger, vi har på henholdsvis lønmodtagere og arbejdsgivere, er blevet forskudt i forhold til hinanden. De er simpelthen matchet forkert," siger direktør Helge Kaltoft til Politiken.

Datatilsynet løfter pegefingeren overfor Skat

Datatilsynet er blevet kontaktet flere gange i forbindelse med spredningen af de følsomme oplysninger, og kontorchefen Lene Andersen siger, at "det er en meget alvorlig situation".

Datatilsynet vil rette henvendelse til Skat for at forhindre, at der sker en gentagelse af fejlen.

Fejlen, der førte til sikkerhedsproblemet, er sket i en kombination mellem teknologi og menneske.

Der er tale om en personlig fejl, siger Helge Kaltoft til Politiken. Han indrømmer dog samtidig, at Multidatas it-systemer også har en del af skylden.

"De kunne godt være mere sikre, og det vil de blive i fremtiden," siger han.

Multidata forsikrer, at fejlen er rettet og, at der er rettet henvendelse til alle involverede.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer