Artikel top billede

Foto: KMD

KMD sidder tungt på kommunemarkedet

KMD er stadig den altoverskyggende leverandør på kommunemarkedet. KMD vandt sidste år mere end dobbelt så mange kommunale udbud som den nærmeste konkurrent.

En ny opgørelse fra analysevirksomheden Center for Digital forvalting, CEDI, kårer KMD som den ubestridte konge af kommunemarkedet.

Den tidligere kommunalt ejede gigant har vundet ni kommunale udbud i 2008, og det er mere end dobbelt så mange som konkurrenterne på det kommunale marked, Fujitsu Services og Medialogic.

CEDI laver hvert år en analyse af de offentlige udbud. Computerworld har fået indblik i resultaterne i rapporten, der udkommer på fredag.

Og den del af analysen, som dækker kommunerne, er altså domineret af KMD.

De gode resultater i kommunerne overrasker ikke KMD's direktør med ansvar for salg, Hans Henrik von Platen-Hallermund.

"Kommunerne er vores hjemmebane, så det er ikke overraskende som sådan. Vi har allerede en stor installeret base i kommunerne, så der skal vi være med i front," siger Hans Henrik von Platen-Hallermund.

Direktøren mener, at det gode resultat også skal ses i sammenhæng med, at kommunerne nu for alvor har overstået kommunalreformen og er begyndt at sende systemer i udbud igen.

"Det er mit indtryk, at vi udbudsmæssigt er tilbage på et normalt niveau," siger han.

Stærk bredde

Direktør Troels Andersen fra CEDI, der står bag undersøgelsen, forklarer, at det tilsyneladende er KMD's bredde på systemfronten, der gør forskellen.

"Hvis man skal definere et klassisk udbud som KMD vinder, så er det, når man udbyder en stor portefølje af systemer," siger Troels Andersen.

"Hvis det er en bred palette af systemer i en fagforvaltning, er det kun KMD, der kan byde ind med det hele," siger Troels Andersen.

"Hvis man lavede den tænkte case, at en kommune udbød de enkelte systemer i stedet, så tror jeg godt vi ville kunne se nogle andre vinde," siger Troels Andersen.

Medialogic udfordrer

Han peger på, at de kommunale it-chefer ser ud til at være opmærksomme på, hvornår det kan betale sig, at udbyde enkeltsystemer.

Beskæftigelsesområdet, hvor de nye jobcentre har udbudt systemer, viser, at KMD på enkelte områder har fået hård konkurrence.

"Medialogic har vundet fire udbud, og de er newcomer på toplisten på grund af beskæftigelsesområdet. Det kan vi også finde på teknik- og miljøområdet," siger Troels Andersen.

Den tendens vil blive endnu mere markant i de kommende år, vurderer CEDI-direktøren.

"Med den megen snak om KMD's salg tror jeg, at vi vil se kommunerne være endnu mere opmærksomme på, hvilke områder der er konkurrenter til KMD," siger Troels Andersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel