Ny Jubii-ejer træder tilbage

Efter at have overtaget de danske internetportalers godfather, Jubii, træder direktør Peter Lundsgaard nu tilbage. Ny direktør bliver Henrik Busch.

Artikel top billede

Den nye mand i front hos Jubii, Henrik Busch, ser masser af potentiale i den danske internetfrontløber, efter den er kommet tilbage på danske hænder. (Foto: © Rolsted 2009 / Thomas Rolsted)

En ny mand sætter sig i direktørstolen hos danske Jubii.

Efter at have købt Jubii af de tidligere ejere, Lycos Europe, træder Peter Lundsgaard tilbage og overlader den daglige drift til Henrik Busch, som er hentet fra en stilling som nordisk direktør i Go Viral.

"Det har hele tiden ligget i kortene, at Peter Lundsgaard ville forlade direktørposten, når købet var faldet på plads. Han har haft nogle gode år i Jubii, men vurderede, at der skulle ske noget nyt," siger Henrik Busch.

Den nye direktør, der ellers var glad for sit job hos Go Viral, fortæller, at han ikke kunne sige nej til tilbuddet om jobbet hos Jubii.

Kæmpe potentiale

"Jeg synes at der ligger så meget potentiale i Jubii," siger han og uddyber:

"For det første er der et uudnyttet potentiale i forhold til, at vi er en stor portal, Danmarks tiendestørste og for det andet har vi meget loyale brugere."

Netop den store loyalitet skal udvikles og bruges mere aktivt i fremtiden, lyder det fra den nye direktør.

"Vi har nogle brugere med et specielt engagement og tilhørsforhold til Jubii," siger Henrik Busch.

Han forklarer, at brugerne i fremtiden skal involveres endnu mere i Jubiis udvikling, og desuden vil Jubii forsøge at forbedre brugernes oplevelse, blandt andet med en ny annoncemodel, som skal give rabat til annoncører, hvis annoncer brugerne godt kan lide.

Henrik Busch tiltræder først i Jubii i marts, men allerede i morgen sættes arbejdet med en ny strategi i søen hos Jubii.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S