Internet Explorers ensidige dominans som brugernes fortrukne browser er slut. Browsere som Firefox, Safari, Chrome og Opera er solide alternativer til Microsoft-browseren, og den nyudbrudte browserkrig kommer brugerne til gode i form af bedre browsere.
Computerworld har været til browserdebat i Silicon Valley.
For fem år siden ville et debatpanel med overskriften "browsers are hot" formentlig have resulteret i et gabende tomt lokale. Dengang så det ud til, at Microsoft havde knust al konkurrence og taget monopol på brugernes klik på internettet.
Men sådan er det ikke længere. Computerworld er taget til debatmøde i Churchill Club i Palo Alto, Californien, hvor hver af de cirka 300 stolesæder er optaget. Slipsene er faldet, den øverste skjorteknap løsnet, og det oser af networking. Her i hjertet af Silicon Valley er internettet Gud, og vil man være med på beatet, er det et must at møde op til en begivenhed som denne med fire browserguruer på scenen.
Min sidekammerat Steve fra Sydflorida var på vej til lufthavnen, da han hørte om aftenens event og vendte i stedet snuden mod Churchill Club. Der er en grund til, at debatpanelet trækker fuldt hus, for som Steve siger, "hvor kan man ellers møde repræsentanter fra Internet Explorer, Firefox, Google Chrome og Opera på et og samme sted?"
Manden har ret. Var det ikke for de fire herrer på scenen og deres bagland, ville internettet unægteligt se noget anderledes ud i dag. (Der burde i øvrigt have været en stol til Safari, men Apple afslog invitationen).
Krigen blusser op
Da browseren for 17 år siden for første gang agerede døråbner til internettet, havde den en ganske simpel mission: vis indholdet, primært tekst, som susede rundt i det nyfødte World Wide Web.
Siden da er der løbet mange data gennem de tre w'er, og browserne er i dag massive programmer, der kæmper på hastighed, sikkerhed og stabilitet, skal kunne køre på flere platforme, have en forståelig brugerflade og en evne til at styre en evigtvoksende skov af plug-ins og applikationer, der ofte er komplekse programmer i sig selv.
Konkurrencen mellem browsere har bølget frem og tilbage siden dengang, Netscape Navigator og Internet Explorer 1 tog de første virtuelle nævekampe. En kamp, som IE vandt så eftertrykkeligt, at de fleste brugere nærmest satte lighedstegn mellem browser og Internet Explorer og blindt klikkede på ikonet med det blå e.
Men sidste år blussede browserkrigen for alvor op igen. Mozilla frigav Firefox 3, Apples Safari til Windows blev inkluderet i iTunes opdateringer, og Google sendte Chrome på nettet i september. Og i januar i år pustede Microsoft til ilden ved at sende en betaversion af Internet Explorer 8 af sted, mens Safari 4 også er på gaden i en betaversion.
Browseren er ikke længere et vilkårligt program, den er det vigtigste program overhovedet.
Godt for forbrugerne
Mens browserfirmaerne spidser albuerne, kan brugerne gnide sig i hænderne. Konkurrencen kommer nemlig brugerne til gode, mener Steve Wildstrom.
Han er klummeskribent for BusinessWeek, hvor han de sidste 15 år har stået bag Technology and You-sektionen, og aftenens ordstyrer i Churchill Club.
"Da Microsoft ejede verden, stoppede udviklingen af browsere. Det var først efter, at Mozilla udsendte Firefox 2 og begyndte at trække markedsandele, at Microsoft gjorde noget ved Internet Explorer. Så nu har vi et ret godt kapløb mellem Firefox og Internet Explorer på Windowsplatformen og mellem Safari og Firefox på Mac.
Det er godt for forbrugerne, for det tvinger alle til at være bedre," fortæller Steve Wildstrom, da Computerworld fanger ham efter eventen i Palo Alto.
Browserudviklerne er pisket til at være innovative, hvis de ikke skal blive sat af ræset.
"Brugerne kan altid hoppe mellem browsere afhængigt af hvilken der passer bedst til deres behov. Der er en kæmpe motivation for at forbedre produktet. Det er helt klart muligt at vinde en procent af et kæmpestort globalt marked på en måned, hvis du har et bedre produkt, og det er en umådelig tilskyndelse til at forbedre sig," siger Mike Shaver, VP, engineering i Mozilla.
IE stadig klart størst
Man behøver ikke gå mere end fire år tilbage, før browserverdenen så helt anderledes ud. Internet Explorer sad på over 90 procent af markedet, mens Firefox halsede langt efter på andenpladsen med en andel på små fire procent. Til trods for, at der de seneste par år er flere aktører, som gør kur til forbrugerne, er det stadig en tvekamp mellem de to store, Firefox og Internet Explorer.
Kigger man på markedsandele, ser det ud som om, at det frie browservalg endnu ikke er gået helt op for forbrugerne - eller også er Internet Explorer simpelthen publikums darling. I hvert fald sidder Microsoft-browseren stadig tungt på brugerne med en markedsandel på 70 procent i fjerde kvartal af 2008 ifølge Net Applications Market Share, mens Firefox halser efter med 20 procent.
Safari indtager tredjepladsen med 7 procent mens Chrome og Opera må tage til takke med under 1 procent af brugerne.
Men billedet er ved at vende, og der er optimisme at spore hos Internet Explorers konkurrenter. Således har Firefox oplevet konstant stigning siden 4. kvartal 2004, mens Internet Explorer i samme periode er gået tilbage hvert kvartal. Også de mindre aktører, Safari, Opera og Chrome (med under et halvt år på markedet), har oplevet støt fremgang om end i noget mindre omfang end Firefox.
Hvem er bedst?
Men hvorfor skal jeg i det hele taget skifte browser? Tja, er du en helt gennemsnitlig hverdagsbruger, er der ikke den helt store forskel på browserne, det er nærmere et spørgsmål om smag i layout og funktion. De store forskelle ligger i evnen til at forme browseren præcis efter sine egne behov og tilføje add-ons og applikationer, mens hastighed også har noget at sige (Firefox og Chrome scorer generelt højest på hastighedsbarometeret).
Når det kommer til brugerfladen er der små forskelle - for eksempel opererer både Chrome og Opera med ét adressefelt, som både fungerer som URL og søgemaskine i samme felt.
Derudover er der en anelse forskel i, hvordan browsernes layout ser ud. Her skiller Chrome sig mest ud fra flokken ved ikke at have en menulinje i toppen - i stedet ligger fanebladene øverst.
Og derudover har Opera og Chrome den lille finurlighed, at ens favoritsider bliver vist, når man åbner et nyt faneblad, så de kun er et enkelt klik væk, (hvilket kan være en uheldig funktion, hvis man har webbesøg, man vil skjule for chefen eller konen). Alle de store browsere fås i øvrig på dansk.
At udnævne en browser som den bedste er lige så svært som at afgøre, om Allan Simonsen var en bedre fodboldspiller end Michael Laudrup. Det er et personligt valg og afhænger af, hvad du bruger din browser til. Så vi sender spørgsmålet videre til Steve Wildstrom fra BusinessWeek for at høre, hvilken browser der er hans favorit.
"Overordnet set foretrækker jeg Firefox," siger han.
Firefox er internettets schweizerkniv - en solid partner, der kan skræddersys til dine ønsker. Generelt scorer den bedst i en række anmeldelser sammenlignet med andre browsere. Men:
"Internet Explorer 8 ser ud til at være en ret betydelig forbedring," siger Steve Wildstrom.
Der er dog ting, der giver minusser i karakterbogen for Internet Explorer. For eksempel håndterer den ikke faneblade særlig godt i sin standardindstilling. I stedet for at åbne links i en ny fane åbner de i stedet i et nyt vindue.
"Det er nemt at ændre, men jeg tror, at mange folk ikke ved, hvordan de skal gøre det," siger Steve Wildstrom.
Den største forskel på de to mastodonter er, at Firefox ikke understøtter ActiveX. Det kan både være en fordel og en ulempe.
"De fleste sikkerhedsfolk vil mene, at det er en god ting, for ActiveX er et mareridt. Men problemet er, at mange virksomheders forretningsapplikationer bruger ActiveX og derfor bruger de Internet Explorer, fordi den understøtter det."
Til gengæld er JavaScript ifølge Steve Wildstrom et både passende og sikrere alternativ til ActiveX.
Udfordrerne
Når det kommer til udfordrerne, sidder Safari stabilt i sædet til Mac, hvor Firefox er den eneste seriøse konkurrent. Det kan dog snart ændre sig, for Googles VP for product management, Sundar Pichai, løftede sløret for, at der arbejdes på en Chrome-version til Mac. Til Windows viser Google Chrome lovende takter, men mangler stadig lidt i kanten.
"Der er en masse ting ved Chrome, som ser godt ud, men det virker som om, den ikke er helt færdigudviklet. Den er hurtig og stabil og håndterer crashes bedre, i og med at den lader et enkelt vindue crashe, uden at hele browseren lukker ned. Men der er ingen god måde at håndtere bogmærker på, og der er ingen Google toolbar til den, og selv om de vil sige, at det ikke er nødvendigt, så ville det være rart," siger Steve Wildstrom.
Spørgsmålet er, om Chrome og Opera vil være et reelt alternativ for den gennemsnitlige bruger, eller om de må se en fremtid i møde som evige nichebrowsere.
"Hvis vi går ud fra, at Google mener det seriøst med Chrome og bruger ressourcer på udvikling og gør noget ved manglerne i den første version, så tror jeg, den vil være et reelt alternativ til Internet Explorer og Firefox," siger Steve Wildstrom.
Han er mere skeptisk over for Opera - ikke på grund af dens kunnen, da han betragter den som en udmærket browser, men mere på grund af manglen på kendskab.
"Opera ser ud til at koncentrere sin indsats på det mobile område. De har en god browser til computeren, men det er ikke der, de fokuserer deres indsats, da de ikke tjener penge på den, som de gør med mobilbrowseren. Jeg er ikke sikker på, at det vil være værd for dem at konkurrere med Internet Explorer og Firefox, i hvert fald ikke i USA, for det er virkelig dyrt at opbygge et brand. Og det er ikke den udgift værd," siger han.
De udenforstående
Til trods for at browserkrigen buldrer løs i Silicon Valley, er der stadig millioner af brugere verden over, der ikke aner, at der overhovedet er en kamp i gang.
"De fleste brugere forstår stadig ikke, at de har et valg. Og de ved bestemt ikke, hvad det valg betyder, ikke kun når det kommer til brugeroplevelse, men også hvordan deres valg af browser påvirker standarder og ydeevne," siger Mike Shaver fra Mozilla.
"Dengang vi startede Firefox, troede folk, at pop-ups og virusser var en naturlig del af internettet, men sådan behøver det ikke være. Selv det tog en del uddannelse. Det er vores opgave at få folk til at forstå den indvirkning, de kan have på internettet, og at browseren kan skræddersys til folks behov. Det burde ikke være nødvendigt at have en baggrund som computerprogrammør for at få en browser, der er tilpasset efter dit eget ønske," siger Mike Shaver.
Valget er dit. Internet Explorer, Firefox, Safari, Chrome eller Opera eller en helt sjette? Uanset browserfirmaernes armlægning om verdensdominans er det i sidste ende dig der med dit valg af browser kan være med til at ændre styrkeforholdet. Så læn dig trygt tilbage i kontorstolen og lad dine klik være med til at bestemme.
Læs senere på Computerworld.dk:
Har browseren en fremtid?
Der er konkurrence blandt browserne som aldrig før, men samtidig er den traditionelle browser truet fra helt andre sider. Vil widgets, webapplikationer og lokalitetsbaserede tjenester ligefrem overflødiggøre browseren som navigationsredskab?
Samt to store test:
Hvor sikre er Internet Explorer
og Firefox?
