Det er 17 år siden, browseren begyndte at gøre internettet folkeligt. Netscape Navigator var den første udbredte pc-applikation med det formål at give brugerne adgang til internettets grafiske brugerflade World Wide Web.
Applikationen kunne browse gennem det i første omgang sparsomme udbud af spændende hjemmesider, der mest havde akademisk eller pornografisk indhold.
Det ændrede sig hurtigt. Og da Bill Gates først var blevet overbevist om, at internettet var kommet for at blive, satte Microsoft alle sejl til med Internet Explorer. Ganske hurtigt var Netscape udryddet, og over hele verden blev internetadgang synonymt med Internet Explorer.
Men browseren er det sidste suk fra den fede klient - pc'en; fra de små 30 år hvor pc'en med Microsofts styresystem, kontorpakker og browser har domineret den informationsteknologiske udvikling.
En tid hvor det var nødvendigt at have en særlig applikation til at gå på internettet for at finde og bruge indhold, på sammen måde som det var nødvendigt med en applikation til at skrive tekster, læse e-mail, føre bogholderi og meget andet.
Vi er stille og roligt på vej ind i næste fase, hvor tynde og supertynde klienter afvikler applikationer fra og behandler data på computere i datacentre.
For brugerne er der ikke længere tale om applikationer eller databehandling, men om service. At skrive en tekst eller åbne en bogføringsrapport, høre musik, se nyheder eller deltage i et videomøde er service, som brugeren kan anvende ved for eksempel at søge, klikke på i en opgaveoversigt eller bede om at få udført ved at tale til klienten.
Der er ikke brug for at åbne applikationer eller vælge filer. Selvfølgelig eksisterer der både filer, databehandling, storage og en masse andet komplekst teknologi - det er bare ikke brugernes problem.
Udviklingen går i en anden retning
Microsofts Internet Explorer og Mozillas Firefox er stadig hovedkonkurrenterne på browsermarkedet. Men med nyheden om, at Microsoft arbejder på en ny browser med navnet Gazelle og Googles lancering af Chrome i efteråret, er det klart, at udviklingen går i en anden retning.
For hverken Gazelle eller Chrome ser ud til at være traditionelle browsere, de ligner mere skitser til styresystemer for tynde klienter.
De sidste fem år har softwarehusene fyret op under den serviceorienterede arkitektur. Udviklingen af forretningsapplikationer er blevet baseret på løst koblede software-services. Og med en infrastruktur baseret på serviceorienteret arkitektur godt på vej, kan den aktuelle krise meget vel blive ketchupeffekten for forretningsapplikationer afviklet fra og behandlet i datacentre - eller cloud computing.
Hvis den stigende interesse hos it-cheferne for cloud computing giver sig udslag i ordrer, så ruller cloud computing meget hurtigere end forventet med stor betydning for hardware og softwareinvesteringer.
Omvendt er der er en god chance for, at udviklingen fortsætter stille og roligt, så vi snarere kigger fem til ti år ud i fremtiden, før den fede klient er helt færdig med at ralle. Men retningen er tydelig.
Med cloud computing er vi godt på vej. Næste skridt bliver procesorienterede applikationer, hvor brugerne fra de tynde klienter kan vælge løst koblede software-services, der tilsammen bliver en service som kan bruges til at løse opgaver og dermed understøtte forretningsprocesser.
Men kampen om browsermarkedet vil fortsat være både interessant og vigtig, så længe det er udtryk for, at der udvikles på teknologien bag browserne.
For det udviklingsarbejde er afgørende for, hvor hurtigt vi bevæger os væk fra applikationstyranniet til processervice.