Hvis man skal symbolisere 'internettet' så enkelt som muligt, vil de fleste nok vælge det blå 'e', som vi kender fra Microsofts Internet Explorer.
Er man til de åbne kildekoder, vil symbolet måske være den lille røde ræv, der angiver indgangen til Mozillas Firefox-browser.
Browseren er - og har altid været - vores indgang til internettet og det univers af hjemmesider og webtjenester, der findes. Ingen af de nævnte symboler vil dog nødvendigvis give mening for kommende generationer, for det at 'browse' er et levn fra de tidlige internetdage, mener Mads Thimmer, medstifter af Innovation Lab, der beskæftiger sig med vores teknologiske fremtid.
"I virkeligheden er browseren et resultat af en forældet tankegang om, at nu går du på nettet. Browsing er et udtryk for, at du går ned ad den store hovedgade, som hedder internettet, og kigger på alle de vinduer, som er hjemmesiderne," siger Mads Thimmer.
Han mener, at vi befinder os midt i et paradigmeskift, der vil ændre vores opfattelse af internettet og måden, vi tilgår internettet på. Susanne Bødker, der er professor i human-computer-interaktion ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet, er delvist enig.
"Vi vil få et meget mere nuanceret forhold til, hvad internettet er for en ting. Det er jo en infrastruktur, som bruges til mange ting. En del af informationssøgningen vil helt givet blive ved med at foregå som i dag, men det vil blive suppleret af mange andre ting, efterhånden som flere ting kommer på internettet med lyd og billeder. Der er ingen, der siger, at det skal være via en desktopplatform," siger hun.
Selvom det er mange år siden, der har været udviklet så massivt på browser-fronten, er browsing i sig selv måske ved at blive overflødiggjort. Grunden er, at det ikke længere er os, der kommer til internettet, men internettet der kommer til os, forklarer Mads Thimmer fra Innovation Lab.
"I år tager vi det afgørende og endelige skridt væk fra den tankegang og over i et verdensbillede, hvor det naturlige er, at du er på nettet, og det først er, når du er andre steder, du skal holdes i hånden," lyder det fra Mads Thimmer.¨
"I den verden er der egentlig ikke plads til browseren. Der er plads til nogle smarte måder at placere de funktioner, som du kender fra din browser, ind på på den mest hensigtsmæssige måde. Det kunne være som ikoner på din desktop, eller det kan være som widgets - eller det kan være som apps, der er så populært for tiden," lyder det fra Mads Thimmer.
Widgets og webapps
Widgets er en af de små revolutioner på internettet, der lige så stille er ved at vokse sig stor og afgørende for vores brug af nettet.
Widgets er betegnelsen for det efterhånden ganske store udvalg af små programmer, der kan køre direkte på dit skrivebord, for eksempel en rss-læser, vejrudsigten eller dagens tv-program. Det er en ny måde at trække informationer ud fra internettet på. Det bagvedliggende netværk er det samme, men bruger-oplevelsen er en anden.
En anden tendens, der har været meget fremtrædende i de seneste par år, er det stigende udvalg af egentlige applikationer, der hentes ned på computeren eller smartphonen og derfra kører et selvstændigt liv uden for browseren.
Det mest markante eksempel er Apples App Store til iPhone, der nu indeholder tusindvis af små applikationer, der ligger som ikoner på telefonens startskærm og henter sine informationer fra internettet - uden at en traditionel browser er indblandet. Det kan for eksempel være Facebook- eller tog/bus-applikationen, der erstatter det traditionelle webinterface fra browseren.
Et andet eksempel er de amerikanske mediehuse, der nu er begyndt at lave applikationer, der giver brugerne adgang til artikler, billeder og videoer, uden at browseren er indblandet.
"Der er mange flere outlets for de webtjenester, som vi kender. Den måde, vi har tilgået dem på indtil nu, har i virkeligheden været en ret uniform facon og domineret af browserne, fordi din hjemmeside skulle sættes op til browserne. Men det er trods alt ikke browseren, man er forelsket i, det er de websites, den kan finde," lyder det fra Mads Thimmer.
En af årsagerne til denne bevægelse er det voksende antal web-forberedte apparater, vi omgiver os med. På Consumer Electronics Show i Las Vegas tidligere på året var det tydeligt, at fladskærmsproducenterne nu begynder at tænke internettet ind i de nye produkter.
Blandt andet kunne Intel meddele, at selskabet har gjort det muligt at køre Adobe Systems' Flash-software på de processorer, der anvendes i blandt andet set-top bokse og HDTV-apparater. LG annoncerede, at selskabet er på vej med Blu-ray-afspillere, der kan streame film direkte fra CinemaNow, en online film-udlejer, og vise YouTube-videoer.
Samsung meddelte, at selskabet er på vej med HD-fjernsyn, der kan køre små web-applikationer i form af widgets, og Intel samarbejder med Yahoo om at udvikle den såkaldte Widget Channel, en kombination af hardware og software, der gør det muligt at køre widgets direkte på stuealteret. Alt sammen bruger internettet som informationskilde, men kører samtidig uafhængigt af de traditionelle browsere.
3D-internettet lever stadig
Hos IBM ser innovationschef Anders Quitzau dog ikke browserens død lige om hjørnet, selvom den måske nok vil ændre udseende i fremtiden.
"Flere og flere af vores applikationer bliver leveret som en service, og så er browseren jo altså interfacet. Hvis du snakker software som en service, vil du typisk have en browser-indgang, så det er den fælles indgang til både interne og eksterne applikationer," siger Anders Quitzau.
Det betyder dog ikke, at måden, hvorpå vi navigerer rundt på internettet og gør brug af de forskellige tjenester på, ikke vil ændre sig, understreger Anders Quitzau.
Da Second Life-euforien var over Danmark for et par år siden, var IBM for eksempel en af de virksomheder, der så muligheder i at udnytte et virtuelt 3D-univers som navigations-redskab.
"Det er bestemt ikke et afsluttet kapitel for os. Vi ville prøve at finde ud af, hvad det er for en værdi, man kan få ud af at bruge den virtuelle verden. Hvordan kan man forbedre oplevelsen for folk, når de interagerer på den ene eller den anden måde," forklarer Anders Quitzau.
IBM oprettede 12 øer i Second Life for at eksperimentere med mulighederne med et tredimensionelt mødested på internettet. Samtidig blev op mod 700 IBM-medarbejdere indsat som beboere i Second Life for at kunne udforske mulighederne. Siden har IBM også selv udviklet flere virtuelle platforme.
"Der har vi så skrællet de mere underholdende elementer væk, men man har stadig oplevelsen af at være i samme rum og af at kunne interagere, næsten som hvis man var fysisk til stede. Ligesom man i dag ved hjælp af standardinterfacet i webbrowseren hopper mellem forskellige websider, så er det vores vision, at man også skal kunne det i den virtuelle verden," forklarer innovationschef Anders Quitzau.
Men selvom IBM forventer, at de virtuelle eksperimenter vil resultere i et mere levende internet på længere sigt, ser it-giganten ikke de virtuelle miljøer erstatte den traditionelle browser.
"Min fornemmelse er, at det her bliver et supplement til det web, som vi kender i dag, for det kræver stadig lidt mere kendskab til navigationen - det er ikke ligeså intuitivt, som det er at gå en på en almindelig webside. Så vi ser det som et supplement, og det vil det nok være et godt stykke ud i fremtiden," siger Anders Quitzau.
Mozilla udvikler konkurrent
At måden, vi navigerer rundt på nettet på, er under forandring, er tilsyneladende en erkendelse, browserleverandørerne også selv er nået frem til. Mozilla vakte således en del opmærksomhed, da Firefox-producenten sidste år inviterede til en fælles brainstorm om fremtidens web.
"I dag opfordrer vi alle i industrien, højere uddannelsesinstitutioner og mennesker fra hele verden til at involvere sig og dele deres ideer og ekspertise, når vi sammen udforsker og designer fremtidige retninger for internettet," lød det fra Mozilla.
Indtil videre har Mozillas eksperimenter blandt andet resulteret i Mozilla Prism, der er en applikation, der lader brugerne flytte diverse webapplikationer ud på skrivebordet.
Applikationerne køres herefter direkte fra skrivebordet og uafhængigt af browseren - men Prism understøtter alle de kendte internetteknologier som HTML, JavaScript, CSS, så applikationer udviklet til internettet også kan køre via Prism.
Fordelen ved konceptet er, at alle de overflødige browser-funktionerne er skrællet væk i Prism, så web-applikationerne optager mindre hukommelse, og webapplikationens interface kommer til at minde meget om det, man kender fra en lokalt installeret applikation.
Det talte internet
Et andet eksempel på, hvordan man vil kunne trække informationer og tjenester væk fra den traditionelle browser, er IBM's projekt 'The Spoken Web'.
Grundlæggende handler projektet om at løsrive internettet fra keyboardet, musen og skærmen og i stedet lade brugerne navigere via stemmen.
"Du kunne spørge til din favorit-opskrift", mens du laver mad for at få bekræftet temperaturen eller manglende ingredienser, opdatere din sociale netværks-side eller blog, finde anmeldelser af en restaurent, når du kører forbi den, og beslutte dig for, om du vil gå derind, mens du er i området," skriver IBM i projektbeskrivelsen for The Spoken Web.
Ifølge virksomhedens danske innovationschef, Anders Quitzau, henvender stemme-navigationen sig primært til 3. verdenslande, hvor ikke alle har en computer, men perspektiverne for en anderledes måde at udnytte internettet på er under alle omstændigheder til stede.
Professor Susanne Bødker fra Datalogisk Institut på Aarhus Universitet mener, at hele bølgen mod it-i-alting vil gøre for eksempel stemme-navigation aktuelt. Hun arbejder med, hvordan man hensigtsmæssig udformer og designer allestedsnærværende små, mobile teknologier. Her spiller også de lokationsbaserede tjenester en afgørende rolle.
"Der sker rigtig meget på den front, der hedder lokationsbestemmelse, og som tager udgangspunkt i, at man faktisk flytter sig fysisk og har brug for at få adgang til informationen og andre personer, der hvor man er. Rigtig meget af informationssøgningen vil komme til at foregå ved fysisk at flytte sig omkring," forklarer Susanne Bødker.
Browseren overlever
Grundlæggende lyder det fra både Susanne Bødker fra Aarhus Universitet, Anders Quitzau, IBM, og Mads Thimmer fra Innovation Lab, at browseren har en fremtid - men at navigationen på internettet og brugen af webtjenesterne vil ændre sig i de kommende år - og dermed give browseren konkurrence. Spørgsmålet er mere i hvilken grad, det vil ske.
En af måderne, man kan lette navigationen på, er ved at lade de forskellige nettjenester få adgang til flest mulige data om brugernes færden på nettet og i den fysiske verden. Men selv om man dermed rent teknologisk let vil kunne skræddersy netoplevelsen til den enkelte kunde, er det ikke givet, at det faktisk vil ske, vurderer Susanne Bødker.
"Jeg kunne godt se for mig, at privacy kommer til at spille en større rolle. Lige nu er vi ude i sådan en bølge, hvor folk er ligeglade med, at de bliver overvåget og ligeglade med, hvad de lægger ud på Facebook, men på et eller andet tidspunkt vender det, og folk får sig nogle dyrtkøbte erfaringer, der gør, at de trækker følehornene til sig," siger professoren i human computer interaktion ved Aarhus Universitet.
Hun peger på, at gennemsigtighed og bedre muligheder for at styre og vide, hvilke informationer der rent faktisk bliver hentet og opbevaret om en, kan fjerne en del af denne barriere.
Mads Thimmer fra Innovation Lab forventer, at bevægelsen mod widgets og webbaserede applikationer for alvor vil slå igennem i de kommende tre år, efterhånden som også software as a service og cloud computing bliver mainstream. Han tror, at opfattelsen af internettet vil ændre sig markant i samme periode.
"Tanken om, at internettet er et magisk og vidunderligt mystisk sted viger tilbage for, at det er ren funktionalitet. Så frem for browseren vil du måske snarere have din egen lille sky af tjenester, som er din egen mælkevej i det store webunivers," siger Mads Thimmer.
